Pensioneret major: Vi skal passe på med at gøre midlertidige beføjelser permanente

Når statslige systemer svigter

Kommuner og virksomheder pålægges i stigende grad beredskabsansvar. Planer skal udarbejdes. Hændelser rapporteres. Systemer sikres.

Men når centrale statslige systemer svigter – når el, tele, betalingsløsninger eller offentlige platforme bryder sammen – er ansvarsplaceringen ofte uklar og hjælpen fragmenteret.

Det er her ubalancen opstår: Pligterne decentraliseres, mens magten centraliseres.

Robusthed skabes ikke primært gennem registrering og kontrol. Den skabes gennem redundans, fysisk sikring, nødstrøm, alternative kommunikationsveje og organisatorisk klarhed.

Man kan opbygge et stærkt kontrolsystem og samtidig stå svagt, når krisen rammer.

Den permanente undtagelse

Hybride trusler har én særlig politisk egenskab: De kan aldrig erklæres overstået.

Når truslen fremstilles som konstant og grænseløs, bliver midlertidige beføjelser let permanente. Undtagelsen institutionaliseres. Stopklodserne forsvinder.

Netop derfor er det afgørende, at enhver styrkelse af staten ledsages af klare rammer for proportionalitet, tidsbegrænsning og uafhængigt tilsyn. Ellers risikerer vi en gradvis forskydning, hvor systemet bliver stærkere – uden at samfundets robusthed nødvendigvis følger med.

Danmark er et høj-tillidssamfund. Men tillid er ikke en naturressource.

Den bygger på oplevelsen af balance mellem rettigheder og pligter. Mellem kontrol og ansvar. Mellem statens styrke og borgerens retssikkerhed.

Peter Lofts analyse peger på en strukturel bevægelse. Spørgsmålet er, om vi gentager den på sikkerhedsområdet.

For et samfund kan være stærkt i lovgivningen – og svagt i virkeligheden.