Bliv abonnent
Annonce
Om  
Kim Christiansen

Politidirektør stiller op til kommunalvalget

Kim Christiansen, der i 14 år har været politidirektør, er tidligere statsadvokat for Nordsjælland og Københavns Vestegn.
Kim Christiansen, der i 14 år har været politidirektør, er tidligere statsadvokat for Nordsjælland og Københavns Vestegn.Foto: Københavns Vestegns Politi, foto: Morten Larsen
17. marts 2025 kl. 08.39

Når Socialdemokratiet til november skal forsvare borgmesterposten på Frederiksberg, bliver det med et nyt navn på stemmesedlen.

Partiet har nemlig valgt politidirektør ved Københavns Vestegns Politi Kim Christiansen som kandidat til kommunalvalget.

Det oplyser Socialdemokratiet i en pressemeddelelse.

Læs også

Kim Christiansen, der i 14 år har været politidirektør, er tidligere statsadvokat for Nordsjælland og Københavns Vestegn. Inden da, har han blandt andet været politimester i Kalundborg og vicestatsadvokat for København.

"Med mine 14 år som politidirektør og en lang karriere i politi- og anklagemyndigheden har jeg arbejdet intensivt med tryghed, sikkerhed og kriminalpræventive indsatser. Jeg vil bruge min erfaring og indsigt til at styrke disse områder lokalt her på Frederiksberg," udtaler Kim Christiansen.

Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt, der genopstiller som spidskandidat, fremhæver også i pressemeddelelsen, at Kim Christiansen kan bidrage til øget tryghed i kommunen.

"I Socialdemokratiet kæmper vi blandt andet for mere tryghed og sikkerhed. Her vil Kim Christiansen i den grad kunne bidrage med sine mange års erfaring som politidirektør og statsadvokat," udtaler Michael Vindfeldt, der blev valgt som borgmester i 2021, og dermed brød med 112 års konservativt styre på Frederiksberg.

Kommunalvalget finder sted 18. november 2025.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026