Forsvarsdebattører: Denne gang forventer vi en helt anden og mere ansvarlig reaktion på Putins invasion

Med Ruslands invasion af Ukraine er det åbent for enhver, at Putins primære mål for Rusland på den sikkerheds- og geopolitiske bane er en reetablering af Rusland som under Sovjetunionens tid. Det er af afgørende betydning for trusselsbilledet mod Danmark.

Af trusler vi i dag ser mod Danmark, er Rusland nemlig den eneste trussel, som har en klar militær komponent. Hverken cyber, terrorisme og klima udgør en militær trussel. Og militære trusler afvæbnes med militære midler - i afskrækkelsens navn. På samme måde som cybertrusler løses med digitale værktøjer.

Forsvarspolitik er borgernær tryghed – forsvaret er en folkesag

Siden Sovjetunionens fald er danske politikere nærmest blevet indoktrineret med seks ”sandheder”, der har stor betydning for, hvorfor forsvaret har så massive udfordringer i dag.

De regner det for en sandhed, at velfærdspolitikken skal prioriteres på bekostning af forsvarspolitik. For det andet har de løbende besluttet, at lave nedskæringer på forsvarsområdet. For det tredje mener de, at forsvaret skal civiliseres og bistå politiet med samfundsopgaver. For det fjerde skal militærvidenskab væk og betydningen af denne inden for sikkerhedspolitik.

Femte sandhed er en opfattelse af, at der ingen militær trussel er imod Danmark og dansk nærområde, og sidst men ikke mindst mener de, at Nato er tilstrækkelig i stand til varetage danske sikkerhedspolitiske interesser.

I dag er det åbenlyst, at der er en militær trussel imod Danmark og dansk nærområde. Forsvaret er dermed igen forudsætningsskabende for borgernær tryghed. Alle som vil tages seriøst i politik skal erkende, at her er Forsvaret et afgørende værktøj, og at det også gør sig gældende inden for diplomati og sikkerhedspolitik.

Der ikke er en balance mellem de nye opgaver affødt af stormagtsspændingerne og vores evne via forsvaret og beredskabet til at løse dem

Torben Ørting Jørgensen og Adam Meinertz
Fhv. kontreadmiral og forsvarsdebattør

Forsvaret er nemlig den ”ølkasse”, som diplomater og politikere står på, når man over for autoritære stater som Rusland skal forhandle i øjenhøjde.

Desværre kan hverken Danmarks, EU’s og Nato's ”ølkasse” matche Putins. Realiteten er nemlig, at der ikke er en balance mellem de nye opgaver affødt af stormagtsspændingerne og vores evne via forsvaret og beredskabet til at løse dem. Den har Putin regnet ud. Hvorfor kan vi så ikke?

Sammenhængskraften er eroderet

Forsvaret er i dag ikke i tilstrækkelig grad gearet til de nye typer af opgaver, der er relateret til stormagtsspændingerne. Derimod står vi med et forsvar, der er indrettet til at levere begrænsede styrkebidrag til operationer fjernt fra Danmark. Sammenhængskraften i forsvaret er eroderet – ikke mindst ved den 15 procent arbitrære reduktion af forsvarsrammen, som forligskredsen implementerede i 2014.

Vi har nu fået et wake up call og er blevet klar over, at der er brug for et nyt forsvar, der kan medvirke til at håndtere de sikkerhedspolitiske udfordringer, vi nu står overfor. Vi har brug for et robust og sammenhængende forsvar, der både kan forsvare Danmark og deltage i Nato's kollektive forsvar. Med begivenhederne i Ukraine står det klart, at vi har behov for et robust og slagkraftigt forsvar.

Det er etableringen af dette ny forsvar, der skal i centrum, - så må alle de andre agendaer om og strategier for udvikling af en dansk forsvarsindustri, grøn omstilling og cyber tilpasses efter forsvarets behov og ikke omvendt.

Myter om økonomiske sanktioner skaber falsk tryghed

Selv efter Ruslands invasion af Ukraine er der modstandere af investeringer i forsvaret. De bryster sig af argumenterne ved økonomiske sanktioner og bruger det som en påstand om, at der ikke er behov for investeringer i forsvaret. Det er personer, som har ingen indsigt i de militærvidenskabelige aspekter af sikkerhedspolitik og som har en forkert, nærmest drømmeagtig, tillid til, hvordan økonomiske sanktioner egentlig virker.

Økonomiske sanktioner kan på ingen måde stå alene, når man er oppe mod stormagter som Rusland

Torben Ørting Jørgensen og Adam Meinertz
Fhv. kontreadmiral og forsvarsdebattør

Ny forskning på området er entydigt. Økonomiske sanktioner har en – mulig – effekt på den lange bane. Men økonomiske sanktioner kan på ingen måde stå alene, når man er oppe mod stormagter som Rusland. Økonomiske sanktioner har et langsigtet perspektiv og til formål at øge presset internt på Putin, mens de militære kapaciteter har det kortsigtet mål at afskrække Putin fra, at søge politiske mål realiseret ved anvendelse af militære magtmidler.

Som det fremgår af den aktuelle situation, så er vi i Europa fanget med paraderne nede og vi har været ude af stand til at gøre andet end at spille efter Putins partitur.

Med andre ord er Putin forberedt til en langvarig konflikt. Europa skal først til at begynde omstillingen. Der er derfor brug for hurtig og håndfast handling. Og der er et klart behov for, at vores politikere på tværs af partierne erkender, at forsvaret er en folkesag og noget, der i høj grad optager den enkelte borger, der af gode grunde føler sig utrygge i den nuværende situation.

Forventer ansvarlig reaktion

Vi har seks opfordringer til det politiske og militære system i Danmark. For det først bør Danmark med øjeblikkelig virkning hæve forsvarsbudgettet til 2 procent af BNP. Forsvaret bør bemyndiges til at foretage de fornødne indkøb af ammunition og yderligere logistik til at opretholde og udbygge de nuværende enheders kampkraft. 

Vi vil opfordre til at forsvaret får mulighed for og økonomi til at rekruttere fornødent personel til at fylde alle ubesatte stillinger i forsvaret og det civile beredskab. Dernæst bør Forsvarsministeriet pålægges at gennemgå al den lovgivning, der omhandler beredskabsmæssige tiltag, herunder lovgivning for udskrivning af materiel, der tidligere er blevet ophævet. Dette for at genindføre relevant beredskabslovgivning hurtigst muligt.

Putin er forberedt til en langvarig konflikt. Europa skal først til at begynde omstillingen

Torben Ørting Jørgensen og Adam Meinertz
Fhv. kontreadmiral og forsvarsdebattør

Der bør etableres en fond med kapacitet til at kompensere for tabte indtægter i forbindelse med gennemførelse og opretholdelse af sanktioner imod Rusland. Denne fond skal også dække Færøerne og Grønland.

Vi vil også opfordre til, at forsvarschefen pålægges at komme med et samlet oplæg til, hvorledes der hurtigst muligt skabes et nyt forsvar og totalforsvar baseret på et forsvarsbudget på 2 procent af BNP.

Der skal indgå forslag om anskaffelse af relevante kapaciteter, som eksempelvis jordbaseret luftforsvar, ubåde, en klasse af kompetente og slagkraftige mindre patruljeskibe, flere hærenheder, en integrering og opkvalificering af hjemmeværnet i forsvaret, styrkelse af beredskabsstyrelsens enheder og kapacitet. Hertil skal forsvaret robusthed, herunder logistisk styrkes markant både indenfor materiel og personel.

Da Putin annekterede Krim i 2014, var svaret fra Danmark at implementere en arbitrær reduktion af forsvarsrammen på 15 procent. Skulle vi ikke give alle vores politikere på tværs af partierne besked om, at vi denne gang forventer en helt anden og langt mere ansvarlig reaktion. Det kan kun gå for langsomt.