Forskere: Natos vigtigste topmøde siden Den Kolde krig får stor betydning for dansk forsvarspolitik

Det er også første gang, at asiatiske partnere møder op til et Nato-topmøde. Et klart signal om et globalt engagement på trods af det regionale fokus på kollektivt forsvar af Europa over for Rusland, og et signal om, at Nato fortsat er en alliance styret af amerikanske interesser.

Der er en række andre dagsordner, Nato-lederne skal drøfte de kommende dage: Byrdedeling og to-procent-målsætningen, Nato-EU-relationer, betydningen af Natos atomvåben, fremtiden for freds- og stabiliseringsindsatser og terrorbekæmpelse er bare nogen af de agendaer, Nato skal forholde sig til de kommende dage.

Endelig håber nogen, at Sverige og Finland kan inviteres officielt – men det er højest usikkert om forhandlingerne med Tyrkiet kan afsluttes i tide.

Stor betydning for Danmark 

Hvor stiller det så Danmark og dansk forsvarspolitik? For det første er det klart, at forandringer i Natos forsvarsplanlægning skaber nye rammebetingelser for de politiske forhandlinger om det kommende forsvarsforlig.

I det sidste forlig fremhævedes Natos styrkemål til Danmark som afgørende ledestjerner for forligets prioritering. At det ikke er gået særlig godt med at opfylde de styrkemål vil kun fungere som ekstra argument for deres betydning i det kommende forlig.

Samtidig risikerer Natos nye strategiske krav og militære styrkemål – eller danske ønsker om at fremstå som en aktiv og ansvarlig allieret – at lægge pres på selv et forøget dansk forsvarsbudget. Ønsker om fast udstationerede danske styrker eller danske styrker på højt beredskab tilmeldt Natos reaktionsstyrker er både dyrt og reducerer fleksibiliteten i det danske forsvar.

Parallelt hermed forandrer den russiske trussel fundamentalt Danmarks geostrategiske betydning. Danmark er ikke, som under Den Kolde Krig, frontlinjestat men vil i en krise- eller krigssituation være opmarch- og operationsområde for allierede styrker.

Det er en ny opgave for det danske forsvar, som afhængig af Natos (og USA’s) militære planlægning, også kan binde mange ressourcer. Dette nye nærområdefokus skal balanceres med et hensyn til danske interesser i at bidrage militært i Europas sydlige periferi såvel som i et stadig mere konfliktfyldt Arktis.

Endelig indikerer tilføjelsen af Kinas sikkerhedspolitiske betydning til de strategiske debatter i Nato en amerikansk forventning om, at Europa medvirker til at balancere kinesisk magt globalt såvel som regionalt i samarbejde med amerikanske asiatiske allierede.

Dette Nato-topmøde skal give et transatlantisk svar på både den meget konkrete russiske trussel i Europa og den mere langsigtede og globale kinesiske trussel.

I det strategiske koncepts formuleringer og i beslutningerne om nye militære planlægningsparadigmer i Nato lægges også afgørende rammer for dansk forsvarsudvikling og de kommende forligsforhandlinger. Med de rammer kommer svære danske prioriteringsudfordringer.