Analyse af 
Thomas Lauritzen

Danskernes historiske ja til fælles forsvar vil blive brugt som et symbol på sammenhold i Europa

”Både Danmark og EU vil nyde godt af denne beslutning,” lød det fra EU-Kommissionens formand, mens sms'erne tikkede ind fra Europa til statsministeren onsdag aften. Især EU-institutionerne og pro-europæiske regeringer betragter Danmarks klare ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet som et signal om ny solidaritet på kontinentet.

Belgiske soldater patruljerer foran EU-Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles.
Belgiske soldater patruljerer foran EU-Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: For præcis 30 år siden sad Claude-France Arnould i det franske udenrigsministerium på Quai d’Orsay ved Seinen og stirrede i chok på sine kolleger, fordi vælgerne i et lille land mod nord lige havde standset Maastrichttraktaten.

”Jeg husker meget klart det danske nej i 1992. Det var første gang, at en traktat blev nedstemt. Det var et jordskælv,” siger den erfarne franske funktionær, der siden blev topdiplomat og i årene 2011-2015 direktør for Det Europæiske Forsvarsagentur.

Danskernes valg er en stærk besked til omverdenen – og især til den russiske regering – om, at hele Europa viser solidaritet og står sammen nu.

Claude-France Arnould
Ekspert i sikkerhedspolitik ved Det Franske Institut for Internationale Forhold

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00