Sygepleje- og pædagogstuderende: Regeringen skal løfte praktikforløbet på professionsuddannelserne

Nicolaj Laue Juhl og Burak Ulrik Ulucan
Hhv. forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og forperson for Pædagogstuderendes Landssammenslutning
Skal flere unge vælge at blive pædagoger og sygeplejersker, kræver det mere end halve løsninger og prestigeprojekter.
Det kræver visioner og konkret handling. I sidste ende er handling det eneste, der tæller.
Første skridt er at sikre, at vores uddannelser bliver mere attraktive uddannelsesvalg for unge og viser de mange karrieremuligheder inden for vores fag.
Desværre risikerer den nye EPX-ungdomsuddannelse at blive opfattet som en B-løsning, mens STX forbliver "det rigtige valg".
Nytænk linjerne
Hvis vi ønsker, at flere unge engagerer sig i vores fag, skal vi ikke stille dem på en sekundær linje under betegnelsen "velfærd og sikkerhed".
I stedet bør regeringen nytænke linjerne, så professionsuddannelserne fremstår som stærke og selvstændige valg:
En "sundheds- og sikkerhedslinje" for fremtidens sygeplejersker, læger og politibetjente og en "pædagogik og samfundslinje" for kommende pædagoger, socialrådgivere og lærere.
Tænk, at 41 procent af de sygeplejestuderende, der overvejer at droppe ud, peger på den ringe kvalitet og dårlige oplevelser i praktikforløb som årsag.
Nicolaj Laue Juhl og Burak Ulrik Ulucan
Forperson for hhv. Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og Pædagogstuderendes Landssammenslutning
Tydelige, målrettede uddannelsesveje vil gøre det klart, at vores professioner er unikke, meningsfulde og afgørende for velfærdssamfundets udvikling.
Vi studerende er enige i, at vores uddannelser har brug for et markant kvalitetsløft, hvis flere skal vælge og gennemføre pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen.
Men i regeringens rosenrøde fortælling om at øge prestigen på professionsuddannelserne, glemmer de den største elefant i rummet: Den svingende kvalitet i vores praktikforløb og manglen på kvalificeret vejledning i praktik.
Tænk, at 41 procent af de sygeplejestuderende, der overvejer at droppe ud, peger på den ringe kvalitet og dårlige oplevelser i praktikforløb som årsag.
For eksempel sygeplejestuderende, der stort set ikke ser sin vejleder i løbet af ti ugers praktikforløb og bliver behandlet mere som vikarer end studerende på afdelingen.
Det er et alarmsignal, regeringen ikke kan ignorere.
Hurtigere gennemførsel er ikke kvalitetsløft
For at sikre dygtige kliniske vejledere og bedre kvalitet i vores praktikforløb, der fylder næsten halvdelen af sygeplejerskeuddannelsen, foreslår vi, at rammerne og vilkår for klinisk vejledere forbedres.
Hertil bør der indføres et refusionstaxameter til direkte finansiering af sygeplejestuderende – en ordning, der allerede findes på lærer-, ergo-, fysioterapeut og jordemoderuddannelsen.
Formålet er, at vi blandt andet skal mindske frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen og sikre bedre økonomiske muligheder for kompetenceudvikling og tidsmæssig prioritering af vejledningsopgaven.
På pædagoguddannelsen er udfordringerne ikke mindre.
Vi har brug for et krav om uddannede praktikvejledere, ligesom på sygeplejerskeuddannelsen, så vi ikke længere sendes ud til praktiksteder uden dygtige, fagligt kompetente vejledere til at forbinde teori og praksis og som tager medansvar for vores læring.
Det vil løfte kvaliteten af vores praktikforløb på pædagoguddannelsen.
Og så er der reformens kortsigtede økonomiske mål, hvor regeringen vil forkorte vores uddannelser med tre måneder.
En hurtigere gennemførsel er ikke et kvalitetsløft.
Tjen ikke penge på reformen
Når ambitionen er bedre uddannelser og større prestige, kan det ikke løses ved bare at skære tre måneder af vores uddannelser.
Regeringen er stålsat på afkortning – den forventede besparelse på 900 millioner kroner er cementen, der skal holde det økonomiske fundament i reformen på plads.
Det er nu, regeringen har chancen for at vise os studerende, at de tager vores fremtidige arbejdsliv seriøst.
Nicolaj Laue Juhl og Burak Ulrik Ulucan
Forperson for hhv. Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og Pædagogstuderendes Landssammenslutning
Alle de direkte besparelser som følge af reformen, bliver geninvesteret i reformen, som derudover finansieres af midler fra kandidatreformen, forkortelse af SU-år og 600 millioner kroner fra råderummet.
Reformen skaber samtidig et overskud på 1,2 milliarder, da vi studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.
Overskuddet er ikke til at få øje på i regeringens kommunikation, selvom de lægger op til at sende pengene direkte tilbage til råderummet.
Resultatet er, at uddannelsesreformen øger råderummet med 600 millioner. Det er dybt uambitiøst.
Vi vil opfordre regeringen og forhandlingspartierne til at ikke tjene penge på reformen, så vi kan forbedre vores praktikforløb og uddannelsesvilkår.
Det ville være den saltvandsindsprøjtning, vores uddannelser har brug for, hvis flere skal vælge dem.
Det er nu, regeringen har chancen for at vise os studerende, at de tager vores fremtidige arbejdsliv seriøst.
Så lad os løfte ambitionerne – og lad være med at skære i fremtidens professionsuddannelser.
Nu er det jeres tur til at investere i os.
Artiklen var skrevet af
Nicolaj Laue Juhl og Burak Ulrik Ulucan
Hhv. forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og forperson for Pædagogstuderendes Landssammenslutning
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger
























