JP: Borgerlig politik, tak!

VI ER I flyvende form, lød det så beslutsomt - men desværre også så overraskende - fra statsminister Anders Fogh Rasmussen, da han tirsdag i Jyllands-Posten gjorde status forud for VK-regeringens et års fødselsdag i dag.

De færreste kan forbinde noget flyvende med regeringens indsats frem til nu.

Så åbenbart er det ikke »tid til forandring«, som Venstres valgslogan ellers forkyndte. Regeringen har ikke formået at styre efter de klare mål eller udvise det mod, der adskiller den markant fra en nedslidt SR-regering.(...)

Når regeringen om få uger er sluppet godt over et succesfuldt formandskab i EU, bør den fremstå fuldt flyvefærdig. Den skal være klar til handling.(...)

Forinden må han imidlertid fortælle, hvad de »nye tiltag inden for retspolitikken og sundhed«, som han tirsdag skitserede i overskriftsform, skal indebære i praksis.

Set fra et borgerligt/liberalt synspunkt kan mulighederne for reformer næppe blive meget bedre, end de er nu. Regeringen har fået den store chance - også for at redde det velfærdssamfund, som vi danskere er så stolte over.

Jyllands-Posten
På lederplads

Hurtigt i det nye år må også skattepolitikken konkretiseres. Regeringen kan ikke længere lade det forblive ved den megen snak om en fremtid med lavere indkomstbeskatning eller pæne ord om en såkaldt skatterabat til folk, der er i arbejde.

Også regeringens erklærede målsætning om den danske arbejdsstyrke, der skal vokse med 66.000 personer i perioden fra 2000 til 2010, stiller krav om dristige udspil. Det høje serviceniveau i velfærdssamfundet står på spil, hvis det ikke lykkes i de nærmeste år at skaffe flere hænder i arbejde.

Regeringspolitikere undskylder sig med, at reformer skal gennemføres i et tempo, så befolkningen kan være med. Denne frygt for at forstyrre vælgerne bygger på en misforståelse. Det var tid til forandring, sagde det sejrende Venstre før valget.(...)

Set fra et borgerligt/liberalt synspunkt kan mulighederne for reformer næppe blive meget bedre, end de er nu. Regeringen har fået den store chance - også for at redde det velfærdssamfund, som vi danskere er så stolte over.

Regeringen bør således sørge for, den ikke kommer til at stå med et eftermæle som Hilmar Baunsgaards VKR-regering fra 1968 til 1971. Den blev for sine vælgere en meget stor skuffelse. Alt for ofte undlod den at føre den borgerlige politik, som var regeringens grundlag.