Debat

Rasmussen Global: En ny regering skal formulere en strategi for hybridkrig

Det er afgørende, at en kommende regering formulerer en konkret strategi for, hvordan Danmark imødegår trusler på den hybride slagmark. Hvis vi blot er reaktive, tvinger det os til at spille på vores modstanderes præmisser, skriver Kalle Lind Skipper og Phillip Kjær Luscombe.

Hybridkampen er i høj grad en kamp mellem liberale demokratier og illiberale autokratier, såsom Rusland og Kina. Det kan få store konsekvenser for lande som Danmark, hvis vi ikke er proaktive, skriver Kalle Lind Skipper og Phillip Kjær Luscombe.<br>
Hybridkampen er i høj grad en kamp mellem liberale demokratier og illiberale autokratier, såsom Rusland og Kina. Det kan få store konsekvenser for lande som Danmark, hvis vi ikke er proaktive, skriver Kalle Lind Skipper og Phillip Kjær Luscombe.
Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sabotage. Desinformation. Påvirkning af demokratiske valg. Energiafpresning. ”Våbenliggørelse” af migranter. Cyberangreb.

Listen over Ruslands hybride våbenarsenal er efterhånden lang. Kreml excellerer i disciplinen. Det er derfra, det seneste årtis mest markante angreb er kommet. Og med manglende succes på slagmarken forsøger Putins styre i stigende grad at så splid i det vestlige sammenhold for at stække støtten til Ukraine.

Vi må ligeledes regne Kina som en væsentlig trussel på området. Hybridkampen er i høj grad en kamp mellem liberale demokratier og illiberale autokratier.

Som et lille, åbent og digitaliseret samfund med medlemskab af både EU og Nato og en central placering i Østersøregionen er Danmark særligt udsat – vi er så at sige en ”hybrid frontlinjestat”.

Netop derfor er det afgørende, at en kommende regering formulerer en konkret strategi for, hvordan Danmark imødegår trusler på den hybride slagmark. Vi skal kunne modstå hybridangreb. Men hvis vi blot er reaktive, tvinger det os til at spille på vores modstanderes præmisser. Derfor skal vi og vores allierede også lære at komme i hybrid-offensiven.

Et flerhovedet uhyre

Hybrid krigsførsel er et flerhovedet uhyre. Det dækker over staters egennyttige, koordinerede brug af flere konventionelle og ukonventionelle magtmidler i gråzonen mellem krig og fred. Netop fordi der er tale om angreb, der befinder sig under tærsklen for et direkte militært angreb, kan det være svært at afgøre et proportionelt modsvar.

Selvom det foregår i gråzonen, er det stadig den tyske militærteoretiker Carl von Clausewitz’ logik, der gælder: krig – også hybridkrig – er fortsættelsen af politik med andre midler. Hybridkrig handler, ligesom konventionel krig, om at påtvinge modstanderen sin vilje.

Rusland prøver at udnytte de vestlige samfunds principper om ytringsfrihed til at føre desinformations-kampagner

Kalle Lind Skipper og Phillip Kjær Luscombe , hhv. junior advisor og policy advisor hos Rasmussen Global

Gennem de seneste årtier har Putin gjort hybrid krigsførsel til en central del af Ruslands sikkerhedspolitiske strategi.

Herhjemme oplevede vi det på nærmeste hold i september, da der blev udført sabotagesprængninger mod gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2. Angrebene fandt ganske vist sted i internationalt farvand og var rettet mod Ruslands egen infrastruktur, men nogle af sprængningerne blev foretaget få sømil fra den danske havgrænse – og dermed fra Nato-territorium. Det er stærkt intimiderende adfærd.

Ikke desto mindre illustrerer sabotagen netop vanskelighederne ved at levere et proportionelt modsvar på et hybridangreb. For det foregik jo hverken på dansk territorium eller mod dansk infrastruktur. Hvordan skulle vi reagere? Med en krigserklæring? Et søgsmål? Næppe.

Straks efter sabotagen i Østersøen iværksatte det russiske styre en desinformationskampagne, understøttet af Twitter-brugere og Rusland-venlige kommentatorer såsom den amerikanske tv-vært Tucker Carlson, med det formål at sprede historien om, at USA, Ukraine og andre af landets fjender skulle stå bag angrebet. Ved at kombinere sabotagen med en desinformationskampagne forsøgte Rusland med militæranalytiker Anders Puck Nielsens ord at skabe et ”kontrolleret kaos” med det formål at sprede frygt og så splid i det vestlige sammenhold.

Den seneste tids angreb, hvori Danmark har spillet en hovedrolle, udgør dermed et meget tydeligt eksempel på Ruslands koordinerede brug af flere magtmidler, herunder sabotage og desinformationskampagner, for at fremme politiske mål.

Styrker bliver til sårbarheder

Desinformationskampagnen i kølvandet på sabotagen illustrerer også et særligt karaktertræk ved de autokratiske regimers hybride aggressioner over for vestlige lande.

Som Center for Militære Studier skriver i deres rapport om Ukrainekrigens betydning for dansk og europæisk sikkerhed, forsøger Rusland at udnytte de vestlige samfunds grundlæggende principper som ytringsfrihed, mangfoldighed og andre demokratiske værdier til at udføre påvirknings- og desinformationskampagner. Med andre ord bliver vores samfunds styrker til sårbarheder, og konspirationsteorier bliver til våben, der kan udnyttes af fjendtligtsindede magter.

Et af de mest konkrete eksempler på påvirknings- og desinformationskampagner fandt sted under det amerikanske præsidentvalg i 2016. Ifølge de amerikanske efterretningstjenester forsøgte den russiske regering aktivt at styrke Donald Trumps kandidatur ved at skade Hillary Clintons kampagne og øge den politiske polarisering i det amerikanske samfund.

Operationen ved navn Projekt Lakhta blev angiveligt iværksat på initiativ af præsident Putin selv. Den såkaldte Mueller Report undersøgte flere møder mellem Trumps kampagnestab og russiske embedsfolk, om end den konkluderede, at beviserne ikke var stærke nok til at rejse tiltale mod Trump eller hans stab.

Putin forsøger at bringe det vestlige sammenhold ud af balance for at stække støtten til Ukraine

Kalle Lind Skipper og Phillip Kjær Luscombe, hhv. junior advisor og policy advisor hos Rasmussen Global

Et nyligt eksempel så vi i forbindelse med det svenske Riksdagsvalg i september. Her meddelte Den Psykologiske Forsvarsmyndighed, at Sverige var i højeste alarmberedskab overfor desinformationskampagner fra Rusland. Og på valgdagen registrerede den svenske valgmyndighed tre DDoS angreb. Man har dog stadig ikke afgjort, hvem der står bag.

Der er endnu ikke rapporteret om kampagner rettet mod det danske folketingsvalg, og FE vurderede ligeledes, at en systematisk operation var mindre sandsynlig. Ikke desto mindre understregede tjenesten også, at risikoen for begrænsede operationer var til stede.

Vi kommer aldrig til at kunne fjerne risikoen for fjendtlige påvirknings- og desinformationskampagner. Men vi kan reducere sandsynligheden for, at de får en effekt ved at styrke vores modstandsdygtighed overfor angreb. Det kan vi blandt andet gøre ved at skærpe straffen for hemmeligt samarbejde med fremmede magter, styrke den offentlige oplysning via omfattende informationskampagner, undgå brug af elektronisk stemmeafgivning til valg, skærpe gennemsigtigheden for partistøtte samt forbyde støtte ved brug af kryptovaluta.

Læs også

En ny normaltilstand

Vi har kun nævnt en håndfuld af de hybridangreb, Kreml har udført de seneste år. I 2017 inficerede russisk NotPetya malware computersystemer over hele verden, herunder det amerikanske sundhedssystem og Mærsks ordresystem. I 2018 begik Kreml et mord på britisk territorium, da man forgiftede den tidligere dobbeltagent Sergei Skripal. Og før den fuldbyrdede invasion af Ukraine, var der annekteringen af Krim i 2014 med ”små grønne mænd.”

I en opsigtsvækkende sag har vores norske naboer netop sigtet en gæsteforsker i Tromsø for at være russisk spion. Efterretningsagenten var en del af en forskningsgruppe, der arbejdede sammen med regeringsorganer om hybride trusler med tilknytning til den arktiske del af Norge. På ironisk vis viser en formodet russisk spion, der forsker i hybride trusler, hvorfor vi skal have udarbejdet en mere systematisk tilgang til området.

Tendensen er nemlig klar. Putin forsøger at indgyde frygt og splittelse i befolkningerne, destabilisere det europæiske kontinent og bringe det vestlige sammenhold ud af balance. Det gør han og hans styre for at stække støtten til ukrainerne. Og så har vi ikke engang dækket Kina og andre autokratiske regimer.

Vi er i en ny normaltilstand. Flere vigtige dele af samfundet og staten er udsat, og der er behov for en helhedsplan. Som blandt andre forsker André Ken Jakobsson og DIIS har anbefalet, skal sådan en plan gå på tværs af Forsvaret, Politiet, Beredskabet og både offentlige og private myndigheder inden for udsatte sektorer – herunder, men ikke kun, sundheds-, forsynings-, energi-, IT-, erhvervs- og finanssektorerne. En såkaldt whole-of-government og whole-of-society tilgang.

Vi bør øge vores informationskampagner målrettet russisk civilbefolkning for at underminere Putins propagandamaskine

Kalle Lind Skipper og Phillip Kjær Luscombe, hhv. junior advisor og policy advisor hos Rasmussen Global

Herudover er Danmark som småstat ekstra afhængig af samarbejde med vores allierede, når det kommer til besvarelse af hybride trusler og deling af efterretninger for at skabe et hybridt situationsbillede.

I det nye Strategiske Koncept lanceret tidligere i år nævner Nato hybride trusler, og her finder vi seneste henvisning til, at hybridangreb kan føre til en påkaldelse af Artikel 5 – den såkaldte musketered. Man arbejder sig dermed tættere på et mere robust værktøj til afskrækkelse af hybridangreb.

Ligeledes er EU en central spiller inden for blandt andet cyber, handel og energi. Men der er behov for en stærkere sammenvævning af indsatser med vores allierede. Danmark bør gå forrest og sætte det på dagsordenen.

Vi skal også i offensiven. Det er vi til dels allerede i kraft af støtten til ukrainerne. Danmark og resten af Vesten bør øge støtten markant, så det ikke er amerikanerne, der bærer størstedelen af byrden. Vi bør også øge vores informationskampagner målrettet Ruslands civilbefolkning for at underminere Putins propagandamaskine over for det russiske folk. Og vi må styrke vores økonomiske magtmidler. Det kunne vi eksempelvis gøre via en økonomisk Artikel 5 mellem demokratiske lande, som foreslået af Jonas Parello-Plesner. Det vil hjælpe særligt mindre lande med at stå imod, når Putin og andre bøller forsøger at underkue os med økonomisk afpresning.

Cyberangreb, påvirknings- og desinformationskampagner, sabotage og lignende hybride trusler bliver en del af vores hverdag. Fremover skal vi forberede os på, at det kan bevæge sig helt ind i stuerne og ramme den almindelige dansker. Med afsæt i den seneste tids angreb, må den kommende regering derfor straks igangsætte arbejdet med at formulere en strategi for, hvordan vi tæmmer det hybride uhyre.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion