Lektor: Georgien har foretaget et politisk kursskifte væk fra EU og Ukraine

Georgien har den hårde skæbne tilfælles med Ukraine, at Rusland betragter landet som sin interessesfære. De har også det til fælles, at en del af landet er besat af Rusland. For Georgiens vedkommende siden 2008, hvor Georgien tabte en lynkrig med Rusland om de autonome republikker Abkhasien og Sydossetien, som i realiteten er russiske lydstater. For Ukraines vedkommende siden russiske tropper i 2014 satte sig på Donbass og Krim og igangsatte en krig, som Rusland som bekendt eskalerede til en generel invasion i februar i år.

Georgien og Ukraine har i mange år stået sammen i en proeuropæisk alliance mod Rusland. Georgien har tiltrådt internationale finansielle sanktioner mod Rusland som følge af angrebet på Ukraine. Begge lande ønsker optagelse i Nato, og begge lande afleverede i marts 2022 ansøgninger om at blive medlemmer af EU. Men noget nyt er ved at ske. Alliancen med Ukraine knirker, og Georgiens medlemskab af EU er nu betydeligere længere væk, end det var tidligere på året.

Kritik fra EU

I modsætning til Ukraine er det ikke lykkedes Georgien at komme på kandidatlisten til EU. Det skyldes blandt andet, at medier og journalister, der kritiserer styret, bliver chikaneret, og at domstolene bliver brugt af det regerende parti, Georgiens Drøm, til at undertrykke politiske modstandere.

9. juni vedtog EU-parlamentet en resolution, der kritiserede manglen på pressefrihed i Georgien og fængslingen af politiske modstandere og kritiske journalister. Et tydeligt signal fra EU om, at der skal ske markante ændringer, hvis landet skal på kandidatlisten.

Der er ikke tegn på, at de georgiske magthavere har tænkt sig at leve op til EU’s optagelseskrav

Jakob Matthiesen
Lektor, Københavns Professionshøjskole

Og hvordan har den georgiske regering så reageret på denne kritiske udmelding fra det EU, som Georgien gerne vil være medlem af?

Det har regeringen blandt andet gjort ved at forlænge fængslingen af den regeringskritiske georgiske tv-journalist Nika Gvaramia, hvilket er blevet kritiseret af Amnesty International, og ved fortsat at holde Georgiens ekspræsident Mikheil Saakashvili indespærret.

Sidstnævnte i en sag, der ifølge både EU og USA er grundløs, men handler om, at Saakashvili reelt er en politisk trussel mod regeringens magt i et mere og mere polariseret Georgien.

Det er ikke ligefrem tegn på, at de georgiske magthavere har tænkt sig at leve op til EU’s optagelseskrav om uafhængige domstole, et velfungerende demokrati og en fri presse. Snarere et signal om det modsatte. Og det på trods af store demonstrationer hen over sommeren for netop demokrati og pressefrihed. Og på trods af, at mere end 80 procent af befolkningen ønsker medlemskab af EU, og at over 70 procent af befolkningen ønsker at blive en del af NATO.

Kritik fra Ukraine

Hidtil har Georgien og Ukraine været en slags allierede mod deres russiske nabo, og Georgien har også udtrykt opbakning til Ukraines kamp mod Ruslands angreb. Men det er bare ikke nok, mener Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

19. oktober underskrev Zelenskyj et dekret med økonomiske sanktioner rettet mod Bidzina Ivanishvili, grundlæggeren af det regerende parti, Georgiens Drøm. Det er således ikke Georgien som sådan, Ukraine kritiserer, men de kræfter i Georgien, der ifølge Ukraine har alt for tætte bånd til Kreml, og som derfor ikke gør nok for at komme Ukraine til undsætning.

Georgien ville ved en militær konfrontation med Rusland ikke kunne regne med samme opbakning fra Europa og USA, som Ukraine får

Jakob Matthiesen
Lektor, Københavns Professionshøjskole

Ukraines sanktioner mod Ivanishvili har efterfølgende udløst skarpe protester fra Georgiens regering, som hævder, at Ukraine i virkeligheden forsøger at presse Georgien til at angribe russiske baser i Abkhasien og Sydossetien, og derved åbne en såkaldt ”anden front”.

Et angreb, der ville svække Rusland og dermed aflaste det militære pres på Ukraine. Det ville tydeligvis være til militær fordel for Ukraine og for den optimistisk sindede også en georgisk chance for at vinde de tabte landområder tilbage, nu hvor Ruslands militære kræfter er optaget andetsteds.

Men det kunne også blive en endnu større katastrofe, end den Georgien allerede lever med, nemlig at Abkhasien og Sydossetien er tabt land for Georgien. Især fordi Georgien ved en militær konfrontation med Rusland ikke kan regne med samme opbakning fra Europa og USA, som den Ukraine får.