Dansk Kommissionschef: EU står på kanten til et paradigmeskifte for europæisk forsvarspolitik

Kernen i dette er en omfattende oprustningsplan fra Europa-Kommissionen, der bakkes op af hidtil usete finansielle instrumenter og politiske initiativer.

Fra en justering af stabilitets- og vækstpagten, der muliggør op til 650 milliarder euro i forsvarsudgifter, til en låneordning på 150 milliarder euro til fælles indkøb, er Kommissionens forslag designet til at styrke Europas forsvarskapacitet og samtidig fremme industriel vækst.

Med forsvaret fast forankret i Det Europæiske Råds prioriteter, er vejen til et stærkere og mere selvstændigt Europa mere tydelig end nogensinde.

Europæisk forsvar balancerer på to pæle

Kommissionens forsvarsforslag bygger på to vigtige søjler: Finansiel fleksibilitet og industriel kapacitet.

Det første store skridt er en undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten, som giver alle medlemslande mulighed for at øge forsvarsudgifterne uden at overtræde de finanspolitiske regler.

Det er potentielt 650 milliard euro over fire år og sikrer, at medlemsstaterne har finanspolitisk råderum til at øge deres militære investeringer.

Europa står ved en skillevej, og de skridt, der tages nu, vil definere sikkerhedslandskabet i de kommende årtier.

Per Haugaard
Chef, Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark

Den anden vigtige foranstaltning er en lånemekanisme på 150 milliard euro til fælles indkøb.

Det er industripolitisk en ny måde at spille på, som giver medlemslandene mulighed for at indgå langsigtede kontrakter, der kan hjælpe med at udvikle den europæiske forsvarsindustri.

Med flerårige kontrakter kan forsvarsvirksomheder planlægge, investere i produktionskapacitet og levere de kapaciteter, som EU har et presserende behov for.

Det Europæiske Råd har identificeret investeringsområder, der særligt skal prioriteres: Luft- og missilforsvar, artillerisystemer, missiler og ammunition, droner, strategiske hjælpemidler, cyber, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.

Det er områder, hvor Europa skal styrke sin kapacitet for at sikre både afskrækkelse og have et passende operationelt beredskab.

En anden vigtig komponent er den fleksible brug af eksisterende EU-midler, især samhørighedsfondene, som ikke udnyttes tilstrækkeligt. At give medlemslandene mulighed for frivilligt at omdirigere nogle af disse midler til forsvarsrelaterede projekter, vil yderligere støtte det bredere strategiske mål om at styrke europæisk sikkerhed.

Og den Europæiske Investeringsbank (EIB) er klar til at spille en mere fleksibel rolle i forsvarsrelateret finansiering, og Kommissionen fremskynder også arbejdet med en kapitalmarkedsunion for at øge investeringer fra den private sektor i den europæiske forsvarsindustri.

Denne tilgang sikrer, at både offentlige og private ressourcer mobiliseres effektivt.

EU ser mod et paradigmeskifte 

Det mest bemærkelsesværdige aspekt af dette skift er nok den politiske enighed, der ligger bag. Forsvar er en national kompetence og har traditionelt været et af de mest følsomme områder i EU's politiske beslutningsproces med store nationale forbehold.

Alligevel så vi på det seneste møde i Det Europæiske Råd en enstemmig opbakning til Kommissionens forslag – enighed, der understreger, hvor meget opgaven haster.

Hvidbogen om forsvar vil udstikke en langsigtet strategisk vision. Sideløbende forbereder Kommissionen et initiativ, der skal forenkle reglerne i forsvarssektoren. Noget, der yderligere muliggør vækst i industrien og samarbejde mellem medlemslandene.

Europa-Kommissionen tager – sammen med medlemslandene – fat på en af de mest presserende udfordringer i vores tid.

Det er et paradigmeskifte i den europæiske forsvarspolitik. Kombinationen af finansiel ildkraft, industriel strategi og politik gør dette til et hidtil uset øjeblik for europæisk sikkerhed.

Afgørende lovforslag er ved at blive færdiggjort forud for det næste møde i Det Europæiske Råd den 20. til 21. marts. Europa står ved en skillevej, og de skridt, der tages nu, vil definere sikkerhedslandskabet i de kommende årtier.

Dette er Europas øjeblik, som skal gribes med beslutsomhed og sammenhold.