VIA til lektor: Regeringen vil hæve niveauet på professionsuddannelserne, ikke akademisere dem

Det nyligt lancerede regeringsudspil til reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser har givet Uddannelsesdanmark noget at tænke over og noget at tale om.
Vi fra professionshøjskolerne ser positivt på udspillet, fordi det rummer en visionær og hårdt tiltrængt udvidelse af uddannelsesmulighederne for de professionsuddannede blandt andet ved at åbne for professionsuddannelser på kandidatniveau. Men ikke alle er lige begejstrede over den idé.
Senest hævder lektor fra DPU, Jørn Bjerre, i Altinget, at regeringen med sit reformudspil roder sig ud i en "performativ selvmodsigelse, der udhuler uddannelsernes vidensgrundlag."
Bjerre påstår, at regeringen forsøger at iklæde de praksisrettede uddannelser akademiske klæder, der ikke rigtig passer, og at resultatet er et "blandingsprodukt," som hverken er godt for det ene eller det andet. I stedet bør man holde tingene adskilt og lade praksis være praksis og akademi være akademi, mener han.
For at understrege logikken krydres der med en metafor om, at man jo ikke bliver bedre til at spille skak af også at spille håndbold. Og selvom det jo åbenlyst er rigtigt, så er metaforen alligevel en afbrænder.
For professionsfaglighed er sin helt egen sportsgren, og ideen bag regeringens udspil er at styrke netop dén faglighed ved at give den et højere niveau i vores uddannelsessystem.
Praktisk viden, ikke akademisk
Påstanden om, at regeringen forsøger at besmykke den nye professionsmaster med falske akademiske betegnelser, er altså ikke korrekt.
I fremtiden skal vi uddanne dygtige professionelle, der både kan læse og forstå al den gode forskning.
Gitte Sommer Harrits
Rektor, VIA University College
Den giver faktisk kun mening, hvis man lider af den vildfarelse, at høje uddannelsesniveauer udelukkende kan være akademiske og derfor sætter lighedstegn imellem uddannelsernes længe og deres retning - dvs. om de er akademiske eller ej.
Det er heldigvis en misforståelse, som er let at rette op på: Meningen med en professionsmaster er ikke, at de professionsuddannede nu skal til at opnå akademiske kompetencer. Meningen er, at de skal opnå et højere kompetenceniveau – på højde med universiteternes akademiske kandidatuddannelser – men inden for deres eget, professionsfaglige felt.
Det er i realiteten slet ikke en nyskabende idé i vores uddannelsessystem. Allerede i dag er det sådan, at de professionsrettede bacheloruddannelser har nogle lidt andre mål end bacheloruddannelser på et universitet – også selvom uddannelserne er på samme uddannelsesniveau.
Det samme gælder for de kunstneriske uddannelser, hvor en kandidatuddannelse har samme niveau – men ikke samme formål og vidensgrundlag – som en kandidatuddannelse fra universitetet.
Lidt forenklet kan man sige, at hvor en akademisk kandidatuddannelse skal gøre de studerende i stand til at arbejde med problemstillinger inden for akademisk forskning, så skal de nye professionsmasteruddannelser gøre de studerende i stand til at arbejde med problemstillinger inden for praksis og den praktiske anvendelse af forskningsbaseret viden.
Derfor er det også forfejlet, når Jørn Bjerre påstår, at uddannelsessystemet har bedst af, at vi holder det akademiske videngrundlag og det praktiske videngrundlag helt adskilt.
Tilpasse samfundets behov
Sådan er det jo slet ikke i dag, hvor vi på professionsbacheloruddannelserne knokler løs for at forbinde forskningsviden og praksisviden, til gavn for vores studerende og de opgaver, de skal løse på deres arbejdspladser.
Det er relevant og efterspurgt nytænkning af et uddannelsessystem, der skal udvikle sig.
Gitte Sommer Harrits
Rektor, VIA University College
I den sidste ende har vi til opgave at indrette et uddannelsessystem, der gør vores studerende i stand til at løse vigtige samfundsopgaver. Og i et samfund, hvor kompleksiteten af visse opgaver vokser, er der brug for, at uddannelsessystemet kan følge med.
Det betyder blandt andet, at vi i fremtiden skal uddanne dygtige professionelle, der både kan læse og forstå al den gode forskning, der blandt andet kommer fra universiteterne, og kan tage den viden med ud i deres arbejde i velfærdsfagene og andre steder, hvor der er brug for at få den nyeste viden anvendt og implementeret i opgaveløsningen.
Det kræver et højere niveau af viden, forståelse og kompetencer hos nogle professionsuddannede – og dermed et højere uddannelsesniveau.
Det er der ingen selvmodsigelser i, tværtimod – det er relevant og efterspurgt nytænkning af et uddannelsessystem, der skal udvikle sig for at passe til samfundets fremtidige behov.
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger
- Det er problematisk, når politikere skaber indtryk af, at forskningen viser noget andet, end den faktisk gør
























