Køb af europæisk luftforsvar for mere end 50 milliarder kroner kan være lige på trapperne

I sidste uge var indstillingen på dagsordenen ved et såkaldt forberedende koordinationsudvalgsmøde. Her sidder departementscheferne og gennemgår de sager, der senere skal behandles på regeringens koordinationsudvalgsmøder.

Skrue gevaldigt op

I indstillingen lægges der op til at købe langt mere, end de to mellemrækkende og ét langtrækkende system, som Forsvaret oprindeligt fik til opgave at indhente tilbud på, fortæller flere kilder til Altinget.

I juni fik vi nemlig udstukket et Nato-styrkemål om at investere massivt i jordbaseret luftforsvar. For at tage hul på den opgave foreslås det at skrue gevaldigt op for den planlagte anskaffelse, så Forsvaret kommer til at råde over otte systemer – seks mellemrækkende systemer og to langtrækkende systemer.

Det betyder, at prisen ifølge indstillingen lander på knap 53 milliarder kroner.

Det er mere end en fordobling i forhold til, hvad partierne bag forsvarsforliget i en delaftale i april 2024 afsatte til anskaffelse af jordbaseret luftforsvar. Her blev man enige om at bruge mellem 19 og 25 milliarder kroner på luftforsvar.

Der lægges angiveligt op til, at de ekstra penge blandt andet hentes i den såkaldte accelerationsfond, erfarer Altinget.

Det er en fond på i alt 50 milliarder kroner, som partierne bag forsvarsforliget i februar blev enige om at etablere og stille til rådighed for forsvarschefen til hasteindkøb af militært isenkram i år og næste år for at styrke Forsvarets kampkraft. Fonden består også af 70 milliarder kroner til drift af det nye isenkram de næste otte år.

Fransk-italiensk system

I indstillingen anbefales regeringen at vælge det fransk-italienske SAMP/T NG-system som Danmarks nye, langtrækkende, jordbaserede luftforsvar. Systemet er oppe imod det amerikanske Patriot-system.

SAMP/T NG er en videreudvikling af SAMP/T-luftforsvarssystemet. De første NG-systemer vil blive leveret til Italien og Frankrig næste år. Danmark kigger derfor på at købe et system, som endnu ikke er operativt indsat.

Desuden anbefales det at vælge et eller flere europæisk-producerede, mellemrækkende systemer.

Faktisk har Danmark allerede mellemrækkende luftforsvar på vej. I juni valgte partierne bag forsvarsforliget nemlig at hasteanskaffe tre forskellige systemer, så der allerede næste år kan etableres et midlertidigt, jordbaseret luftforsvar af nationen.

Danmark låner således en NASAMS-affyringsenhed af det norske forsvar til levering allerede i år, mens vi køber to VL MICA-affyringsenheder og en IRIS-T-affyringsenhed i Frankrig og Tyskland, til levering i henholdsvis 2026 og starten af 2027.

I indstillingen lægges der op til at beholde de to VL MICA-affyringsenheder samt den ene IRIS-T-affyringsenhed og supplere op med yderligere ni affyringsenheder, så man får i alt 12 mellemrækkende affyringsenheder fordelt på seks systemer.

Nikker ja

Hvis regeringens koordinationsudvalg, med statsminister Mette Frederiksen (S) for bordenden, nikker ja til indstillingen, så tyder meget på, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) inden for kort tid kan forelægge sagen for partierne bag forsvarsforliget.