Bliv abonnent
Annonce
Om  
Troels Lund Poulsen
Jakob Ellemann-Jensen
Morten Bødskov

Nøgleperson i Elbit-sag får toppost i Bruxelles

Kasper Høeg-Jensen (t.v.) flankerer forsvarsminister Troels Lund Poulsen ved et samråd om Elbit-sagen i Folketingets finansudvalg i november 2023.
Kasper Høeg-Jensen (t.v.) flankerer forsvarsminister Troels Lund Poulsen ved et samråd om Elbit-sagen i Folketingets finansudvalg i november 2023.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
12. november 2024 kl. 12.00

En af de mest centrale personer i Elbit-sagen er blevet udpeget til at skulle være Danmarks ambassadør til Nato. Det sker kort før en uvildig advokatundersøgelse af sagen, efter planen skal lande på politikernes bord.

Det er 58-årige Kasper Høeg-Jensen, der 1. januar 2025 afløser Lone Dencker Wisborg på posten som Danmarks ambassadør til Nato. Det bekræfter Udenrigsministeriet overfor Altinget. 

Læs også

Lone Dencker Wisborg har søgt om orlov fra Udenrigsministeriet med henblik på at etablere egen virksomhed, oplyser ministeriet.  

Kabinetschef for Fogh

Kasper Høeg-Jensen har en fortid i blandt andet Statsministeriet og som kabinetschef for Anders Fogh Rasmussen (V), da han var Nato’s generalsekretær. Siden 2016 har Kasper Høeg-Jensen været afdelingschef og direktør for sikkerhedspolitik og operationer i Forsvarsministeriet og skiftende forsvarsministres nærmeste politiske rådgiver.  

Han har således siddet ved siden af Peter Christensen (V), Claus Hjort Frederiksen (V), Trine Bramsen (S), Morten Bødskov (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og den nuværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ved ministermøder i EU og Nato samt ved bilaterale internationale møder. 

Folketinget blev vildledt

Kasper Høeg-Jensen spillede en nøglerolle i Elbit-sagen, hvor Folketinget i januar 2023 blev vildledt om et våbenindkøb for 1,74 milliarder kroner hos den kontroversielle israelske våbenproducent Elbit Systems.

Læs også

I oktober 2023 blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om at få udarbejdet en uvildig advokatundersøgelse af sagen, som efter tre udsættelser forventes at blive fremlagt i november.  

Fem måneder mere

Elbit-sagen handler om, at daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) torsdag 26. januar 2023 gav Folketinget få timer til at sige ja til et milliardindkøb af våben fra den kontroversielle, israelske våbenproducent Elbit Systems. 

Det skulle gå så stærkt, fordi tilbuddet fra Elbit Systems udløb ved udgangen af januar, lød begrundelsen, overfor Folketinget. Tidsfristen fra israelerne var dog reelt slet ikke så kort, som partierne fik indtryk af. De havde faktisk fem måneder mere at løbe på.

Læs også

Hvem vidste egentlig, at den deadline, som Folketinget blev præsenteret for, var forkert? Det ved vi ikke, men det er noget af det, som advokatundersøgelsen skal se nærmere på. 

Forkert dato

Men - som Altinget kunne afsløre i sensommeren 2023 - modtog Kasper Høeg-Jensen 17. januar 2023 en mail fra FMI med et centralt notat, hvori den korrekte dato for tilbuddets udløb indgik. Også en kontorchef og en række fagmedarbejdere modtog mailen. 

Alligevel skrev ministeriets embedsfolk i flere omgange til Folketinget en forkert dato. Endda kun få dage efter, man var blevet orienteret om den korrekte dato.

Ud over Kasper Høeg-Jensen har også en række andre centrale personer i Elbit-sagen skiftet job.  

Fakta

Elbit-sagen startede, da regeringen i efteråret 2022 begyndte at overveje at donere Hærens 19 artillerikanoner til Ukraine. Her blev Forsvarsministeriet advaret om, at det kunne skabe problemer i forhold til en verserende retssag med det israelske våbenfirma Elbit Systems. 

Det viste en mail sendt fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) til Forsvarsministeriet, som Altinget tidligere har fået aktindsigt i. En af modtagerne af mailen var Kasper Høeg-Jensen. 

4. januar 2023 var Kasper Høeg-Jensen med på et møde, hvor daværende departementschef Morten Bæk, daværende chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) Kim Jesper Jørgensen og den nu tjenestefritagede forsvarschef Flemming Lentfer også deltog. 
Anledningen til mødet var, at den nye SVM-regering havde valgt at sidde Forsvarets indvendinger overhørig og besluttet at donere artillerikanonerne til Ukraine. For at sikre, at Hæren ikke selv stod uden artilleri i alt for lang tid, blev det besluttet, at FMI skulle foretage en hastig markedsundersøgelse med henblik på at finde nyt artilleri til Hæren. FMI har selv efterfølgende karakteriseret forløbet som "forceret", fordi man reelt kun fik knap fem dage til at undersøge markedet og aflevere en anbefaling.  

"Beklager den korte frist," skrev Kasper Høeg-Jensen 4. januar i en mail, der opsummerede mødet. 

Undervejs i det forcerede forløb var Kasper Høeg-Jensen FMIs kontaktpunkt i ministeriet. Lørdag den 7. januar gav FMI’s direktør således Kasper Høeg-Jensen en telefonisk status på arbejdet med at afsøge markedet for artilleri, som Danmark kunne købe eller låne hos andre lande. Det fremgår af et referat af telefonsamtalen, som Kim Jesper Jørgensen samme dag sendte til chefgruppen i FMI. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026