Debat

Alternativet: Forsvarsforbeholdet forhindrer dansk indflydelse i EU

DEBAT: Forpligtende internationalt samarbejde er den eneste måde at løse verdens største problemer på. Derfor er det ærgerligt, at Danmark signalerer selvtilstrækkelighed i forhold til det sikkerhedspolitiske samarbejde i EU, skriver Rasmus Nordqvist.

Danmark bør være en humanitær stormagt og søge indflydelse i alle mulige internationale fora, mener Rasmus Nordqvist.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

14. marts 2019 kl. 04.00

Sofie Hvemon

Redaktionsassistent

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Nordqvist
EU- og forsvarsordfører for Alternativet

Alternativets politik er, at Danmark skal være det bedste land for verden. Det bliver vi ikke ved at skærme os selv fra forpligtende internationalt samarbejde, og derfor støtter Alternativet også et opgør med forsvarsforbeholdet, der holder Danmark ude af det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa.

EU-samarbejdet er i konstant udvikling og har siden de danske forbeholds tilbliven i starten af halvfemserne ændret sig meget. Det betyder, at de områder, forbeholdene dækker, ser markant anderledes ud i dag, end de gjorde dengang.

Det gælder ikke mindst forsvarsforbeholdet, som blev til i kølvandet på Sovjetunions sammenbrud mange år før Ruslands annektering af Krim, Kinas oprustning og ikke mindst Trump.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

EU er det vigtigste instrument
Egentlig har forsvarsforbeholdet ikke haft den store betydning for Danmark indtil videre, men de nye vinde på den sikkerhedspolitiske scene tvinger os til at tage stilling.

Vil vi fortsat sidde på sidelinjen, mens vores nabolande i Europa forstærker samarbejdet om sikkerhedspolitikken, eller vil vi melde os ind på lige linje med alle andre EU-medlemslande og søge indflydelse?

EU er vores klart vigtigste udenrigspolitiske instrument til at skabe en bedre verden, og forsvarsforbeholdet forhindrer os i at gøre vores indflydelse gældende på den vigtige sikkerhedspolitik.
Rasmus Nordqvist
EU- og forsvarsordfører for Alternativet

For Alternativet er svaret klart ja - vi skal søge indflydelse og gøre vores stemme gældende.

Vi er ikke bange for et forstærket samarbejde i Europa, tværtimod. EU er vores klart vigtigste udenrigspolitiske instrument til at skabe en bedre verden, og forsvarsforbeholdet forhindrer os i at gøre vores indflydelse gældende på den vigtige sikkerhedspolitik.

Læs også

Debat

Helveg: Hvem tror stadig, at USA redder vores røv?

Alternativet har store ambitioner på verdens vegne. Vi skal løse klimakrisen og bremse den stigende ekstreme ulighed. Det er vores primære udenrigspolitiske udfordringer i det 21. århundrede, og for et lille land som Danmark er der kun én mulighed - at søge indflydelse og være et godt eksempel.

Derfor er det også ærgerligt, når vi med forsvarsforbeholdet signalerer selvtilstrækkelighed og frygt for forpligtende internationalt samarbejde, som er den eneste måde at løse verdens største problemer.

Ingen EU-hær
I første omgang vil afskaffelsen af forsvarsforbeholdet gøre det muligt at deltage i EU's stabiliserende og fredsbevarende missioner, og samtidig vil afskaffelsen være et supplement til Nato.

Med et USA, som ikke længere prioriterer Nato-samarbejdet så højt som tidligere, giver det ekstra god mening at indtræde i et fælles europæisk forsvarssamarbejde, hvor fokus er på at pulje ressourcer.

Nej, der er ikke tale om en EU-hær, men et samarbejde, der skal gøre det muligt at agere fra europæisk side uden Trump som hæmsko. For os handler det også om at signalere til vores EU-allierede, at vi deltager på lige linje og ønsker at løse internationale opgaver i fællesskab.

Et opgør med forsvarsforbeholdet ændrer ikke vores forsvarspolitik om, at forsvarsbudgettet skal begrænses til en procent af BNI, og at Danmarks militære aktivisme kalder på et akut kursskifte.

Vi skal indsnævre de militære prioriteter og gennem civile, diplomatiske og ikke-voldelige metoder adressere mere grundlæggende årsager til ustabilitet, voldsspiraler, terror og konflikter. Også det kalder på europæisk samarbejde.

Artiklen var skrevet af