Hvis jeg skal tage DSU-formand alvorligt, har jeg svigtet min autistiske søn

Da jeg læste Katrine Evelyn Jensens kommentar, havde jeg netop afsluttet et møde om min søns nye (gen)udredning. Min søn "A" fik sin diagnose som helt lille, og jeg var ærlig talt skeptisk i starten.

Ikke fordi jeg mente, at det var forkert, men fordi han var så ung, og vi håbede, at tingene ville falde på plads af sig selv. I dag ved jeg, at diagnosen er det bedste, der er sket for ham.

Den har givet ham den støtte, han havde brug for og gjort ham til den glade, sjove og finurlige dreng, han hele tiden har været – men som nu får lov til at blomstre i stedet for at blive presset ind i en form, han aldrig passede ind i.