Anders Fogh RasmussenFogh tager små to millioner i udbytte fra Rasmussen Global
Rasmussen Global Consulting gik ud af 2022 med et overskud på 3,64 millioner kroner, fremgår det af årsregnskabet, der blev offentliggjort i dag. Det er en stigning fra 2,5 millioner kroner for 2021.
Der bliver udbetalt 1,82 millioner kroner til forhenværende statminister og Venstre-formand Anders Fogh Rasmussen, Nærum, der 100 procent ejer Rasmussen Global Consulting. For 2021 var der ikke udbytte. Fogh stiftede Rasmussen Global i 2014, da hans femårige mandat i Bruxelles som Nato-generalsekretær løb ud.
Man beskæftigede i 2022 otte personer mod seks året før. Direktør er datteren Maria Fogh Duelund. Lønudgifterne er steget fra 6,5 til 10 millioner kroner. Gennemsnitslønnen inklusive pension og andre sociale udgifter er med andre ord 1,25 millioner kroner for specialisterne i rådgivningsfirmaet.
Aktiverne i selskabet er steget i løbet af året - fra 14,8 millioner kroner i 2021 til 17,5 millioner kroner i 2022. Egenkapitalen for Rasmussen Global Consulting er nu nydelige 15,4 millioner kroner.
Regnskabet er revideret af Deloitte uden anmærkninger.
I sin beretning omtaler Fogh da også resultatet som tilfredsstillende.
Rasmussen Global har til formål at yde international rådgivning til virksomheder og demokratiske regeringer. Man udfører også frivilligt arbejde for den ukrainske regering.
Stigende efterspørgsel efter invasion
I sin ledelsesberetning tilføjer den selvstændige, forhenværende toppolitiker, at man sporer en stærkt stigende efterspørgsel i en tid med markant udvikling i geopolitikken, blandt andet som følge af Ruslands invasion i Ukraine og de tilhørende økonomiske sanktioner og stigende energi- og fødevarepriser.
"Forståelsen af, hvordan geopolitikken vil påvirke alle brancher, er nu af afgørende betydning for ethvert selskabs bundlinje", skriver Anders Fogh Rasmussen. Han forventer en fortsat stigende efterspørgsel og heraf følgende positiv indflydelse på det indeværende regnskabsår.
Det fremgår da også af det centrale selskabsregister, at Rasmussen Global i april i år beskæftigede 15 personer (svarende til 14 årsværk). Næsten en fordobling på et år.
Indsigt
Bent Isager-Nielsen75 årI dag
Foredragsholder, forfatter, konsulent, skribent og debattør, fhv. politiinspektør
Ann-Sofie Dahl68 årI dag
Docent i international politik, Nonresident Senior Fellow, Atlantic Council (US), ledamot, Kungl Krigsvetenskapsakademien, bestyrelsesmedlem, Försvarshögskolan
Camilla Tenna Nørup Sørensen50 år26. maj
Lektor, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Krigen kostede Signe livet. Nu blander hendes mor sig i betændt Afghanistan-debat














