EU-vagthund: Pro-russiske medier spreder misinformation om coronavirus

INFOWAR: Midt i en global krise kæmpes der om sandheden om coronavirussen. Er den et amerikansk våben mod Kina? Er den et kinesisk biologisk våben, der er løbet løbsk? Trods en ny situation peger eksperter på, at misinformationen er en del af et kendt strategisk spil.

Den ene dag stammer conoravirussen fra USA.

Den næste dag bliver virussens farlighed overdrevet af medicinalindustrien for at fremme salget.

De falske historier om covid-19 er mange, og er skrevet med stor kreativitet.

Mens Danmark og resten af verdens borgere er ved at isolere sig for at forhindre spredningen af coronavirus, arbejder informationskrigere ihærdigt på at udnytte den usikkerhed, krisen skaber, til at fremme egne politiske mål.

På sociale medier spredes de falske påstande om blandt andet virussens ophav i nogle tilfælde hurtigere end selve virussen. Og ifølge eksperter fra EU's vagthund for misinformation og det hollandske forsvarsministerium kan de påstande spores tilbage til Rusland eller sympatisører af Rusland.

EU og Holland peger mod Rusland
EU’s East StratCom Task Force og det hollandske forsvarsministerium har begge peget på, at der skulle være en russisk forbindelse til misinformationen. Som taskforcen skriver: "En tåge af falsk information skygger for sandheden."

"Denne type krisesituation er et oplagt mål, fordi falske nyheder kan sprede sig organisk blandt almindelige mennesker, der søger alternative forklaringer og deler det, de tror på. Derfor er det er uundgåeligt, at falsk information i nogen grad vil sprede sig. Den situation kan sagtens udnyttes af en stat, der systematisk prøver at skabe den her falske information, der spreder sig," siger Johan Farkas, ph.d.-studerende på Malmö Universitet, hvor han forsker i misinformation.

"Vi har tidligere set Rusland som et af de lande, der er aktiv i forbindelse med den type misinformation. Så det er på sin plads at være på vagt," siger han.

Udfyld tomrum
Strategien er at udfylde tomrummene i informationsstrømmen. Det forplumrer og forvirrer, og målet er i sidste ende at skabe mistillid til sundhedsvæsenet og det politiske apparat.

"Det har vi set på sundhedsområdet før i forhold til 5G. Der spredte russerne historier om, at 5G kan slå insekter og mennesker ihjel. Så at de vil gå ind på sundhedsområdet og udnytte den krise, vi har nu, til at opnå de mål, russerne har om at skabe splittelse i Europa og USA, det er ikke utænkeligt," siger han.

Derfor er målet ikke at skabe en alternativ sandhed – men bare at skabe så meget forvirring, at der opstår splid i for eksempel EU og Nato:

"Ruslands interesse er at få opløst de samarbejder. Misinformationen skal skubbe en kile ind mellem lande og skabe splittelse i befolkningerne. Det er en strategi, vi har set igen og igen, og det er klart, at coronavirus er endnu en lejlighed til potentielt at gøre det. Om vi kommer til at se det på en stor, organiseret skala, det er for tidligt at sige," siger Johan Farkas.

Kina og Rusland vender fortællingen indad
Italien og Kina er centrale, da begge lande har været udgangspunktet for mange smittekæder. Derfor kan det være nyttigt at se, hvilke fortællinger der spreder sig fra de lande også.

Fordi Italien er så hårdt ramt, har landet købt hospitalsudstyr af Kina, men den historie bliver fortalt med flere twists.

Ifølge Dagbladet Information bliver den udstrakte kinesiske hånd internt i Italien brugt til at puste til en voksende EU-skepsis. Med italienske briller holder EU hænderne desinficerede og langt væk. I kinesiske medier bliver salget omtalt som heltemodige donationer.

I Rusland bliver krisen også brugt til at skabe fortællinger internt.

"Det, vi ser fra Rusland i disse dage, er først og fremmest rettet mod Ruslands egen befolkning. Det tyder på, at Rusland lige nu er i den fase, hvor man taler risikoen ned. Det er en fase, som andre lande også har været i," siger Johan Farkas med henvisning til blandt andet Iran, hvor regeringen i starten forsøgte at lægge låg på historier om coronavirus.

"I Ruslands tilfælde bruger man så de faste vendinger om, at Vesten er imod landet, ved at sige, at krisen er en panik, der er skabt af vestlige medier, som er hysteriske og antirussiske," siger Johan Farkas.

Misinformation trives i krisetider
Kriser virker som gødning på misinformation og falske nyheder. Og den aktuelle coronakrise, der har startet et globalt alarmberedskab uden historisk lige, er ingen undtagelse.

"Det er forventeligt, at falsk information bliver delt nu. Misinformation trives altid utroligt godt i tidspunkter med kriser, særligt i tider med sygdom. Det så vi sidst under udbruddet af ebola. Men risikoen er større nu," siger Johan Farkas.

Løsningen er at sørge for, at den korrekte information er udbredt og let at finde for de mange borgere, der akut søger information:

"Ligesom vi kan lave proaktive tiltag for at inddæmme smitten, skal vi også handle proaktivt for at forhindre spredningen af misinformation. Det handler om, at myndighederne hele tiden prioriterer tydelig kommunikation," slutter Johan Farkas.

Forrige artikel Sådan dækker vi coronakrisen på Altinget Sådan dækker vi coronakrisen på Altinget Næste artikel Skærpet risikovurdering kan få konsekvenser for grønlandsk helikopterberedskab Skærpet risikovurdering kan få konsekvenser for grønlandsk helikopterberedskab
Regeringen sætter gang i udvikling af ny strategi for cybersikkerhed

Regeringen sætter gang i udvikling af ny strategi for cybersikkerhed

STARTSKUD: Danmark har allerede en national informations- og cybersikkerhedsstrategi, men regeringen sætter nu gang i arbejdet med at lave en ny. Ambitionerne er, at det generelle sikkerhedsniveau skal hæves og flere sektorer skal være med under strategiens paraply.