Debat

Ingeniørforening: Hvis Danmark skal være frontløber i globalt kvantekapløb, skal der penge på bordet

Kvanteteknologi kommer til at spille en vigtig rolle for dansk sikkerhed, eksport og forskning. Ønsker vi at vinde kapløbet om at udvikle fremtidens kvanteteknologi, skal vi skabe optimale betingelser for dansk forskning og erhvervsliv, skriver Jan Gilling Timmermann.

Som det seneste skud på stammen har Novo Nordisk Fonden bevilget knap 1,5 milliarder kroner til forskere på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, så de kan arbejde målrettet mod at bygge en fuldt funktionel kvantecomputer, skriver Jan Gilling Timmermann.
Som det seneste skud på stammen har Novo Nordisk Fonden bevilget knap 1,5 milliarder kroner til forskere på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, så de kan arbejde målrettet mod at bygge en fuldt funktionel kvantecomputer, skriver Jan Gilling Timmermann. Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er for alvor kommet politisk fokus på at få Danmark med i det globale kvantekapløb. Et kapløb, som er vigtigt for at skabe danske arbejdspladser og eksport på et centralt teknologiområde, som ovenikøbet kan være med til at dæmme op fra den øgede cybertrussel fra blandt andre Kina.

Truslen er ikke blevet mindre aktuel, når man læser den nye rapport om dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035, som Michael Zilmer-Johns præsenterede for nylig.

Rapporten fastslår, at Kina har opbygget en stor innovativ kapacitet ved blandt andet at tappe viden fra vestlige firmaer og universiteter med både lovlige og ulovlige metoder. Og på det militærteknologiske område konkluderer rapporten, at kunstig intelligens, automatisering, robotteknologi, autonome våbensystemer og kvanteteknologier vil forandre fremtidens kampplads markant.

Det lyder uhyggeligt – og det er det også. Men det er vigtigt at understrege, at kvanteteknologi ikke kun kommer til at spille en sikkerhedspolitisk rolle.

NATO's kvantecenter

Kvanteteknologi omfatter også kraftfulde kvantecomputere, kvantesimulering, kvantekommunikation og kvantesensorer, og de civile anvendelsesmuligheder er utallige.

Vi vinder ikke kvantekonkurrencen ved at skubbe kvantetalenterne til andre lande

Jan Gilling Timmermann, formand, Erhvervs- og Vækstudvalget, IDA 

Det gælder eksempelvis præcis kortlægning af undergrunden, måling af nerveimpulser i hjernen, ubrydelig kryptering af data og optimering af transportruter, som kan give en lang række økonomiske og markedsmæssige gevinster. Derfor gælder det om at skabe de optimale betingelser for såvel dansk forskning som for erhvervslivet.

Danmark har et fremragende fundament at bygge videre på – blandt andet med arven fra Niels Bohr. Vi har fået NATO’s kvantecenter til Danmark, vi har fået samlet en række centrale nationale partnere i Danish Quantum Community, og som det seneste skud på stammen har Novo Nordisk Fonden bevilget knap 1,5 milliarder kroner til forskere på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, så de kan arbejde målrettet mod at bygge en fuldt funktionel kvantecomputer.

Alle de elementer spiller ind i den nye danske kvanteforskningsstrategi, som er på vej.

En ny kortlægning af forskning på kvanteområdet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at dansk kvanteforskning på en række områder er i verdensklasse, og at danske forskningsmiljøer anses for at være attraktive samarbejdspartnere.

Læs også

Men udviklingen af kvanteteknologi – og særligt udviklingen af kvantecomputeren – er stadig i en tidlig fase. De fremtidige store gennembrud afhænger fortsat af grundvidenskabelige fremskridt.

Sideløbende har Erhvervsstyrelsen kortlagt økosystemet for kvanteteknologi i dansk erhvervsliv, som allerede i dag rummer en række større og mindre virksomheder. Budskabet er, at der skal udarbejdes en bred national strategi for erhvervslivets udvikling og kommercialisering af kvanteteknologien.

Danmark som førende kvanteland

Den aktuelle geopolitiske situation tilsiger, at teknologiudvikling og forskning er rykket op som national forsvars- og sikkerhedspolitik. Derfor står vi nu med en historisk mulighed for at skabe en bred og ambitiøs politisk strategi, som fokuserer på hele værdikæden fra grundforskning til iværksætteri og eksport.

Hvis Danmark skal være et førende kvanteland, kræver det set fra IDA's perspektiv en række nye indsatsområder:

  • Forskningen skal prioriteres med milliarder af kroner i årene fremover. Det gælder både grundforskning og strategisk forskning og bør omfatte it, kvantefysik, matematik, ingeniørvidenskab og kemi.
  • Iværksættere og mindre virksomheder skal have adgang til testfaciliteter i international topklasse på universiteter, GTS-institutter med mere.
  • Større optag af studerende på centrale uddannelser inden for it, fysik, kemi, matematik og ingeniører – og efteruddannelse af den eksisterende arbejdskraft.
  • Flere internationale specialister og studerende til Danmark. Vi vinder ikke kvantekonkurrencen ved at skubbe kvantetalenterne til andre lande.
  • Vejen fra forskningsresultat til kvanteiværksætter skal være nemmere – for eksempel ved at lade universitetsansatte forskere bruge mere tid i en virksomhed sideløbende med undervisning og forskning på universitetet.
  • Øget markedsføringsindsats af Danmark som kvanteland for at lokke kapital, specialister og studerende til Danmark. Vi er i skarp konkurrence med andre lande om klog kapital og kloge hoveder.
  • Styrket kommunikationsindsats, så flere unge ønsker at studere relevante uddannelser, og så den brede befolkning kan se muligheder og ikke trusler i kvanteteknologien.

En bred national kvantestrategi skal således være et nationalt samlingspunkt for både offentlige myndigheder og private virksomheder i hele landet. Vi har et godt udgangspunkt, men indsatsen skal speedes op, og der skal penge på bordet, hvis vi skal holde os helt fremme i kapløbet om at udvikle fremtidens teknologier.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion