Tænketank: Ja tak til fordeling af forskningsreserven over flere år

DEBAT: Skal fonde kunne tænke strategisk, og dermed sikre en mere hensigtsmæssig brug af knappe offentlige penge, så er det vigtigt at anerkende, at langsigtede investeringer skaber bedre vilkår for forskning, skriver Tænketanken DEA.

Af Maria Theresa Norn 
Analysechef i Tænketanken DEA

Dansk Folkeparti fremsatte i august et forslag om at tænke mere end et år frem, når forskningsreserven skal fordeles. 

Formålet med en mere langsigtet aftale om udmøntning af forskningsreserven er at give modtagende institutioner mulighed for at planlægge og prioritere forskningsindsatser bedre, og således opnå bedre forskningsresultater. 

Venstre har foreløbig stillet sig positive over for ideen. Forhåbentlig vil også andre partier bakke op, så der samler sig et politisk flertal.

I Tænketanken DEA mener vi nemlig, at det er en god idé at understøtte en mere langsigtet tænkning i vores forskningssystem. Vi udgav i juni 2017 en ”tilstandsrapport” for det danske forskningssystem og et indspil til en ny, mere ambitiøs dansk forskningspolitik. 

Én af anbefalingerne er netop at indføre flerårige bevillinger for de konkurrenceudsatte midler, som afsættes på forskningsreserven og administreres af Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden og udviklings- og demonstrationsprogrammerne.

Mulighed for langsigtet plan
Analysen bag vores anbefaling er, at forskningsmidler er blevet en mangelvare i store dele af forskningssektoren. Dette skyldes blandt andet, at universiteternes basismidler ikke er så ”frie”, som det ofte antages. 

Formålet med basismidlerne er at give universiteterne mulighed for langsigtet planlægning og kapacitetsopbygning, samt at understøtte den forskningsbaserede undervisning, finansiere forskeruddannelse, og understøtte forskningsinstitutionernes deltagelse i internationale forskningsprogrammer. 

Men i stigende grad er basismidlerne bundet til en række opgaver, som universiteterne skal løfte, samt til at dække medfinansiering og andre indirekte omkostninger forbundet med den voksende andel af eksterne forskningsmidler, som en stor del af universiteternes forskning er blevet afhængig af.

Dertil kommer, at forskningssektoren de seneste år har været ramt af betydelige besparelser, både på institutionsniveau og på de konkurrenceudsatte forskningsmidler. 

Besparelserne på de konkurrenceudsatte midler har blandt andet øget problemet med uhensigtsmæssigt lave succesrater på ansøgninger om forskningsmidler samt nedprioritering eller nedlæggelse af satsningsområder eller virkemidler.

Dansk Folkepartis forslag rummer ikke i sig selv flere penge. Og forskningsreserven står i sig selv for en ganske lille procentdel af det samlede budget til dansk forskning. Men den har stor betydning for aktører, som uddeler konkurrenceudsatte forskningsmidler. 

Det gælder eksempelvis Danmarks Frie Forskningsfond, som uddeler de såkaldte frie forskningsmidler, og Innovationsfonden, som uddeler en betydelig del af de strategiske forskningsmidler. 

Hvis disse fonde skal kunne tænke strategisk og dermed sikre en mere hensigtsmæssig brug af knappe offentlige penge, så er det vigtigt at anerkende, som DF her gør, at langsigtede investeringer skaber bedre vilkår for forskning.

Sikkerhed for forskning
For de frie forskningsmidler kan dette eksempelvis betyde både bedre muligheder for, at yngre dygtige forskere kan etablere sig i forskningsverdenen, og for at mere erfarne forskere kan løfte deres forskning og forskningsgrupper til nye højder. 

For de strategiske forskningsmidler kan længere bevillingshorisonter give plads til eksempelvis at tænke i langsigtede porteføljer af programmer og projekter, der kan fremme forskning og innovation i løsninger på større samfundsudfordringer, samt give mere tid til at gøde jorden for nye samarbejder på tværs af videnskabelige discipliner eller mellem offentlige og private aktører.

Hvis dansk forskning fortsat skal være i verdensklasse, så er det afgørende, at vi får frigjort flere penge til og skaber større bevillingssikkerhed for den grundlagsskabende forskning, der kan skabe basis for videre forskning, udvikling eller anvendelse inden for erhvervslivet, i den offentlige sektor eller i samfundet i øvrigt. 

Og DF's forslag om flerårige aftaler om prioritering af en del af forskningsreserven er afgjort ét skridt henimod at skabe bedre vilkår for dansk forskning.

 


Læs DEAs tilstandsrapport for det danske forskningssystem på https://visionerforforskning.dk.

Forrige artikel GTS: Strategiske investeringer skal sætte fart på forsknings værdi i erhvervslivet GTS: Strategiske investeringer skal sætte fart på forsknings værdi i erhvervslivet Næste artikel Ny debat: Skal forskningsreserven fordeles over flere år? Ny debat: Skal forskningsreserven fordeles over flere år?
Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

#FMDK: Har I fået bestilt de nye visitkort, planlagt den hæsblæsende debat og gjort klar til en SoMe-storm med vilde videoer, så har I forberedt jer helt forkert til årets folkemøde. Det mener den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth, der her kommer med ti gode råd til et folkemøde nede i gear.