Lean MiloHer er Jon Stephensens afløser: Lean Milo skal i Folketinget

Lean Milo indtræder i Folketinget, efter at Jon Stephensen har valgt at gå på selvbetalt orlov.
Det bekræfter Moderaternes pressetjeneste overfor Altinget.
Lean Milo har siden folketingsvalget i 2022 været førstesuppleant for Moderaterne i Københavns Storkreds. Ved valget fik han 782 personlige stemmer.
På sin private hjemmeside slår Lean Milo sig op på tre mærkesager. Han vil forbedre balancen mellem familie- og arbejdsliv. Iværksættere skal have mere attraktive vilkår for vækst. Lean Milo vil også passe på klimaet igennem moderne grøn energi.
Jon Stephensen tager orlov
Han skal overtage Jon Stephensens plads i Folketinget frem til oktober.
Den omdiskuterede kulturordfører har valgt at gå på selvbetalt orlov, efter at det er kommet frem, at han har skrevet upassende beskeder til en 19-årig partifælle. Det sagde politisk leder Lars Løkke Rasmussen i en video på Facebook natten til tirsdag.
Den sag kommer efter en lang række møgsager, som både indeholder anklager om magtmisbrug, dokumentfalsk og dårlig ledelse.
Senest har Jon Stephensen selv sat ord på sin fremtid, hvor han undskylder for at have sendt beskederne til den unge partifælle, samt at han regner med at gøre comeback i Folketinget.
Lean Milo er 48 år, har fem børn og bor i København
Ved folketingsvalget i 2022 fik han 782 personlige stemmer i Københavns Storkreds, og han har siden valget været førstesuppleant for Moderaterne i storkredsen.
Lean Milo er iværksætter og har startet flere virksomheder.
I 2012 grundlagde han The Office Spot, som fokuserer på kontorudlejning.
Han grundlagde i 2002 kommunikationsvirksomheden Citrusmedia.
Lean Milo har også en fortid i Ilva, hvor han har været indkøber og produktudvikler fra 2000 til 2002.
Involveret i fars negative sag
Selv har Lean Milo tidligere været indblandet i en negativ sag.
Den stammer tilbage fra 2002, hvor hans far Rene Milo havde indsat ham som direktør i sit eget firma. Rene Milo var selv borgmester i Greve Kommune på daværende tidspunkt.
Efter indsættelsen af Lean Milo som direktør i det pågældende firma, steg antallet af handler med Greve Kommune voldsomt. Det skrev Ekstra Bladet dengang.
Indsigt
Bent Isager-Nielsen75 årI dag
Foredragsholder, forfatter, konsulent, skribent og debattør, fhv. politiinspektør
Ann-Sofie Dahl68 årI dag
Docent i international politik, Nonresident Senior Fellow, Atlantic Council (US), ledamot, Kungl Krigsvetenskapsakademien, bestyrelsesmedlem, Försvarshögskolan
Camilla Tenna Nørup Sørensen50 år26. maj
Lektor, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Krigen kostede Signe livet. Nu blander hendes mor sig i betændt Afghanistan-debat

















