Trine Bramsen: Regeringens udspil svækker ikke pædagoguddannelsen – tværtimod

24 procent af dem, der starter på pædagoguddannelsen, falder fra.
52 procent af de frafaldne peger på, at det handlede om kvaliteten af undervisningen. 30 procent peger på, at uddannelsen var for teoretisk og for lidt praktisk.
Det er baggrunden for regeringens nye udspil på professionsuddannelser.
Det udspil er en række fremtrædende medlemmer af BUPL ikke helt tilfredse med, må man forstå af deres indlæg her i Altinget under overskriften "Kæden hopper af regeringens udspil, når de vil svække adgangskravet og forkorte pædagoguddannelsen".
Kritikken lyder som en automatreaktion
Lad mig derfor gøre det fuldstændig klart: Vi ønsker at forbedre uddannelsen, så flere vil være pædagog, så færre falder fra – og så flere, der er blevet pædagoger, bliver ved med at være det.
Det ville også være noget bizart at have det modsatte ønske – ikke mindst eftersom vi har afsat 2,1 milliarder kroner til at styrke den type af uddannelser.
Kritikken fra BUPL kommer derfor mere til at lyde som en automatreaktion, end den bidrager til den nødvendige og vigtige debat om styrkelse af uddannelsen.
Vores børn og unge møder pædagogisk personale tidligt i deres liv. Derfor er det selvsagt afgørende, at de uddannelser, der findes indenfor de pædagogiske fag, er både attraktive og stærke.
I dag gør vi det ikke godt nok. Det har vi alle et ansvar for. Og vi har også alle et ansvar for at rette op på det.
Et massivt løft af pædagoguddannelsen
Det gennemsnitlige timetal for en pædagogstuderende er i dag 17 timer om ugen. Ofte på store hold og uden direkte lærerkontakt.
Det vil vi lave om på.
Altså et massivt løft af de muligheder, som pædagoguddannelsen i dag indebærer.
Trine Bramsen
Forskningsrdfører (S)
Det er helt korrekt, at vi gør uddannelsen tre måneder kortere. Men til gengæld kommer der flere lærertimer og langt mere tid til den enkelte studerende.
Holdene skal være mindre, og den personlige sparring skal skrues i vejret. Det vil gøre uddannelsen stærkere end i dag.
Desuden giver vi en livslang mulighed for, at man efterfølgende uden brugerbetaling kan vende tilbage til pædagoguddannelsen og tage fag indenfor eksempelvis "vold mod børn", "adhd", "motorik" eller lignende.
Det skal sikre, at man løbende gennem sin karriere kan udvikle sin faglighed indenfor faget.
Vi giver også bedre muligheder for meritstuderende og gør det lettere at bruge sin uddannelse som pædagog til at skifte til eksempelvis socialrådgiver, hvis man ønsker det.
Altså et massivt løft af de muligheder, som pædagoguddannelsen i dag indebærer.
En historisk mulighed
Der er heller ingen, der har noget ønske om at optage studerende på pædagoguddannelsen, som ikke kan eller vil gennemføre. Det er jo netop problemet i dag.
Vi har derimod et ønske om – sammen med blandt andet BUPL – at sikre, at indholdet af uddannelsen bliver godt og samtidig sikre, at de studerende har de stærkeste forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.
Selvfølgelig må man gerne kritisere, når der er noget, man ikke er enig i. Men vi har en historisk mulighed for at skabe en virkelig stærk pædagoguddannelse.
Tilmed har vi penge at styrke uddannelsen med.
Lad os da få en god debat om det – uden at starte med en "det er vi imod".
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Det er problematisk, når politikere skaber indtryk af, at forskningen viser noget andet, end den faktisk gør



























