Dansk Metal: Styrket forsvarsfond i EU kan blive en gevinst for Danmark

DEBAT: EU’s forsvarsfond skal styrkes med op mod 100 milliarder kroner. Det kan skabe flere arbejdspladser i Danmark og giver samtidig anledning til at kaste et kritisk blik på forsvarsforbeholdet, skriver Johan Moesgaard og Kristian Ersbøll fra Dansk Metal.

Af Johan Moesgaard og Kristian Ersbøll
Hhv. EU-chef og EU-konsulent i Dansk Metal

Om under 100 dage er der valg til Europa-Parlamentet. Nogle kunne måske fristes til at tro, at lovmøllen så ville være gået helt i stå i Bruxelles og Strasbourg, og at valgkampen ville køre for fuld udblæsning.

Sådan forholder det sig dog ikke. Heldigvis bliver der i disse uger truffet politiske beslutninger, som rækker ind i fremtiden. Én af de rigtig gode af slagsen blev indgået i onsdags, da Rådet og Europa-Parlamentet gav hinanden endeligt håndslag på at styrke EU’s forsvarsfond (European Defence Fund) med op mod 100 milliarder kroner mellem 2021 og 2027.

Kan blive en gevinst
100 milliarder kroner er naturligvis ufattelig mange penge, men pengene er godt givet ud, hvis de kan være med til at skabe tryghed og sikkerhed i Europa. Faktisk ser vi hele tre rigtig gode grunde til, at forsvarsfonden kan blive en gevinst for Danmark:

For det første er en styrket forsvarsfond med til at styrke sikkerheden og trygheden i Europa. Det er nødvendigt i en tid, hvor vi ser et aggressivt Rusland, en verden i opbrud og et USA, som vakler i forhold til NATO. Den globale usikkerhed kan være med til at forklare, at sikkerhedspolitik faktisk er et af de vigtige emner for vælgerne ved det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Derfor er en opprioritering af forsvarsfonden én ingrediens i opskriften på at levere på vælgernes ønske om styrket sikkerhed i Europa. 

For det andet bliver de bedste sikkerhedspolitiske resultater skabt i fællesskab. Tal fra Europa-Kommissionen viser, at bedre samarbejde på forsvarsområdet vil kunne spare EU-landene mellem 200 og 750 milliarder kroner. Hvert eneste år. Her kan en styrket forsvarsfond spille en nøglerolle i at sikre bedre koordinering mellem EU-landene, så alle ikke nødvendigvis skal have de samme militære kapabiliteter.

Flere arbejdspladser
Og for det tredje handler sikkerhed og tryghed selvfølgelig også om arbejdspladser – ikke mindst i Danmark. Vi har nemlig mange højteknologiske virksomheder rundt i hele landet, som er aktive på forsvarsområdet. Det gælder for eksempel Terma i Lystrup, Multicut i Vildbjerg og Hydrema i Støvring, som skaber flere tusind arbejdspladser.

Mange af dem er vores medlemmer i Dansk Metal, hvilket naturligvis er hovedårsagen til, at vi beskæftiger os meget med området. Med en styrket forsvarsfond får de og andre virksomheder mulighed for at deltage i projekter med andre europæiske partnere til gavn for vækst og arbejdspladser i hele landet.

Derfor har vi også fra Dansk Metals side lanceret et katalog med ti forslag til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, hvor en styrket forsvarsfond har været et af forslagene.

Fokus på forsvarsforbeholdet
Med en stærk sikkerhedspolitisk prioritering i EU er bolden nu spillet over på Danmarks banehalvdel. Godt nok ser vores forsvarsforbehold heldigvis ikke ud til at blokere for, at danske virksomheder kan få en bid af kagen, når det gælder EU’s forsvarsfond.

Der er derimod andre dele af EU’s forsvarssamarbejde, hvor Danmarks deltagelse er mere tvivlsom. Det gælder for eksempel EU’s nye permanente samarbejde, der populært kaldes Pesco.

EU’s forsvarssamarbejde handler om meget mere end krudt og kugler – for eksempel nye trusler som cybersikkerhed. Når ni ud af ti europæere ser cybersikkerhed som en af EU’s vigtigste opgaver, og antallet af cyberangreb i Europa er tredoblet på bare fire år, bør alle alarmklokker ringe.

Forhåbentlig bliver en styrkelse af forsvarsfonden startskuddet til, at vi også i Danmark tager en seriøs diskussion om, hvordan vi både styrker sikkerheden og skaber arbejdspladser. Her må tiden være inde til, at vi i Danmark tager et kritisk blik på forsvarsforbeholdet.

Forrige artikel HKKF: DF lytter ikke i sag om stavnsbinding af ansatte i forsvaret HKKF: DF lytter ikke i sag om stavnsbinding af ansatte i forsvaret Næste artikel Folk og Sikkerhed: Forsvarsforliget bør genåbnes Folk og Sikkerhed: Forsvarsforliget bør genåbnes
Kampflyvalg: Boeing smider håndklædet i ringen

Kampflyvalg: Boeing smider håndklædet i ringen

AFSLUTNING: I mere end tre år har flyproducenten Boeing forsøgt at få adgang til beslutningsgrundlaget bag Danmarks valg af konkurrentens kampfly. Nu opgiver Boeing sagen, som de danske myndigheder har brugt mindst 2.000 timer på.