Der er krig i Europa, men det udenrigspolitiske kompas peger mod syd

Engang var det begivenhederne i Europa, som gav ekko over hele verden. Når europæerne gik i krig, så blev deres konflikt en verdenskrig. Sådan er det ikke længere. Det gør ikke Ukrainekrigen mindre vigtig for Danmark, men det betyder, at der er andre ting, som også er vigtige, og som vi ikke kan tillade os at ignorere, selvom krigen i vores nabolag er vigtig for os.

Konflikten med Rusland er på sin egen tragiske vis en gentagelse af en konflikt i Europa, som vi har set før. Vi kender dens logik, vi kender dens omkostninger. Denne gentagelse af et gammelt magtspil i nord, modsvares af nye og spændende begivenheder i syd.

Mens det meste af verdens befolkning bliver ældre, så bliver nye generationer født i Afrika. Det er i Afrika, at man må forvente, at der er basis for økonomisk vækst og udvikling, efterhånden som vækstmotoren i Asien damper af.

Vi har brug for en klar strategisk målsætning for, hvad Danmark vil opnå af et samarbejde med Kina

Mikkel Vedby Rasmussen

Afrika og andre steder i det såkaldte globale syd er derfor blevet udenrigspolitik på en ny måde. Det er ikke steder, som skal hjælpes med bistandsprogrammer (selvom der stadig er behov for dem), men det er lande, der skal hjælpe os med at sikre velstand, og som vi gerne vil have står på vores side i den globale konkurrence med Kina og Rusland.

Udenrigsministeren nævner således en højere prioritering af Afrika i dansk diplomati og behovet for at opbygge alliancer og partnerskaber i det globale syd, som nogle af de prioriterer, som skal defineres i den kommende strategi.

En udenrigspolitisk strategi skal samtidig kunne håndtere, at Kina er en så stor del af den globale økonomi, at Danmark skal have gode handelsrelationer til landet – samtidig med at det kinesiske kommunistparti i stigende grad både ideologisk og med magt truer vores værdier og interesseser.

Hvis der er et sted, hvor man skal gumle med omtanke på sit tyggegummi, mens man går gennem det udenrigspolitiske landskab, så er det i forholdet til Kina. Men disse subtile balancer er svære at formidle og vanskelige at handle efter. Det kræver således en klar strategisk målsætning for, hvad Danmark vil opnå af et samarbejde med Kina og en lige så klar definition af, hvornår opgaven består i at forhindre, at kineserne modarbejder os.

Konsekvensen af Ukrainekrigen for dansk udenrigspolitik bliver derfor et øget fokus på det globale syd og skaber behov for endnu tydeligere strategiske udenrigspolitiske mål udenfor Europa. Det er et af de paradokser, som udenrigspolitikken er fuld af.