
Midt i alle de triste nyheder fra krigene i Mellemøsten, Ukraine og så videre, er det næsten gået i glemmebogen, at den vedvarende tragedie i Gaza faktisk blev bragt til ophør af en fredsbevarende dansk-norsk bataljon (Danor) i et tiår.
Erfaringerne fra dengang kan måske støves af og genbruges i vor tid, når de nuværende mange krige og konflikter fryser fast, og våbenhviler og fredsaftaler skal forhandles.
Danor blev indsat af FN i Gaza ovenpå krigen mellem Israel og flere arabiske lande i 1956. Det lykkedes for Danor at skabe en relativt lang, stabil og fredelig periode i det ellers så krigshærgede område. Noget der næsten er ubegribeligt i dag.
Læringen fra Gaza og Cypern er, at fredsskabende missioner kan lykkes, hvis tålmodigheden og viljen er til stede.
Frans Ørsted Andersen
Lektor, Ph.d., Aarhus Universitet
Danor skulle sikre og overvåge den våbenhvile, der var indgået mellem Israel og araberne ovenpå krigen i 1956. De israelske styrker, som under den krig havde erobret en stor bid af Ægyptens territorium, herunder Gaza, trak sig tilbage, som de skulle ifølge aftalen. Til gengæld overtog FN kontrollen med Gaza.
I november 1956 rykkede Danor ind i Gaza for at sikre aftalen, og det lykkedes til fulde. I de ti år, hvor Danor var i Gaza, herskede der fred og fordragelighed.
Der kom ro på, hverdagen i Gaza kom til at fungere, forholdet mellem palæstinensere og israelere blev bedre, og der var kun få voldelige episoder. Det er næsten ikke til at fatte, når man ser på, hvordan det går i Gaza nu.
Efter ti års fred i Gaza, gik det desværre ikke længere på grund af Seksdageskrigen i 1967. Den ægyptiske præsident Nasser bad FN om at forlade Gaza. I juni 1967 udbrød der i tråd hermed en ny krig mellem Israel og de arabiske lande. Det førte blandt andet til meget hårde kampe i Gaza-området, hvor Danor jo ikke længere befandt sig.
Fra Gaza til Cypern
En del af de erfaringer, som danskerne fik med fra Gaza, blev bragt i anvendelse i en anden nærliggende FN-mission, nemlig på Cypern.
Ø-staten havde opnået selvstændighed i 1960, men derefter udbrød der borgerkrig mellem øens græsk-cypriotiske og tyrkisk-cypriotiske befolkningsgrupper.
Den danske regering, med statsminister Jens Otto Krag i spidsen, var opsat på, at Danmark skulle fortsætte med at bidrage til international fredsskabelse, blandt andet fordi missionen i Gaza havde vist, at vi var gode til det. Og Cypern var et nyt farligt brændpunkt midt under Den Kolde Krig.
Overraskende få danskere fra Gaza- og Cypern-missionerne fik mentale problemer af oplevelserne.
Frans Ørsted Andersen
Lektor, Ph.d., Aarhus Universitet
1.000 danske soldater blev derfor indsat på Cypern i 1964. Her blev de øjeblikkeligt placeret ved fronten, blandt andet på den såkaldte 'grønne linje' i hovedstaden Nicosia. Den linje bestod af en serie befæstede stillinger, der gik lige lukt igennem byen og delte den i en græsk-cypriotisk og tyrkisk-cypriotisk del.
Langs linjen var der konstante skyderier, og danskerne gik straks sat i gang med at stoppe det. Det var farligt for de danske patruljer at gå der i de gamle middelaldergader, hvor kuglerne røg hen over hovederne på dem. Og flere danske soldater blev da også ramt, men langsomt lykkedes det ved en vedvarende, tålmodig og pragmatisk indsats at få ro på.
Det danske kontingent blev på Cypern i 28 år og var en afgørende faktor i den fredsproces, der ultimativt resulterede i, at Cypern i 2004 kunne indtræde som et fuldgyldigt medlem af EU. Læringen fra Gaza og Cypern er, at fredsskabende missioner kan lykkes, hvis tålmodigheden og viljen er til stede.
Vigtige erfaringer
I alt mistede 24 danske soldater livet på Cypern, blandt andet under den voldsomme sommerkrig på øen i 1974, men overraskende få danskere fra Gaza- og Cypern-missionerne fik mentale problemer af oplevelserne. Modsat tilfældet med de efterfølgende missioner i Eksjugoslavien, Irak og Afghanistan.
Tværtimod er der meget, der tyder på, at mange af de danske Gaza- og Cypern soldater stortrivedes under missionerne. Flere omtaler ligefrem disse udsendelser som "den bedste tid i deres liv".
På baggrund af DRTV's tankevækkende dokumentar, 'Velkommen til frontlinjen', kan dette undre. Hvad kan forklaringen være?
I et forskningsprojekt, jeg udfører på Aarhus Universitet i samarbejde med blandt andet veteranforeningen, peger jeg i bogen, 'Missionen på den delte ø', på flere faktorer, der kan forklare succeserne og den overraskende trivsel på de danske Gaza- og Cypern-missioner:
- De stridende parter havde interesse i, at de danske FN-soldater var til stede, og samtidig var vi gode til at opbygge og bevare velfungerende relationer til begge sider i konflikterne.
- Mandatet var klart: Man vidste præcist, hvad missionerne gik ud på, og hvad man måtte og ikke måtte.
- Man oplevede, at man havde værktøjet til at løse de givne opgaver.
- Mandskabet ved frontlinjen, der dagligt overvågede våbenstilstandslinjerne på patruljer og på OP'er (observationsposter), havde høje grader af selvbestemmelse og kunne selv løbende løse lokale problemer og udfordringer uden at afvente ordrer oppefra.
- Samarbejdet i OP grupperne (typisk fire mand) og på tværs af rang og organisering, var glimrende. Man havde det godt med kammeraterne og lederne.
- Man oplevede næsten ingen bureaukratiske og hierarkiske begrænsninger. Utraditionelle tilgange blomstrede. Kreativiteten omkring opgaveløsningen var høj.
- Man oplevede, at både missionerne generelt og de konkrete opgaver, man løste, var meningsfulde: 'man gjorde noget godt for andre', også selvom man led afsavn og måtte overvære egne tab og død og ødelæggelse blandt de stridende parter.
Fred og stabilitet
Når støvet, vreden og røgen fra verdens nuværende krige engang har lagt sig, kunne læringen fra de nævnte missioner måske gentænkes og ny-destilleres til igen at kunne skabe fred og stabilitet i Gaza og andre af verdens brændpunkter.
Erfaringerne fra Gaza og Cypern peger i min forskning, som er psykologisk orienteret, på en række konstruktive træk ved de danske soldater, som handler om altruisme, samarbejde, uhøjtidelighed, løsningsorientering, opofrelse, kreativitet, humor og vedholdenhed.
Men også på en særlig type pragmatisk ledelse, som flugter med disse faktorer uden dog at give køb på klassiske ledelsesdyder som evnen til at gå forrest, være det gode eksempel, uddelegere, undgå detailstyring, turde skære igennem og tage upopulære beslutninger.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering
- Danmarks forsvar og beredskab har alvorlige mangler. Det skal den nye regering få styr på
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt




















