Rasmus Nielsen: Tilliden til embedsstanden må genoprettes

Tilliden til de offentlige "væsner", som det hed i gamle dage, blev torsdag midt på eftermiddagen igen sat på en alvorlig prøve. Det skete, da Altingets forsvarspolitiske redaktør Andreas Krog kunne breake, at to ansatte i Forsvarets Ejendomsstyrelse i Hjørring er politianmeldt for at tage offentlige midler for egen vinding.

De kunne i følge Rigsrevisionen både bestille og betale for ydelser - og så er det jo nemt at sende penge til sig selv, hvis moralen er flosset. Da kontrolmyndigheden tjekkede en lang række indkøb, blev der fundet fejl i 54 ud af 64 undersøgte indkøb i 2018.

Fem mænd er nu tiltalt for bestikkelse, medvirken til bestikkelse og groft mandatsvig. Det drejer sig om over 450 forhold. Ifølge anklagen er der sket bestikkelse for op mod 1,8 millioner kroner. To af mændene er tidligere civile ansatte i Forsvaret.

Nu igen, fristes man til at sige oven på Britta Nielsen-sagen, hvor en anden, nu tidligere stats-embedsmand er tiltalt for at overføre et trecifret millionbeløb til sig selv - penge der ellers var politisk tiltænkt samfundets allersvageste.

Det er utåleligt, når skattekroner anvendes ulovligt. Hvad enten det er af bedrageriske embedsmænd eller af kriminelle i udlandet, der lænser skattemyndighederne for udbytteskat, de ikke er berettiget til at få refunderet.

Der lader til at være simple kontrolsystemer i det offentlige, der ikke virker. Enhver privat virksomhed er af den samme offentlige sektor underlagt rimelige kontrolfunktioner. Prøv selv at granske ethvert regnskab, der nu kan hentes gratis på cvr.dk. Først skal man pløje sig gennem lange afsnit fra selskabernes revisorer om, hvordan der er gennemført kontrol, krydscheck - kort sagt revision. På fællesskabets, samfundets vegne. 

Enhver, der har optaget bank- eller realkreditlån, ved, at man skal have uvildige vidner til at bekræfte, at man er ved sine fulde fem. Ligesom långiver bekræfter med to underskrifter. Hvorfor følges simpel logik så ikke i Forsvarets Ejendomsstyrelse, der ellers er betroet over en halv milliard skattekroner årligt til at vedligeholde noget så samfundskritisk som forsvarets bygninger?

Jeg tror, en del-forklaring er den digitale revolution, som også den offentlige sektor omfattes af. Det burde naturligvis ikke gøre embedsmænd kriminelle, men det øger fristelsen, når man både kan bestille og betale, uden at andre skal blande sig.

Gamle dages nedarvede embedsførelse med nidkær omgang med "betroede midler" udfordres, når det ikke er mennesker men anonyme computere og deres software, der udgør rygraden. Det digitale Danmark har tilsyneladende forsømt at indarbejde stopklodser, så flere led skal godkende enhver udbetaling af midler, herunder til hvilke konti, skattekroner går til.

Man må forvente, at de offentlige it-systemer fremover har interne revisions-regler, der forhindrer yderligere "Britta-sager". Men har det offentlige selv kompetence til det? Erfaringer fra udvikling af store offentlige it-systemer er jo ikke de bedste. 

Og som led i finansloven for 2020 skal alle ministerier og styrelser spare på eksterne konsulenter og it-konsulenter. 

"Taget i betragtning, at eksterne leverandører i dag står for drift og udvikling af en stor andel af de centrale it-systemer, bliver det interessant at se, hvilke effekter de besparelser får," som redaktør for Altinget: Digital, Chris Lehmann udtrykker det. Man må håbe, effekten ikke bliver mere misbrug af betroede midler.

Når alt dette er sagt, så skal det understreges, at skandalen fra Forsvarets Ejendomsstyrelse trods alt også viser, at vores folkestyre virker. Hvordan?

Samfundets sunde oprydnings-mekanismer viser formentlig allerede sit smukke ansigt engang for omkring 20 år siden i en skole. Det var dengang, den i dag 32-årige vestjyde Karsten Ravnsgaard blev formet som samfundsborger. Det var ham, der fik forsvars-sagen til at rulle, som nu enhver dansk medieforbruger ved.

Vi kender ham allerede, den pt. forhenværende revisor, der nu kører truck igen - hædersmanden, der trodsede sin nu forhenværende arbejdsgiver og dennes fornægtende revisor og tog sagen i egen næve: Han gik slg til Rigsrevisionen. Respekt. Det fortjene næsten et nyt royalt hæderstegn; hvis Dronningen da ikke reserverer et soldater-guldur til den seje vestjyde?

Men altså: Lad os vende den triste historie til en lys: Borgeren fattede mistanke og gik til statens egen kontrolinstans, der straks gik i gang. Hér fredag middag samles de politisk valgte statsrevisorer, og det kan nok være, sagen bliver fulgt til dørs. 

Medierne er også deres samfundsopgave bevidst. Nogen med intimt kendskab til forsvars-skandalen har tippet uafhængige, private medier som Altinget, hvorefter sagen får den offentlige bevågenhed, den fortjener. Hvis nogen er skyldige, vil det måske være deres største straf, at alle snart ved, hvem de er, og hvad de har gjort. Det er også en slags prævention.

De danske medier er bedre end deres rygte. Se bare DRs glimrende, aktuelle søndagsserie med reportager fra tre danske dagblade. Den viser præcis det gode og uafhængige fag, der hver dag udfoldes hos "den fjerde statsmagt". Daglig granskning af samfundsmaskinens store som ganske små tandhjul - udført etisk forsvarligt af håndværksmæssigt skolede journalister.

Tilbage står den igen beklikkede embedsstand. Desværre vil mange danske embedsmænd ved weekendens middagsselskaber blive spurgt af sidenmanden, hvorfor man ikke rigtig længere kan stole på embedsstanden?

Men det er en urimelig, forsimplet logik. Tyv tror hver mand stjæler. Men det gør vi jo ikke.

I DJØF er der i afdelingen DJØF Privat 26.556 medlemmer. Mindre end de 27.487 medlemmer af DJØF Offentlig. 

Disse 27.487 - som vi forresten dagligt rister kærligt i satire-striben Embedsværftet - skal ikke bøje nakken. De har helt overvejende god samvittighed, som de dag-for-dag, time-for-time forvalter samfundskagen. Tilbereder, bager, skærer og uddeler kagen efter den politiske opskrift.

Ikke for det, søg på "troværdighed embedsmænd", så dukker Altinget op igen, august 2018: 

"Embedsmænd og politikere helt i bund" - Jordemødre og politibetjente scorer topplaceringer, mens embedsmænd og politikere skraber bunden i ny troværdighedsanalyse. Og på et år går embedsmændene to trin tilbage til nr. 21 af 26 (politikerne skraber bunden som nr. 26). Tal fra den årlige troværdigheds-undersøgelse fra kommunikations- og public affairs-selskabet Radius.

Embedsstanden må mere på banen og styrke sin position og anseelse i samfundet. Der ikke så meget at skjule. DJØF har et ansvar, men også den enkelte embedsmand. Mange er for usynlige, både i den offentlige debat, hvor de har ytringsfrihed som alle andre. Og eksempelvis på medierne navnesider. Embedsmænd optræder stort set kun, når de er gået på pension, så hædres de som ældre for det, de gjorde engang.

Den rullende skandale fra Forsvarets Ejendomsstyrelse vil sammen med Britta-sagen og skatte-sagerne længe klæbe overvejende uberettiget til den samlede danske embedsstand. Men den må op på hesten, så vi langsomt i årene fremover ser jer kravle op ad troværdighedsstigen, hvor I hører hjemme.

Kun derved kan borgernes tillid til det offentlige pengeforbrug ligeledes genoprettes som forudsætning for den offentlige velfærdsmodel, der er så attråværdig i Kongeriget.