Kommentar af 
Jonas Parello-Plesner

Værsgo’, Mette Frederiksen: Her er tre pejlemærker til forhandlingerne om udenrigspolitik

Krigen i Ukraine og Kinas aggressioner mod Taiwan fordrer, at regeringen foretager et sundhedstjek af vores forbindelser til autoritære regimer. Frihed er nemlig ikke gratis, skriver Jonas Parello-Plesner.

Det bør også være en dansk prioritet at være i front med at understøtte frihedskæmpere globalt fra Iran til Kina. Det kan passende ledes af en ny position som frihedsminister, skriver Jonas Parello-Plesner.
Det bør også være en dansk prioritet at være i front med at understøtte frihedskæmpere globalt fra Iran til Kina. Det kan passende ledes af en ny position som frihedsminister, skriver Jonas Parello-Plesner. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Jonas Parello-Plesner
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For tyve år siden gjorde Danmark sit til at hjælpe de baltiske lande i deres demokratiseringsproces og ind i EU. Nu kan særligt Litauen inspirere os, til hvordan en friheds- og værdipolitik ser ud i det 21. århundrede.

Litauen står modigt op imod de autoritære styrer i Rusland, Belarus og Kina, også selvom det øgede samarbejde med Taiwan i første omgang kostede på den økonomiske bundlinje.

Den samme ærlighed bør Danmark også have i årene fremover. Sikkerhedspolitik er også energi- og handelspolitik. Og i fremtiden kommer det til at koste, hvis man vil tage del i forsvaret for den frie verden.

For nylig var jeg i Vilnius, hvor den litauiske regering havde samlet frihedskæmpere fra hele verden. Ikke bare stemmer fra den belarussiske og russiske opposition, men også farsi, spansk, burmesisk, kinesisk og mange flere sprog genlød med samme budskab om frihed.

Vores demokratifond var medarrangør. Det bør også være en dansk prioritet at være i front med at understøtte frihedskæmpere globalt fra Iran til Kina. Det kan passende ledes af en ny position som frihedsminister.

På tirsdag har kongelig undersøger og fungerende statsminister Mette Frederiksen indkaldt til at drøfte udenrigs- og sikkerhedspolitik med de andre partier på Marienborg.

Her giver jeg tre pejlemærker for en dansk frihedsbåren udenrigs- og sikkerhedspolitik, der kan reflekteres i regeringsgrundlaget.

Oprust på frihed og på uafhængighed. Tilbageerobringen af Kherson viser, at kamp- og frihedsgejsten er stor hos ukrainerne. Lige så stor skal vores pengepung fortsat være til at støtte særligt med våben.

Støtten virker, som vi kan se, på trods af diverse danske eksperters udsagn om det modsatte. Nu er det militært vinterudstyr, der skal afsted for, at ukrainerne kan fortsætte kampen også i kulden. Estland har med rettidig omhu allerede annonceret deres vinterbidrag.

Det er ikke godt nok, at USA igen leverer langt størstedelen af det militære bidrag til en krig, der foregår i Europa.

Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation

Danmark bidrager allerede militært, men de danske forsyningskæder er pressede, som vi har set med ammunition med mere. Tænk lige på, hvis vi stod i en ægte NATO-artikel 5 situation, og vi løb tør, allerede imens vi blot forsynede et andet land på frontlinjen.

Derfor skal regeringen på storindkøb. Lad os starte med hurtigst muligt lat evere de Caesar-artilleripjecer, der har været løbende omtalt i pressen. Ukraine har pænt ventet på vores valgkamps ende.

Derfor bør Mette Frederiksen allerede på tirsdag få tilsagn fra partilederne hertil. Det kan godt være, at det møder en vis modstand fra militæret, for hvis vi videregiver Caesar-enhederne, så forrykker det Danmarks egne NATO-styrkemål.

Men kampen er lige nu og her i Ukraine. Vi må købe flere Caesar efterfølgende.

Det understreger også blot, at vi skal øge forsvarsbudgettet massivt og hurtigt og også yderligere end det nationale kompromis fra foråret.

Det er ikke godt nok, at USA igen leverer langt størstedelen af det militære bidrag til en krig, der foregår i Europa. Lige meget hvem der vinder adgang til det Hvide Hus i 2024, kan Europa ikke regne med, at USA vedvarende betaler størstedelen af regningen.

Derfor hæver Polen også sit forsvarsbudget til tre procent - langt over NATO-målsætningen. Danmark skvulper rundt i bunden og lige nu på to procent i 2033!

Et øget forsvarsbudget skal ikke kun gå til Caesars og kugler, men også til cybersikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Det gav sabotagen af Nordstream 1 og 2 rørledningerne tæt på vores territorium en forsmag på og påmindelse om.

Endeligt skal vi sætte endnu større tempo på omstillingen til grøn energi og væk fra russisk olie og gas, også på vegne af hele Europa.

Man kan starte med at blande flere grønne brændstoffer i tanken og sikre hurtigere og mere effektive godkendelsesprocesser for solceller (men hold os fra arbejdslejrene i Xinjiang) og vindmølleparker.

Det er ikke blot en klimainvestering, men en sikkerhedspolitisk investering, der vil gøre Putins energivåben nyttesløst.

Læs også

Reducer autoritær sårbarhed og forbered os på slaget om Asien. I Beijing har kommunistpartiets leder Xi Jinping indsat et hold af rygklappende loyalister. Der er ingen bremser på hans magt, hverken i tidslængde eller omfang.

Xi har givet det kinesiske militær besked på at blive kampklar til at indtage Taiwan i 2027. Vi ved altså, at endnu en krig fra et stort autokrati mod et mindre demokrati lurer og truer.

Og den amerikanske præsident Biden har været lige så klar i sin melding om at ville forsvare Taiwan militært. Det skal dansk sikkerhedspolitik forholde sig til.

I tilfælde af en militær konflikt vil Europa af USA blive bedt om at afskære deres økonomiske forbindelser til riget i midten, ligesom vi har gjort det med Rusland.

I et sådant tilfælde må Kina også forventes at foretage sig økonomiske straffeforanstaltninger for at presse lande til at støtte dem eller som minimum forholde sig neutrale.

Den frie verden har været udsat for Kinas afpressende maske-diplomati én gang for meget.

Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation

Vi har allerede løbende været vidne til at Kina bruger økonomiske forbindelser som presionsmidler. Danmark prøvede det i mindre omfang i 2009.

Vores forbrydelse? Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen mødtes med Nobelprismodtageren Dalai Lama på dansk jord.

Da Australien foreslog en uvildig undersøgelse af Coronas opståen i Kina, blev australsk vin og andre produkter bandlyst i Kina.

Da den litauiske regering i Vilnius tillod oprettelse af et Taiwan-kontor, blev Litauen blev lagt helt på is og fjernet som land fra Kinas toldoversigt.

De økonomiske forbindelser til Kina, som vi troede ville sikre liberalisering i Kina, bruges nu af et autoritært system til at afpresse os og knægte værdidagsorden på vores egen hjemmebane.

Kinas truende adfærd fordrer, at regeringen indskriver et ’sundhedscheck’ af vores forbindelser til Kina i regeringsgrundlaget, så vi både frigør os fra autoritært pres og er forberedt på at deltage i massive sanktioner sammen med USA, EU og andre demokratiske lande, hvis Kina gør alvor af truslerne og angriber Taiwan.

Frihed er ikke gratis, som det står mejslet på et krigsmindemærke i Washington. Det bør være et klarere pejlemærke for en ny dansk regering.

Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation

Det kræver også en god dialog med de danske virksomheder, så de både kan omstille sig i tide og være beredte på pludselig eskalation.

Et af de kraftigste våben i sanktionerne mod Rusland efter invasionen af Ukraine er den frivillige tilbagetrækning af vestlige virksomheder uden sanktionsdikteret grundlag.

Nej, det betyder ikke, at vi afkobler os fra Kina og stopper samhandlen i morgen, men det betyder, at vi kigger vores forsyningskæder kritisk igennem.

Vi skal ikke erstatte energiafhængighed af russisk gas med tilsvarende afhængighed af Kina på solceller. Til at forberede os mod en ny pandemi skal vi ikke være fuldstændig afhængige af kinesiske leverancer.

Den frie verden har været udsat for Kinas afpressende maske-diplomati én gang for meget.

Udfordringen er særlig akut på råmaterialer og deres forarbejdning. EU er i gang med en strategi. Det kræver, at vi opbygger nye forsyningskæder med både miner og forarbejdning i Europa eller i demokratiske, venligtsindede lande.

Men her har Kongeriget Danmark noget at byde på. Der er råmaterialer og særligt sjældne jordarter i Grønland. Det bør være en prioritet sammen at investere heri gerne sammen med danske pensionskasser.

Det ville være et væsentligt grønlandsk/dansk bidrag i regeringsgrundlaget til at forsyne den frie verden også med grundstoffer til at klare den grønne omstilling. Meget passende er de nordatlantiske mandater jo afgørende i denne regeringsdannelse.

Opdyrk frihandel blandt frie nationer. Den stadig mere opdelte verden mellem demokratier og autokratier betyder ikke et entydigt farvel til globaliseret frihandel. Det er udelukkende et farvel til blåøjet økonomisk afhængighedsskabelse af autokratier.

Men der er bestemt også nye frihandelsmuligheder. Det danske forstærkede økonomiske og grønne samarbejde med Indien, verdens største demokrati, er et godt eksempel.

Indenfor rammerne af Præsident Bidens demokratitopmøde, hvor over 100 lande deltog, kan samarbejde udbygges mellem nye demokratier i Afrika, Asien (hvor størstedelen af verdens mennesker der lever i demokratier bor), Syd- og Mellemamerika.

Vi skal se mod Botswana, Uruguay, Ghana, Brasilien, Indonesien med flere. Det kan også blive kimen til forsyningskæder blandt demokratiske lande.

Det kræver en aktiv indsats for at hjælpe virksomheder ind på nye demokratiske markeder. Det skal en ny dansk regering prioritere.

Mette, Jakob, Lars, Pia, Mai, Pernille, Franciska, Søren, Alex, Morten, Inger og Martin. I ønskes en god temamødedag.

Frihed er ikke gratis, som det står mejslet på et krigsmindemærke i Washington. Det bør være et klarere pejlemærke for en ny dansk regering.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Parello-Plesner

Direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver Rasmussen Global, non-resident Senior Fellow, German Marshall Fund, sikkerhedspolitisk kommentator, Altinget og Berlingske
ecole nationale d’administration (ENA 2004), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000), master of science (London School of Economics 1999)