Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jeppe Kofod

Danmark afsætter 150 millioner kroner til FN's Fredsopbygningsfond

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
15. december 2021 kl. 14.46

Frem mod 2023 vil Danmark bidrage med 50 millioner kroner årligt til FN's Fredsopbygningsfond.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Det svarer til en ekstrabevilling på 50 millioner kroner over de næste tre år.

Pengene skal bland andet gå til fondens bestræbelser for at fremme dialog og inklusion af kvinder og unge i fredsprocesser, lyder det i pressemeddelelsen.

Bidraget vil også støtte fondens arbejde med klimaforandringernes indvirkning på ustabilitet og konflikt. 

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er glad for, at den danske støtte til FN's Fredsopbygningsfond øges med 50 procent og udtaler:

“Alt for mange mennesker i verden lever med voldelig konflikt helt tæt ind på livet. Det er en menneskelig tragedie og fører ofte dyb fattigdom, menneskerettighedskrænkelser, fordrivelse og irregulær migration med sig. Derfor er det så afgørende, at vi gør mere for at forebygge konflikter, som er menneskeligt og økonomisk langt bedre end efterfølgende at skulle bilægge konflikter. Her spiller FN selvfølgelig en helt central rolle."

Danmark har støttet FN’s Fredsopbygningsfond siden dens lancering i 2006. Fonden blev etableret, da Danmark sidst var medlem af FN’s Sikkerhedsråd i 2005-2006. Fonden har støttet fredsopbygningsindsatser i mere end 50 lande, blandt andet på Afrikas Horn og i Sahel. 

Det nye danske bidrag er finansieret gennem den interministerielle Freds- og Stabiliseringsfond.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026