Adjunkt: Nyt forsvarssamarbejde med Indien kan styrke den europæiske forsvarsautonomi

Fælles om strategisk autonomi

Hvad kan EU og Indien opnå gennem et styrket sikkerheds- og forsvarssamarbejde? 

Både EU og Indien arbejder på at styrke egen strategiske autonomi. For Indien er strategisk autonomi centralt for at kunne fremstå som en stormagt.

Indien har verdens største befolkning og anslås at blive verdens fjerdestørste økonomi (efter USA, EU og Kina) inden for et par år.

Derudover er Indien i gang med en omfattende modernisering af det indiske forsvar med henblik på at kunne forsvare sig mod Kina, der, som Indien ser det, er på vej til at omringe Indien, dels ved den 3.500 kilometer lange grænse mod nord, dels gennem samarbejde med Pakistan i vest og dels ved øget aktivitet af den kinesiske flåde i det Indiske Ocean.

Indien ønsker strategisk autonomi for at kunne agere frit som en stormagt blandt andre stormagter i en multipolær verdensorden. 

Strategisk autonomi er også blevet centralt for EU i forhold til at stå stærkt i verden. 

Sikkerheds- og forsvarssamarbejdet mellem EU og Indien er et område med stort potentiale, hvor begge parter kan styrke egen strategiske autonomi.

Anne Sofie Schøtt
Ph.d. og adjunkt ved Forsvarsakademiet

Med risikoen for militær konfrontation med Rusland, ønsket om forsyningssikkerhed, som opstod efter corona-pandemien, og ikke mindst udfordringerne ved at have en uforudsigelig samarbejdspartner i USA, så er ønsket om at kunne agere selvstændigt både militært og økonomisk steget i Europa.  

Samarbejde om maritim sikkerhed, rumfart og cybertrusler

En frihandelsaftale er første element i et styrket partnerskab mellem EU og Indien, hvor begge parter søger at styrke egne handlemuligheder gennem samarbejde.

Med usikkerheden om øget straftold fra USA (Indien er allerede pålagt 50 procents told ved eksport til USA) kan de europæiske lande og Indien hver især styrke deres vækst gennem øget samhandel.  

Tidligere forsøg på at indgå en frihandelsaftale strandede blandt andet på grund af uenigheder om told på europæisk vin og biler, om risikoen ved eksport af kritisk teknologi, og hvilken rolle arbejdsmarkedsrettigheder skulle spille.

I dag er parterne et andet sted og har erkendt, at det er nødvendigt at øge samarbejdet for at kunne imødegå truslerne fra andre aktører. 

Parterne har således indgået aftaler på de kritiske områder, og EU vurderer, at frihandelsaftalen vil fordoble EU's eksport til Indien samtidig med, at den sikrer intellektuelle ejendomsrettigheder, hvilket er afgørende for udveksling af innovativ teknologi.  

Ud over indgåelse af en frihandelsaftale har parterne også underskrevet en aftale om et sikkerheds- og forsvarspartnerskab, som omfatter tættere samarbejde om maritim sikkerhed, ikke-spredning og nedrustning, rumfart, bekæmpelse af cyber- og hybridtrusler, terrorbekæmpelse og styrkelse af forsvarsindustrielt samarbejde. 

Med en aftale om et styrket sikkerheds- og forsvarssamarbejde viser parterne, at de gensidigt forpligter sig til yderligere samarbejde og er villige til at lægge mindre vigtige ting til side, såsom deres forskellige syn på truslen fra Rusland. 

Øget modstandsdygtighed mod alle trusler

Formålet med partnerskabet er, som Ursula von der Leyen sagde ved lanceringen, "at øge vores resiliens mod alle former for trusler." Og netop et partnerskab, der vil forandre verden: "I dag bevæger vi os fremad, dedikerede til vores i sandhed transformative partnerskab."

Sikkerheds- og forsvarssamarbejdet mellem EU og Indien er et område med stort potentiale, hvor begge parter gennem samarbejde kan styrke egen strategiske autonomi.

Det gælder især i forhold til forsvarsindustrielt samarbejde og samarbejde om maritim sikkerhed, hvor EU og Indien allerede gennemført fælles flådeøvelser. 

Indien har gennem en årrække søgt at diversificere sin våbenimport gennem programmet 'Make in India.'

EU vurderer, at aftalen vil fordoble EU's eksport til Indien og sikre intellektuelle ejendomsrettigheder, hvilket er afgørende for udveksling af innovativ teknologi.

Anne Sofie Schøtt
Ph.d. og adjunkt ved Forsvarsakademiet

I sidste ende er målet at blive selvforsynende og dermed uafhængig i forhold til forsvarsmateriel.

Første skridt har været at mindske afhængigheden af våbenimport fra Rusland, som man på den anden side forsøger ikke at skubbe helt fra sig, hvilket blandt andet ses i den stigende import af russisk olie efter Ukrainekrigen. 

Indien ønsker heller ikke at gøre Rusland alt for afhængig af Kina, dels for ikke at styrke Kina og dels fordi man ønsker at fastholde Rusland som en stormagt. I en multipolær verdensorden, som Indien har som mål, skal der være flere stormagter end USA og Kina, som Indien kan spille op imod.

I dag er Indiens våbenimport fordelt på cirka en tredjedel fra Rusland, en tredjedel fra Frankrig og resten fra blandt andet Israel og USA.  

Fordele ved samarbejde om forsvarsproduktion

EU har ligeledes i løbet af det seneste årti ønsket at styrke sin strategiske autonomi med oprettelsen af en udenrigstjeneste samt et stærkere forsvarssamarbejde, som Danmark også er blevet en del af efter at have opgivet forsvarsforbeholdet i 2022. 

Med Ruslands aggressioner, først med annekteringen af Krim i 2014 og især med fuldskala invasionen af Ukraine i 2022, har de europæiske lande erkendt behovet for at opruste. 

Dertil kommer, at USA under præsident Trump har sået tvivl om USA's støtte til sikkerheden i Europa, herunder om den militære støtte såvel som diplomatiske opbakning til Ukraine i krigen mod Rusland.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer således, at Rusland inden for fem år efter, at en krig i Ukraine er stoppet, vil have opbygget kapacitet til at føre en storskalakrig mod NATO. 

I marts 2025 lancerede EU sin storstilede forsvarsplan, ReArmEurope/Readiness 2030, som skal styrke medlemslandenes egne forsvar gennem øgede forsvarsudgifter og samarbejde om fælles udvikling og investering i forsvarsindustri.

Her lægges desuden op til samarbejde med partnere med samme mål og ønske om teknologisk innovation og forsvarsindustriel udvikling.  

EU og Indien vil begge have stor fordel af et samarbejde om produktion af forsvarsmateriel, hvor EU kan levere teknologisk viden og Indien produktionskapacitet. Et samarbejde finder allerede sted mellem Indien og enkelte EU-lande. 

I 2024 indviede den spanske og den indiske premierminister således en ny fabrik i Indien, hvor Tata Advanced Systems Limited skal bygge spanskudviklede Airbus-transportfly.

Samme forretningsmodel er aftalt mellem tyske ThyssenKrup Marine System og Mazagon Dock Shipbuilder i Mumbai om bygning af dieseldrevne ubåde. Ved at skabe rammerne for samarbejde, hvor Indien kan få adgang til udvalgte projekter under PESCO, kan EU-landene og Indien sammen styrke produktionen af forsvarsmateriel, som kan bidrage til begge parters militære kapacitetsopbygning.

EU og Indien vil have stor fordel af et samarbejde om produktion af forsvarsmateriel, hvor EU kan levere teknologisk viden og Indien produktionskapacitet. 

Anne Sofie Schøtt
Ph.d. og adjunkt ved Forsvarsakademiet

Tillid kan blive en udfordring

EU samarbejder desuden allerede med Indien i forhold til maritim sikkerhed. Siden 2008 har både EU og Indien haft en flådeoperation i Adenbugten for at beskytte skibstrafikken mod pirateri. Det har ført til flere fælles flådeøvelser med henblik på at styrke interoperabilitet og fælles kommunikation.

Over en tredjedel af verdens cargo fragtes gennem det Indiske Ocean, og for både EU og Indien er skibstrafik af afgørende betydning, idet henholdsvis 75 og 95 procent af importerede varer (per volumen) fragtes med skib.

Styrket samarbejde om maritim sikkerhed er dermed et vigtigt element i forsyningssikkerheden.

For både EU og Indien handler det også om at styrke retssikkerheden til søs gennem opbakning til Havretskonventionen, som ud over at sikre fri sejlads også regulerer adgang til naturressourcer, herunder fiskeri og udvinding af ressourcer fra havbunden.  

Udfordringen bliver, i hvor høj grad parterne har tillid til hinanden, når det kommer til udveksling af viden og kritisk teknologi. 

Her blev der også ved lanceringen af de øvrige aftaler lagt op til forhandlinger om en aftale vedrørende sikker informationsudveksling. Det bliver vigtigt at følge.

EU og Indien har dog erkendt, at hvor truslerne er mange, er det vigtigt at sprede sin risiko for at sikre sig strategisk autonomi.