Analyse: Et hold kirurger gør ingen sommer

ANALYSE: Trumps og USA's utilfredshed med størrelsen af Danmarks forsvarsbudget går ikke væk med den pakke af nye og tidligere annoncerede militære bidrag, som regeringen præsenterede fredag.

Foto: AP Photo / Susan Walsh
Andreas Krog

Da Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), for to uger siden ringede USA's præsident, Donald Trump, op for at redde trådene ud efter miseren om Trumps lyst til at købe Grønland, kom Trump med stor sandsynlighed ind på sin utilfredshed med, at et velstående land som Danmark er et af de europæiske Nato-lande, der bruger mindst på forsvar.

I dag udgør forsvarsbudgettet således omkring 1,3 procent af bruttonationalproduktet, og i 2023 er planen, at det skal udgøre 1,5 procent. Et løft, men stadig langt fra de to procent, som Nato-landene i 2014 aftalte, at de ville arbejde hen imod at bruge i 2024.

Med åbne arme
Fredag præsenterede Regeringen en hel lille pakke af militære bidrag, som skal sætte handling bag den "aktivistiske profil, der vil kendetegne den nye regerings udenrigs- og sikkerhedspolitik", som det fremgik af en pressemeddelelse fredag.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00