Region Nordjylland finder ny direktør for miljø, mobilitet og uddannelse

”Den nye afdeling rummer et stort potentiale, og jeg ser frem til, at vi i fællesskab kan videreudvikle den, så vi både sætter en tydelig retning og skaber større sammenhæng i Nordjylland – til gavn for miljøet, den kollektive trafik og uddannelsesområdet.”
Sådan lyder det fra Maibrit Lykkegaard, der er blevet ansat som direktør for afdelingen Miljø, Mobilitet og Uddannelse i Region Nordjylland.
Det oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse.
”Vi har valgt en stærk faglig profil. Maibrit er med sin erfaring og baggrund den helt rette til jobbet – fagligt, ledelsesmæssigt og med blik for samarbejde og den politiske betjening af udvalg og regionsråd,” siger Jakob Krogh, regionsdirektør i Region Nordjylland.
Maibrit Lykkegaard er uddannet kemiingeniør fra Aalborg Universitet og har haft ledende stillinger i Frederikshavn Kommune og Rebild Kommune. Senest var hun ansat som direktør for Teknik, Miljø og Udvikling i Skive Kommune.
Maibrit Lykkegaard har første arbejdsdag i sit nye job 21. maj.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger























