FOA: Beredskabsaftalen vil forberede det, vi allerede har forberedt

Regeringen og et stort flertal af folketingets partier er blevet enige om en beredskabsaftale, som skal styrke nationen mod trusler fra både klima og fremmede magter. I den forbindelse er der både gode nyheder og dårlige nyheder, som man siger i de amerikanske film.
De gode nyheder er, at der nu endelig er indgået et beredskabsforlig, hvor man ikke er i tvivl om, at regeringen tager truslen meget alvorligt, både fra kræfter der vil os det ondt og fra klimaforandringerne. Det er bestemt værd at glædes over.
De dårlige nyheder er, at aftalen stort set kun har fokus på at styrke og udvikle det statslige beredskab, som i virkeligheden kun dækker en meget lille del af Danmarks beredskab, og ignorerer det kommunale beredskab, som udfører over 90 procent af de danske beredskabsopgaver.
Det er som en af forligspartnerne sagde det "en meget lille aftale".
Bestemt uddannelse skal styrkes
Hver gang vi som borgere ringer 112 til ulykker, brand og oversvømmede huse og veje efter klimahændelser, er det de kommunale beredskabsfolk, der er først på stedet. Det er dem, vi sætter vores lid til.
I 2023 rykkede det kommunale beredskab ud cirka 40.000 gange. Det er mere end 100 gange i døgnet. På den nysoverståede nytårsaften rykkede de kommunale beredskaber ud hele 343 gange.
I dag er brandmandsuddannelsen på kun seks uger. Det er slet ikke tilstrækkeligt med de udfordringer, som beredskaberne står overfor.
Thomas Brücker
Formand for Teknik- og Servicesektoren, FOA
Desværre er vores beredskab håbløst underprioriteret. Både når vi taler økonomi og kompetencer.
Og her er vi sjovt nok tilbage ved de gode nyheder. På en lidt bagvendt måde. Et af de bedste elementer i den nye aftale er "forberedelse af oprettelse af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse". Det forslag falder på et både tørt og brændbart sted.
I dag er brandmandsuddannelsen på kun seks uger. Det er slet ikke tilstrækkeligt med de udfordringer, som beredskaberne står overfor.
Lidt firkantet kan man sige, at den nuværende uddannelse kun lige klæder brandfolk på til at kunne fungere som brandmænd i standardsituationer, men det klæder dem ikke på til de mere komplicerede opgaver, og den ruster dem slet ikke til de alvorlige psykiske belastninger, jobbet også indebærer.
Derfor er der behov for en national styrkelse af uddannelsen på erhvervsfagligt niveau.
Forarbejdet er lavet
Vi ser den nye uddannelse og aftalen om flere fælles øvelser som et udtryk for, at politikerne har lyttet til branchen.
Men når det er sagt, så kan man ikke lade være med at ane en hvis tøven i aftalens formulering om at skulle "forberede en oprettelse". Det er ellers ikke nødvendigt.
FOA har i samarbejde med KL og beredskabsstyrelsen og resten af branchen allerede lavet meget af det forberedende arbejde med at afdække mangler og behov inden for de nuværende og fremtidige kompetencer.
Det kan forhåbentlig betyde, at vi ikke behøver at vente særligt længe på arbejdet med at udvikle en egentlig erhvervsrettet uddannelse til landets brandfolk.
Og så er opgaven herfra ellers, at regeringen og den nye minister for samfundssikkerhed og beredskab lægger den "lille" aftale veludført bag sig, og så kaster sig over at styrke og udvikle de kommunale beredskaber, som er så håbløst underprioriteret.
Skal vi lykkedes med at sikre et fremtidssikret og robust samlet dansk beredskab, så er det altafgørende, at der i den kommende økonomiaftale imellem KL og regeringen afsættes penge øremærket til at styrke det borgernære kommunale beredskab.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Vi har mere brug for Ukraine, end de har for os
- Magthavernes ansvarsflugt er en hån mod hver soldat, der har sat støvlerne i det afghanske støv
- Lars Løkke vil gerne citeres fra hemmelige møder til Afghanistan-udredning. Og han er ikke alene
- Jeg sad i Udenrigspolitisk Nævn i 25 år. Vores fortrolighed handlede ikke om at beskytte os selv
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
Nyhedsoverblik

Lars Løkke vil gerne citeres fra hemmelige møder til Afghanistan-udredning. Og han er ikke alene

Jeg sad i Udenrigspolitisk Nævn i 25 år. Vores fortrolighed handlede ikke om at beskytte os selv

Magthavernes ansvarsflugt er en hån mod hver soldat, der har sat støvlerne i det afghanske støv


















