
Jakob Ellemann-Jensens fyrede departementschef, Morten Bæk, bliver nu kommitteret i Finansministeriet.
Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
"Han skal lede arbejdet med særligt udvalgte projekter og udvalgsarbejde, herunder i relation til beredskab og klimatilpasning," lyder det fra Forsvarsministeriet.
Morten Bæk blev fyret som departementschef 11. august efter sin rolle i den såkaldte våbensag, hvor daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) gav forkerte oplysninger til Folketinget om Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelses køb af israelske våben.
Fyret efter mistillid
Fyringen kom, efter et nyt dokument dukkede op, som burde have indgået i den redegørelse, der blev fremlagt om forløbet i våbensagen.
Konkret drejede det sig om et første udkast til et af aktstykkerne, som departementet skrev og sendte til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Det indeholdt forkerte oplysninger, og det var "voldsomt beklageligt", sagde Jakob Ellemann-Jensen i forbindelse med fyringen.
"Jeg har meddelt departementschef, Morten Bæk, at jeg ikke længere har tillid til ham som departementschef i Forsvarsministeriet," sagde Jakob Ellemann-Jensen.
Elefantkirkegård for vragede topembedsmænd
Ifølge en række eksperter og kendere af embedsværket, som Altinget tidligere har talt med, er det helt efter drejebogen, når en vraget topembedsmand får tilbudt at fortsætte som kommitteret i – som oftest – Finansministeriet.
Med metoden sparer staten nemlig eftervederlaget, som departementschefen har ret til, hvis personen bliver smidt på porten før tid.
"Man kan kalde det en elefantkirkegård eller et paradis for eksperter," sagde forfatter Susanne Hegelund tilbage i 2019, da Altinget satte fokus på tendensen, efter den daværende departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing, blev kommiteret i Finansministeriet.
Susanne Hegelund forklarede, at manøvren grundlæggende kan ses som regeringens måde at skille sig af med topembedsmænd på.
Du kan læse artiklen fra 2019 her.
Indsigt
Peter Utzon Berg42 årI dag
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet- H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian57 år
I dag
Prins til Danmark, greve af Monpezat, forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché, Washington D.C.
Kim Bové59 årI dag
Fhv. særlig rådgiver, forsvars- og vicestatsminister Troels Lund Poulsen (V) 2024-
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack ElholmHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling

















