Beredskabsdirektør: Ministeren spænder ben for det taktskifte, han selv har bestilt

Orange køretøjer ved enhver større ulykke

Et par dage efter offentliggørelsen af anbefalingerne fra ekspertgruppen sendte Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab et forslag til en ny beredskabslov i høring.

Forslaget får godt nok ryddet op i nogle teknikaliteter i forhold til Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten, men den får også tilføjet, at ministeren kan lægge alle kommunale redningsberedskaber ind under Beredskabsstyrelsen. Det må man ifølge bemærkningerne forstå sker med afsæt i trusselsvurderingen i forhold til hybridkrig.

I forvejen har beredskabsloven i § 18, stk. 2 dog taget højde for, at man fra nationalt hold kan pålægge et kommunalt beredskab at levere ressourcer, som ministeren dermed disponerer centralt.

Derudover viser virkeligheden også, at vi til enhver tid assisterer, når der mangler ressourcer et andet sted i landet, og i dag er der også et klart kommandoforhold, som har vist sit værd, også når der er sket store ulykker og katastrofer. Så heller ikke kommandoforholdet er der tvivl om.

Der er desværre intet, der tyder på, at der kommer rytme i det taktskifte, som ekspertgruppen anbefaler.

Morten Lykkeberg
Direktør, Lolland-Falster Brandvæsen

Samtidig står der i forslaget til en ny beredskabslov, at Beredskabsstyrelsen skal assistere ved større ulykker (også når det ikke bliver efterspurgt).

Det er åbenbart magtpåliggende, at der skal være orange køretøjer ved enhver større ulykke. Når mit eget beredskab trækker på Beredskabsstyrelsen, sker det ud fra konkrete behov, og jeg vil nødigt se, at Beredskabsstyrelsen er kørt til Gedser for at finde ud af, at det var det forkerte materiel, de kom med – netop fordi assistancen bliver vendt om til at handle om orange køretøjer på skadestedet og ikke behov.

Jeg tror ministeren har hørt om et par tilfælde, hvor der ikke blev anmodet om hjælp, og hvor det muligvis kunne have været fornuftigt, men så vil det naturlige jo være, at Beredskabsstyrelsen som tilsynsmyndighed forholdt sig til dette. Ikke at loven skal laves om for alle os, som ringer hver gang, der er behov.

Ingen rytme i taktskiftet

Når man læser anbefalingerne fra ekspertpanelet, ligger det heller ikke lige for, at ministeriet kun et par dage efter offentliggørelsen skulle komme med et tiltag, der ikke findes i anbefalingerne.

Det er mærkværdigt. Og timingen sender for mange af os et klart signal om, at robustheden i det samlede beredskab ikke skal øges. Det skal derimod det nationale niveau.

Der er desværre intet, der tyder på, at der kommer rytme i det taktskifte, som ekspertgruppen anbefaler. Ministeren tegner ikke til at ville. Det kan kun løses ved, at beredskabsordførerne træder i karakter og kræver, at ministeriet arbejder for den fælles rytme. På denne side af et valg er det nok det eneste sted, det kan komme fra.

Et af de projekter – fra det ét år gamle beredskabsforlig – som er fejlet i implementeringen, er ønsket om fælles øvelser. Øvelserne er planlagt og eksekveret på nationalt niveau, hvor øvrige niveauer kunne deltage. Dermed er årelang erfaring med tværfaglige øvelser i regi af både det regionale niveau og politikredsniveauet kastet væk.

I de øvelser, der i forvejen er mellem politi, redningsberedskab og sundhedsvæsenet, har der været fokus på læring for alle parter, hvor en fælles øvelsesledelse har haft fokus på tværfagligt udbytte.

Beredskabsforligets øvelser står i skærende kontrast ved ikke at give det tværfaglige udbytte. Det er vores erfaring efter at have været inviteret med til nogle af de øvelser, der afholdes. Ærgerligt, når gode hensigter bliver så dårligt implementeret.

Beredskabsordførerne må derfor træde i karakter. Følg anbefalingerne fra ekspertgruppen og pres på for rytme i taktskiftet.