Prisfald på landbrugsprodukter

Claus Iversen
Dokumentation
Priserne for landbrugets salgsprodukter faldt i 2002 under ét med 9 pct. Plante- og husdyrprodukter har vist fald på henholdsvis 7 og 9 pct. Det viser den nyeste årsstatistik for priser fra Fødevareøkonomisk Institut.

Prisen på svinekød faldt med 21 pct. til 9,47 kr. pr. kg. inkl. efterbetaling. Øvrige prisfald skyldes lavere priser for æg og fjerkrækød på henholdsvis 5 og 1 pct. Minkskind steg med 4 pct., mens priserne i kvægsektoren som helhed var uforandrede.

Prisen for korn faldt med 13 pct. Ærter, raps og frøprodukter havde prisstigninger på henholdsvis 4, 2, og 12 pct.

Under ét steg prisen på landbrugets vareindkøb med 2 pct. Medvirkende til dette var, at fodermidler steg med 3 pct., pesticider steg med 4 pct. og energi steg med 1 pct., hvorimod kunstgødning faldt med 8 pct. Prisen på landbrugets tjenesteydelser steg under ét med 3 pct. mens investeringsgoder steg med 2 pct.

Timelønnen for landbrugsarbejde steg med 3 pct. Grundskylden for en dyrket ha jord steg med 6 pct., mens renteniveauet udtrykt ved den gennemsnitlige obligationsrente faldt fra 5,75 til 5,28 pct. p.a.

Gartneriprodukterne under ét steg med 5 pct. For den største delsektor, potteplanter, var der en prisstigning på 3 pct., mens prisstigningerne for produkter fra frilandssektorerne frugt og bær, frilandsgrønsager og planteskole var på hhv. 34, 8 og 6 pct. For grønsager i væksthus var der en prisstigning på 1 pct.

Publikationen kan læses på internettet (www.foi.dk), og der er adgang til prisindeks for årene siden 1990. Klik på Data og statistik, deref- ter Serie C Landbrugets og Gartneriets prisforhold under Landbrug eller Gartneri.

Eventuelle henvendelser:
Inger Larsen, 35 286834, e-mail: [email protected] (især landbrug) Henrik B. Pedersen, 35 286839, e-mail: [email protected] (især gartneri)


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00