“Det vil være en udenrigspolitisk katastrofe af en anden verden, hvis vi ikke bliver valgt ind i Sikkerhedsrådet” 

Med to kandidater til to pladser kan det lige nu ligne en walk-over for Danmark og Grækenland at indtage en plads hver i Sikkerhedsrådet i 2025-2026.

De danske odds er da også gode, vurderer Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet.

“Der er ikke rigtig noget, der tyder på, at der melder sig flere på banen i Danmarks regionale gruppe, så som det ser ud lige nu er der udsigt til fredsvalg,” siger han.

Peter Viggo Jakobsen er derfor heller ikke sen til at udlægge teksten, hvis Danmark og den nyudnævnte særlige repræsentant, Kristian Jensen (V), ikke formår at vinde sædet.

“Det vil være en udenrigspolitisk katastrofe af en anden verden, hvis vi ikke bliver valgt ind i Sikkerhedsrådet. Vi har aldrig nogensinde før misset et sådan valg,” siger han.

Men intet er endnu givet.

Helt frem til 2024 kan der melde sig flere kandidater på banen, der vil udløse et kampvalg.

Derfor skal Danmark sætte alle sejl ind på at føre en seriøs og troværdig kampagne, der vil kunne afskrække potentielle kandidater.

Samme vurdering kommer fra Jørgen Estrup, der indtil i efteråret var formand for FN-Forbundet, og som blandt andet har været cheføkonom for FN’s organisation for industriel udvikling (UNIDO).

“Danmark må indstille sig på kampvalg. Alt andet er for risikabelt,” siger Jørgen Estrup.

Prestige og indflydelse på spil
Sikkerhedsrådet er det mest magtfulde multilaterale organ i verden. Det har ansvar for at opretholde international fred og sikkerhed og har beføjelser til at iværksætte økonomiske sanktioner og militære operationer. 

“Der er giga meget prestige i det her. Diplomaterne ser det som den sejeste klub overhovedet, og pludselig kommer man op i et luftlag, hvor man som lille land normalt ikke befinder sig,” siger Peter Viggo Jakobsen.

Danmark må indstille sig på kampvalg. Alt andet er for risikabelt.

Jørgen Estrup
Tidl. formand for FN-Forbundet og cheføkonom for FN’s organisation for industriel udvikling

Foruden den store prestige, er der også reel indflydelse forbundet med en plads. Store lande som Kina og USA bliver pludselig nødt til at tage Danmark mere alvorlig, fordi vi får en af 15 stemmer i rådet.

“Det vil placere Danmark på et sted, hvor man lytter. Det giver adgang til at være med, hvor vigtige beslutninger tages,” siger Jørgen Estrup.

Sådan opnår man valg
Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer, hvoraf fem er permanente. Det drejer sig om Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA. De øvrige 188 FN-medlemmer kæmper om de resterende ti pladser, som der kan søges valg til for to år ad gangen.

De ti midlertidige pladser fordeles mellem fire regionale grupper af medlemslande, hvor Danmark tilhører gruppen “Vesteuropa og andre”, som har to midlertidige pladser.

For at blive valgt skal et land have mindst to tredjedele af de afgivne stemmer i FN’s generalforsamling, og det betyder, at det er nødvendigt med mindst 129 stemmer, hvis samtlige 193 stemmeberettigede er til stede under afstemningen.

Nu står Kristian Jensen og resten af staben overfor et stort benarbejde for at få flest mulige stemmer i hus. Danmark skal nedsætte en decideret kampagnestab og igangsætte et systematisk lobbyarbejde, hvor Danmark rejser rundt til mere eller mindre alle øvrige lande.

Canada har fået bank de sidste to gange, og jeg har godt nok lidt svært ved at forestille mig, at de tør prøve igen og risikere at få tæsk en tredje gang.

Peter Viggo Jakobsen
Lektor, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet

Samtidig er det vigtigt at gøre en stor indsats for at indynde sig hos ambassadørerne i New York, påpeger Peter Viggo Jakobsen. De er væsentlige, fordi der findes en del eksempler på, at ambassadører stemmer anderledes, end de har fået besked på af deres hovedstæder.

“De kan slippe afsted med det, fordi afstemningen er hemmelig,” siger han.

En tommelfingerregel er, at der kan forventes et tab på ti procent af de skriftlige stemmeaftaler, der er opnået forud for valget, og et tab på 20 procent af de mundtlige aftaler.

“Så man regner faktisk med, at man skal have mere end de 129 stemmeaftaler for at være sikker på at få de 129 stemmer,” forklarer Peter Viggo Jakobsen, der i oktober 2020 også skrev en længere artikel til magasinet Ræson om Danmarks kandidatur til Sikkerhedsrådet.

Mange kampvalg i historisk tilbageblik
Selv i tilfælde af et fredsvalg er der stor prestige i stemmetallet. For eksempel var Danmark i 2018 ikke særligt stolt over, at vi var det land, der fik færrest stemmer i fredsvalget til FN’s Menneskerettighedsråd. Både Italien og Østrig fik flere stemmer.

Og så er der faktisk en vis tradition for at kæmpe om pladserne i Sikkerhedsrådets “Vesteuropa og andre-gruppen". Siden 1990 har der været kampvalg i 11 ud af 16 valg, viser en opgørelse fra Peter Viggo Jakobsen.

Men han ser flere grunde til, at Danmark og Grækenland kan ende som de eneste bejlere til perioden 2025-2026.

“Der er ved at udvikle sig en norm om, at EU-lande ikke konkurrerer mod hinanden, og der er også en norm om, at det vil være dårlig stil at gå ind og ødelægge chancen for et land som Danmark, fordi vi troligt har ventet 20 år,” siger Peter Viggo Jakobsen.

Danmark indgår i en rotationsordning med øvrige nordiske lande, der indebærer, at vi kandiderer hvert 20. år.

Mulige modkandidater på lur
Hverken Jørgen Estrup eller Peter Viggo Jakobsen vil dog helt udelukke, at Canada kan mene, at de “står for tur”, fordi landet ikke har vundet en plads i rådet siden 1998.

Canada har dog allerede flere gange brændt nallerne inden for de sidste ti år på at melde deres kandidatur, senest i 2020, hvor Canada tabte til Irland og Norge.

“Canada har fået bank de sidste to gange, og jeg har godt nok lidt svært ved at forestille mig, at de tør prøve igen og risikere at få tæsk en tredje gang,” siger Peter Viggo Jakobsen.

Han nævner Israel og Tyrkiet som andre mulige jokere, men imod det taler, at begge lande lider under et dårligt internationalt omdømme.

For ligesom der er stor prestige ved et vundet valg, så er et nederlag også forbundet med et eftertrykkeligt hak i selvforståelsen.

I 2012 tabte Finland eksempelvis til Australien og Luxembourg.

“Man fornemmede stærkt, at det gjorde et kraftigt indtryk i Finland. De oplevede det som et prestigetab,” siger Jørgen Estrup.

USA's loyale væbner eller brobygger
Selv ved et kampvalg vurderer han da også, at Danmark har “rigtig gode kort på hånden”.

Jørgen Estrup peger på, at Danmarks diplomatiske missioner i New York og Genève har gjort et godt stykke arbejde.

“Men vi har også indimellem taget nogle kontroversielle slagsmål med FN-organer, og så har vi specielt ikke været gode til at gå reelt ind i FN’s fredsbevarende indsatser. Der har vi foretrukket alternative militære indsatser i NATO regi,” siger han.

Han peger på, at det bliver interessant at se, hvilken linje Kristian Jensen og den danske regering vil lægge.

Danmark har traditionelt optrådt som USA’s loyale væbner i FN-sammenhænge. Men eksempelvis Sverige valgte i deres seneste periode en mere selvstændig linje.

“Dermed havde Sverige en chance for at være formidler af løsninger i Sikkerhedsrådet, og her bliver det spændende, om Danmark vil følge Sveriges linje eller lægge os meget tæt op ad USA,” siger Jørgen Estrup.

Peter Viggo Jakobsen mener, at Danmark bør gøre en stor indsats ud af at fremhæve Danmarks evne til at bygge bro og samarbejde med ikke-vestlige lande for at mane kritiske røster til jorden om blot at være “USA’s skødehund”.

Tilbage i 2005, hvor Danmark senest havde en plads i Sikkerhedsrådet, fungerede Danmark da også som brobygger mellem USA og Kina, da man skulle vedtage resolutioner omkring den humanitære katastrofe i Darfur i Sudan, hvor mange mennesker mistede livet.

“For mig at se vil den konfrontation, der er mellem Kina og USA, ikke være blevet mindre, når vi skal ind i rådet i 2025. Og her kan vi få en rolle som brobygger mellem de to,” siger Peter Viggo Jakobsen.

Alt at tabe
Derudover vil en plads i Sikkerhedsrådet give Danmark mulighed for at sætte mærkesager på dagsordenen, såsom kvinder, fred eller klima.

Og selv om risikoen for kampvalg måske nok ikke er stor, så må Danmark ikke før sidste slutfløjt tro, at sejren er hjemme.

På mange måder har en dansk regering og den nyudnævnte Kristian Jensen alt at tabe, hvis en plads i Sikkerhedsrådet ikke kommer i hus.

“De fleste vil vist opfatte det som temmelig pinligt, hvis det skulle ske,” siger Jørgen Estrup.