Per Stig Møller: Vestens svigt overfor Ukraine er bitter historieskrivning

"Det var et gammelt og velkendt spil,/ i Danmark/ når ånden vågner, er riget sat til."

Således skrev Johannes V. Jensen i digtet 'Cecil'. I dag kunne han med rette have skrevet "Europa" i stedet for blot Danmark, for det, vi er vidne til i disse tragiske dage, er Europas sene opvågnen efter gentagne svigt i forhold til Ukraine. 

Svigt, der bærer mindelser om Frankrigs og Storbritanniens svigt i 1938 i München, hvor de for at mætte den tyske tiger – og uden at spørge Tjekkoslovakiet – stak den Sudeterland i munden. Selv om Hitler erklærede, at nu havde han ikke flere krav, tog han straks Memelland fra Litauen, og et halvt år efter besatte han Tjekkiet og gjorde Slovakiet til et selvstændigt land.

Og dét er just sådan, Ruslands Putin optræder i dag. Som den på Østeuropa så kyndige journalist Vibeke Sperling skrev i 2014 var Putins strategi at gøre Ukraine til en "failed state". Han mente, Ukraine slet ikke skal eksistere, tog Krim og løsrev to østukrainske provinser, som han nu har anerkendt som selvstændige stater.

Historien om Ukraines vej mod Vesten og Vestens svigt overfor Ukraine er bitter

Per Stig Møller
Tidl. udenrigsminister

Ligesom Hitler går han nu efter hele kagen – og når sulten melder sig igen, vil han gå efter Moldova, der også har et stort russisk mindretal. Derefter vil han skabe uro i det estiske Narva, men så længe Nato holder, vil han nok holde fingrene væk fra Nato-territorium. Men hvad sker, hvis Trump vender tilbage i 2025?

I de sidste døgn er ånden vågnet i Europa og tilmed i Tyskland. Nu sendes der endelig blandt andet Stinger-raketter af sted. Men hvorfor dog udbasunere det? Den slags siger man først, når raketterne er ankommet, for nu ved russerne da, hvad de for alt i verden skal undgå kommer ind i Ukraine.

Den nye tyske regering anført af Scholz og Baerbock er imidlertid blevet så vred over, at Putin og Lavrov har løjet dem lige op i deres hoveder, at de nu har set faren fra Rusland i øjnene og derfor stoppet Nord Stream 2 og bebudet kraftige forhøjelser i forsvarsbudgetterne. Nu går Tyskland ind i europæisk sikkerhedspolitik, og vi skulle nok følge med og se at komme af med forsvarsforbeholdet.

Selenskij har advaret Vesten mod først at komme med hjælpen, når det hele er forbi – og var det ikke for den overraskende stædige, ukrainske kamp- og modstandsvilje, havde det nu været for sent, og Ukraine ville stå som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når man stoler på Vesten.

I 1993 besluttede Jeltsin at lade Ukraine beholde Krim, og i 1994 anerkendte Rusland Ukraines uafhængighed og grænser. Samtidig underskrev Rusland, USA og Storbritannien Budapest-memorandummet, hvorefter det nye Ukraine afleverede de atomvåben, det havde fra Sovjettiden, til Rusland, der sammen med USA og Storbritannien til gengæld herfor garanterede Ukraines grænser og selvstændighed.

Den garanti viste sig at være værdiløs. Rusland behøver ikke at frygte et ukrainsk atomsvar på det russiske angreb, og USA og Storbritannien mente ikke noget med garantien. Og ironisk nok truer Putin nu Vesten med et atomangreb, hvis det blander sig.