Altinget erfarer: Her er hovedelementerne i regeringens udspil til forsvarsforlig

Langt de fleste af de 4.600 unge mænd og kvinder, der i dag aftjener værnepligt, er "i trøjen" i fire måneder. Hos blandt andre Søværnet, Livgarden, Gardehusarerne og Beredskabsstyrelsen er værnepligten op til ni måneder. Fremover skal standarden sandsynligvis være 11 måneder.

Ifølge Altingets oplysninger vil regeringen ikke blot gøre værnepligten længere, men også mere erhvervsrettet, så den bliver mere brugbar i de unges samlede uddannelses- og karriereforløb. I dag ser mange unge det mere som en pendant til et højskoleophold. En god oplevelse og et afbræk fra hverdagen, men ikke en del af et uddannelsesforløb.

Ønsket er, at værnepligtige i langt højere grad end i dag forbliver i Forsvaret. Det kunne eksempelvis ske ved, at de unge allerede i værnepligtstiden starter en uddannelse inden for et område, hvor Forsvaret har mangel på arbejdskraft. Hvor jobmulighederne i Forsvaret derfor er gode. Det kunne eksempelvis være som flymekaniker.

Flere værnepligtige

Desuden skal der indkaldes flere unge mennesker end de omkring 4.600, der i dag aftjener værnepligt. Forsvarets indstilling til politikerne er ifølge Altingets oplysninger, at man øger det tal til 6.000 om året. Regeringen forventes at følge den indstilling.

6.000 værnepligtige om året er hvad Forsvaret vurderer, at man har kaserner, udstyr og befalingsmænd nok til at uddanne, uden at det går nævneværdigt udover den øvrige opgaveløsning.

Kaserner skal renoveres 

Regeringen lægger desuden op til at etablere en fond på op mod 15 milliarder kroner øremærket til militærstøtte til Ukraine.

Samtidig skal der bruges mindst 38 milliarder kroner til genopretningen af Forsvaret efter besparelser og nedskæringer i årevis. Slidt materiel skal udskiftes og kaserner skal renoveres.

Og endelig skal der indbetales flere penge til EU's freds- og stabiliseringsfond samt betales mere i "kontingent" til Nato's administration og hovedkvarterfunktioner.

Samlet set betyder det, at der sandsynligvis først bliver råd til at indgå kontrakter om nyanskaffelser om 4-5 år eller senere.

Ni-ti år ude i fremtiden

Når et land køber militært isenkram, så er det normalt sådan, at man skal lægge en stor procentdel af pengene for isenkrammet, når kontrakten indgås. Det er typisk omkring 30 procent.

Hvis Danmark eksempelvis vil købe jordbaseret luftforsvar for 15 milliarder kroner, så skal vi have 4,5 milliarder kroner klar allerede den dag kontrakten underskrives, selvom udstyret først bliver leveret 5-6 år senere.

Hvis de penge først er til rådighed for Forsvarets indkøbere i 2027, så betyder det, at Danmark først får genetableret et luftforsvar ni til ti år ude i fremtiden eller senere.

En aftale i tasken

Det er fortsat SVM-regeringens ambition at indgå et såkaldt rammeforlig inden 1. juli.

Det skal opstille de overordnede økonomiske rammer, som så skal udfyldes med en række delforlig i løbet af efteråret om Arktis, Østersøen og cyberforsvar.

På den måde kan statsminister Mette Frederiksen (S) have en aftale med i tasken, når hun den 11. og 12. juli skal til Nato-topmøde i Vilnius. Og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har noget at lave og forhandle i hus, når han 1. august forventes at vende tilbage fra sin sygemelding.