Anskaffelse af luftværn – brikken, den nye brigade ikke kan klare sig uden

INDKØB: Når der snart skal indkøbes luftværn til den kommende brigade, er det vigtigt, at Forsvaret tænker sig godt om. For luftværnet er afgørende for Nato's accept af det nye danske bidrag.

Det danske forsvar har tidligere haft Stinger-missiler til luftforsvar. 
Det danske forsvar har tidligere haft Stinger-missiler til luftforsvar. Foto: Forsvarsgalleriet
Andreas Krog

I forsvarsforliget 2018-2023 blev det aftalt, at Hæren i 2023 skal være i stand til at opstille en i alt 4.000 mand stor brigade, der skal være i stand til at kæmpe autonomt. Det kunne eksempelvis være som en del af en Nato-styrke i Baltikum, hvis Rusland begynder at spille med musklerne.

Med indkøbet af 309 nye Piranha V (pansrede mandskabsvogne), et nyt moderne artillerisystem på vej og en rammeaftale med Scania om nye lastbiler har Hæren på materielsiden et godt udgangspunkt for opbygningen af brigaden.

To centrale elementer mangler dog for at have en fuld kampklar brigade, der kan tage vare på sig selv og operere autonomt uden behov for støtte fra andre troppeenheder. Det er luftværn til beskyttelse mod trusler fra luften og en dronekapacitet til blandt andet indhentning af efterretninger fra slagmarken. To kapaciteter, som Forsvaret derfor er ved at gøre sig klar til at anskaffe.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00