Bliv abonnent
Annonce
Debat

Universiteter: Danske studerende er flittige, fornuftige og fremtidsparate

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
24. april 2018 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter

Politikerne sparker en åben dør ind, når de efterspørger hurtige studerende, der læser naturvidenskab og får job i det private.

Det er blevet sagt mange gange fra begge sider af Folketingssalen: Flere unge skal uddanne sig til ingeniører, it-specialister og matematikere. De skal sørge for at få job i det private erhvervsliv. Og de skal ikke bruge for lang tid på studierne, men komme igennem så hurtigt som muligt.

Men politikerne sparker en åben dør ind. Udviklingen er allerede gået den vej i en årrække.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

De unge studerende er både flittige, hurtige og parate til fremtidens arbejdsmarked. Det viser ”Tal om de danske universiteter 2017”, der udkommer i dag. 

Studietiden er faldet markant i de senere år. De studerende nærmer sig regeringens målsætning om, at et universitetsstudie normeret til fem år i gennemsnit skal gennemføres af de studerende på fem år og tre måneder.

Siden 2007 er den gennemsnitlige studietid reduceret med otte måneder, så den gennemsnitlige studerende er cirka fem år og seks måneder om at gennemføre kandidat- og bacheloruddannelsen. 

Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter

Siden 2007 er den gennemsnitlige studietid reduceret med otte måneder, så den gennemsnitlige studerende er cirka fem år og seks måneder om at gennemføre kandidat- og bacheloruddannelsen. 

Flest dimittender i det private
I 2008, da krisen rasede, fandt størstedelen af universitetets dimittender arbejde i det offentlige, men nu finder 55 procent af de studerende fodfæste på det private arbejdsmarked, når de er færdige med studierne.

Samtidig er de i højere grad begyndt at vælge de tekniske uddannelser fremfor de samfundsfaglige og humanistiske uddannelser.

I 2017 overhalede antallet af optagne bachelorstuderende inden for det det tekniske område det samfundsvidenskabelige hovedområde.

Det betyder, at bacheloroptaget på det tekniske område for første gang er størst af alle hovedområder i bacheloroptag, og at næsten hver anden studerende i 2017 blev optaget på et studie inden for teknik, naturvidenskab eller sundhed.

For 10 år siden var det blot hver tredje. De unge studerende vælger dermed også mere fornuftigt i forhold til et arbejdsmarked, som i høj grad er sultent efter flere tekniske kandidater. 

Så kære politikere, både universiteterne og de studerende har hørt jer. Universiteterne følger udviklingen, og de unge vælger i højere grad de tekniske uddannelser.

De er hurtigere igennem studierne, og de får i stigende grad job i det private erhvervsliv. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026