Martin Lidegaard om kursændringen i Radikales forsvarspolitik: ”Jeg har nok lært, at virkeligheden altid overgår fantasien”

Det er ikke længe siden, at Radikales politiske leder Martin Lidegaard var imod en oprustning af NATO.

Men Rusland invasion af Ukraine i februar 2022 og den usikre situation, som EU står overfor med USA, har fået den politiske leder på andre tanker.

"Det er ikke en beslutning, jeg havde lyst til at tage, eller som jeg havde stor glæde ved. Men når jeg kiggede på den hverdag, vi stod overfor, så synes jeg, at det var svært at komme til en anden konklusion," siger han.

Derfor støtter Radikale nu en oprustning, så Danmark kommer til at bruge to procent af BNP på forsvaret.

"Jeg har nok lært, at virkeligheden altid overgår fantasien."  

Faktisk havde Martin Lidegaard væddet flere flasker rødvin på, at Donald Trump ikke ville vinde valget i USA, og han satte lige så meget på, at Putin ikke "ville være så vanvittig" at invadere Ukraine.

"Jeg må bare konstatere, at der tog jeg i hvert fald fejl. Og derfor må man som politiker også erkende, at man tager fejl og man er nødt til at ændre kurs," siger han. 

Han holder dog fast i, at timingen for kursændringen var den rigtige:

"Vi fortryder ikke, at vi ikke postede en masse penge i forsvaret, fordi trusselbilledet så helt anderledes ud dengang. Det ville have været mærkeligt."

Alle kunne godt forstå, at Radikale skiftede holdning efter invasionen af Ukraine.

Sådan husker Martin Lidegaard reaktionen, efter partiet havde været ude og officielt erklære, at de ikke længere var imod en oprustning af NATO.

"Jeg er nok en af de politikere, der ligger mest i midten. Derfor har jeg som udgangspunkt ikke svært ved at se ting fra begge sider. Jeg tror måske også, det er derfor, det er relativt nemmere for mig at ændre holdning, end dem, der er på de yderste fløje," siger han.

Fast procentdel af BNP til forsvaret var "helt håbløst"

Nej, Danmark skal ikke bruge to procent af BNP på forsvar.

Sådan lød det i en kommentar i Altinget af Martin Lidegaard tilbage i december 2020. 

Dengang skrev han, at idéen om at fastlægge størrelsen af det militære budget ud fra en fast procentdel af BNP var "helt håbløs".

"Vi tænkte, at det var en lidt overdreven målsætning at nå op til to procent med forsvarsbudgettet, fordi Danmark havde sådan set ikke forpligtet os til det. Selvom alle går og siger, at det har vi," siger han og tilføjer:

Det jeg fortryder mest fra min tid som udenrigsminister er, at jeg ikke lykkedes med at få stoppet vores afhængighed af russisk olie og gas.

Martin Lidegaard

"Og samtidig mente vi også, at det var mere et spørgsmål om, hvordan vi brugte de eksisterende penge, end at vi skulle bruge endnu flere."

Scholz gør udslaget

Radikale ender dog med at ændre sig på det punkt.

Det går op for Martin Lidegaard, da han hører den tyske kansler Olaf Scholz’ tale kort tid efter Ruslands invasion af Ukraine. En tale, der med et splitsekund ændrede hele Tysklands forsvars- og udenrigspolitik sig.

I dét øjeblik vidste Martin Lidegaard, at Radikale ikke længere kunne være imod en oprustning af NATO.

Radikale trådte ind i det nationale kompromis sammen med en række andre partier og blev enige om en række tiltag, der skulle styrke det danske forsvarsberedskab og give et historisk løft af Forsvaret til to procent af BNP.

 "Jeg havde et behov for at sidde med ved bordet og være med til at sikre, at alle de mange penge, vi nu bruger, ikke bare kommer Forsvaret til gavn, men forhåbentlig også hele det danske samfund."

Udenrigsministeren fortryder

Men Martin Lidegaard kan ikke selv frasige sig en del af ansvaret.

Han var nemlig udenrigsminister, da Rusland invaderede Krimhalvøen i 2014. 

Jeg må bare konstatere, at der tog jeg i hvert fald fejl. Og derfor må man som politiker også erkende, at man tager fejl og man er nødt til at ændre kurs.

Martin Lidegaard

"Det jeg fortryder mest fra min tid som udenrigsminister er, at jeg ikke lykkedes med at få stoppet vores afhængighed af russisk olie og gas."

For selvom Martin Lidegaard forklarer, at han flere gange i partiet og i regeringen, forklarede, hvorfor det var nødvendigt, blev det ikke taget alvorligt.

"Den dag i dag fortryder jeg, at jeg som leder ikke talte retorikken mere op. For hvis jeg havde vidst det, jeg vidste i dag, kunne jeg nok overbevise dem nemmere. Omvendt må jeg sige, at selv i dag - hvor alle kender problematikken - sker der ikke nok."

En del af aftalen i det nationale kompromis var, at Danmark skulle gøre sig uafhængig af russisk gas. Men ifølge den Radikale leder har det ikke været nok.

"Jeg kan næsten ikke bære, at vi ikke har været dygtigere til at gøre det, vi har aftalt i det nationale kompromis - nemlig at frigøre os fra den russiske gas," siger han.

"Dengang syntes folk, at jeg var latterlig. Nu er alle enige, men der sker bare stadig ikke nok."