Bramsen: Hørte først om kontrolorgans konkrete kritik tre dage før offentliggørelse

I mere end otte måneder vidste forsvarsminister Trine Bramsen (S) og statsminister Mette Frederiksen (S), at Tilsynet med efterretningstjenesterne var ved at undersøge et tip om forholdene i Forsvarets Efterretningstjeneste på baggrund af en henvendelse fra en whistleblower i november 2019.

Men det var først tre dage, før tilsynet mandag den 24. august udsendte en opsigtsvækkende pressemeddelelse med en sønderlemmende kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste, at de to ministre blev bekendt med det konkrete indhold af tilsynets kritik.

Det slog Trine Bramsen flere gange fast på et velbesøgt samråd i Folketingets forsvarsudvalg onsdag eftermiddag.

”De konkrete kritikpunkter tilgik først mig den 21. august. Og det gjorde de, da der kom en kopi af den pressemeddelelse, som tilsynet ønskede at udsende,” sagde hun.

Det er forsvarsministerens handling eller mangel på samme, der fører til, at - jeg siger ikke at det er med vilje - nogle efterretningsmæssige hemmeligheder bliver offentliggjort. Det må ministeren stå til ansvar for, som enhver anden minister.

Karsten Lauritzen
MF, gruppeformand, Venstre

I et svar til Dansk Folkepartis Peter Skaarup har Mette Frederiksen tidligere oplyst, at hun også først blev bekendt med den konkrete kritik den 21. august. 

Minister stå til ansvar
Venstre lagde under samrådet ikke skjul på, at de mener, at det er forsvarsministeren, der bærer ansvaret for, at en tophemmelig og mere end 20 år gammel aftale mellem Danmark og USA om aflytning af et centralt kommunikationskabel på dansk jord nu er kommet til offentlighedens kendskab. Aftalen giver den amerikanske efterretningstjeneste NSA adgang til oplysninger fra kablet.

Problemet er imidlertid, at oplysninger om danske statsborgere nogle gange ryger med i de milliarder af oplysninger, som amerikanerne får via kablet. Og det er ulovligt.

Den problemstilling gjorde Tilsynet med Efterretningstjenesterne opmærksom på i ukonkrete vendinger i sin pressemeddelelse. Men det burde forsvarsministeren have sørget ikke var sket, mener Venstre.

”Det er forsvarsministerens handling eller mangel på samme, der fører til, at - jeg siger ikke, at det er med vilje - nogle efterretningsmæssige hemmeligheder bliver offentliggjort. Det må ministeren stå til ansvar for, som enhver anden minister,” sagde Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, på samrådet.

Trine Bramsen slog imidlertid fast, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne er et uafhængigt tilsyn, som ministeren ikke bestemmer over.

”Et flertal i Folketinget har besluttet, at vi har et uafhængigt tilsyn, der har beføjelser. Ministeren har ingen instruktionsbeføjelser over for tilsynet. Det betyder, at et tilsyn er i deres fulde ret til at fremkomme med den kritik på baggrund af forhold, som de finder ikke er i overensstemmelse med lovgivningen,” fastslog hun.

Masseovervågning af danske statsborgere
Det var Enhedslistens Eva Flyvholm, der havde kaldt Trine Bramsen i samrådet. Men Bramsen måtte svare på spørgsmål fra både Enhedslisten, Radikale, Konservative, Venstre, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

Forsvarsministeren undlod elegant at svare på Eva Flyvholms oprindelige spørgsmål om ministerens holdning til den masseovervågning af danske statsborgere, som aftalen med NSA i Eva Flyvholms øjne er udtryk for.

I det hele taget ville hun ikke forholde sig til det konkrete indhold af tilsynets kritik. Hverken på det åbne samråd onsdag eller det lukkede samråd, som Venstre har indkaldt ministeren til. Kun Folketingets Kontroludvalg med Efterretningstjenesterne vil få den slags. Her sidder repræsentanter for Folketingets fem største partier.

I alt fem personer, der er eller har været ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste, er blevet hjemsendt i sagen. Flere partier spurgte ind til retssikkerheden for de fem hjemsendte medarbejdere. Men også her gled ministeren af med forsikringer om, at hun har fuld tillid til efterretningstjenestens arbejde. 

Fire spor
Til gengæld løftede Trine Bramsen lidt af sløret for de tanker, regeringen har gjort sig om, hvordan sagen skal undersøges. Lige nu sidder embedsmænd i Justitsministeriet og arbejder med en model for undersøgelsen.

”Det, der konkret arbejdes med, er fire spor. En ansættelsesretligt spor for de medarbejdere, der er fritaget for tjeneste. Et indholdsspor. Det vil sige, hvad kritikken (fra tilsynet, red.) handler om. Formålet er at forstå sagens kerne og sikre, at vi fortsat kan have en velfungerende efterretningstjeneste. Et undersøgelsesspor, som er forankret i et stort undersøgelsessetup. Og så et anbefalingsspor i forhold til tilsynets konkrete anbefalinger,” forklarede Trine Bramsen.

Samrådet var første gang Trine Bramsen kommenterede sagen, siden hun den 24. august udsendte to pressemeddelelser i kølvandet på tilsynets pressemeddelelse.

Der er endnu ikke fastlagt en dato for det lukkede samråd, som Venstre har ønsket.