Debat

Monika Rubin: Har Vanopslagh glemt, hvad det vil sige at være liberal?

Når Alex Vanopslagh lover, at han "altid" vil støtte en borgerlig regering, uanset indholdet, så vægter han fløjen over friheden, skriver Monika Rubin.

Det undrer mig, at det parti, der i navnet påstår at være Danmarks mest liberale, i praksis vælger blok over borger. Fløj over frihed. Borgerlighed over liberalisme, skriver Monika Rubin (M). — Det undrer mig, at det parti, der i navnet påstår at være Danmarks mest liberale, i praksis vælger blok over borger. Fløj over frihed. Borgerlighed over liberalisme, skriver Monika Rubin (M).Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Monika Rubin

MF og politisk ordfører (M), statsrevisor, fhv. læge, Herlev Hospital

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Jeg er borgerlig", sagde Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh for nylig. "Jeg vil altid kæmpe for et borgerligt flertal og en borgerlig regering, der fører borgerlig politik".

Det lyder måske banalt. Men det er faktisk dybt afslørende. For han siger ikke: "Jeg vil kæmpe for en liberal politik". Han siger: "borgerlig".

Og de to ting er ikke det samme. Det burde en formand for et parti med liberal i navnet ellers vide.

Liberal politik handler om frihed. Om rettigheder. Om en stat, der holder sig fra folks private liv – men også hjælper dem op, hvis de falder. Liberal politik handler om at sikre individets mulighed for at leve et frit liv, ikke om at følge en fløj. En ægte liberal bør kæmpe for idéer – ikke for blokke.

Derfor undrer det, at Liberal Alliance i stigende grad gør sig til garant for et borgerligt Danmark – koste hvad det vil.

Læs også

Mona Juuls beslutning om at pege på Troels Lund som statsminister møder kritik fra LA: "Det giver ikke mening"

LA vælger fløjen over friheden

Man kunne ellers forvente, at et parti, der kalder sig Liberal Alliance, netop ville prioritere liberale værdier som førsteprioritet – ikke ubetinget støtte til ét bestemt flertal. Men virkeligheden ser anderledes ud.

Et tydeligt eksempel er abortloven.

Da Folketinget for nylig stemte om at udvide kvinders ret til fri abort fra 12. til 18. uge – en reform baseret på faglige anbefalinger og kvinders selvbestemmelse – stemte Liberal Alliance imod. På trods af, at det burde være en klassisk liberal mærkesag: retten til at bestemme over egen krop.

Frihed må aldrig reduceres til et slogan.
Monika Rubin (M)
Medlem af Folketinget

Her valgte partiet ikke friheden, men fløjen.

Og det er netop her, forskellen mellem liberal og borgerlig bliver tydelig. Man kan godt være liberal uden at være borgerlig. Og man kan godt være borgerlig uden at være specielt liberal. Det gælder især i værdipolitikken, hvor store dele af den borgerlige blok i stigende grad søger kontrol, ikke frisind.

Når Liberal Alliances formand nu lover, at han "altid" vil støtte en borgerlig regering, uanset indholdet, så vægter han fløjen over friheden. Det kan man godt vælge – men så kan man ikke samtidig være garant for klassisk liberale værdier.

Frihed reduceres til et slogan

I Moderaterne kalder vi os ikke liberale. Vi kalder os moderate. Det betyder, at vi søger løsninger – ikke loyalitet over for en bestemt fløj. Men det betyder også, at vi sætter pris på liberale grundværdier som personlig frihed, rettigheder og et statsligt sikkerhedsnet, der støtter, når man har brug for det.

Frihed må aldrig reduceres til et slogan. Det er ikke kun spørgsmål om skat og regulering – det er også retten til at vælge sit eget liv, bestemme over sin egen krop og slippe for andres moralske domme.

Derfor undrer det, at det parti, der i navnet påstår at være Danmarks mest liberale, i praksis gang på gang vælger blok over borger. Fløj over frihed. Borgerlighed over liberalisme.

Måske burde de overveje at ændre navnet – for det nuværende forpligter mere, end det ser ud til, at de selv mener.

Læs også