Tidligere sektionsleder: Vi har centraliseret os væk fra et robust beredskab

Den bredere samfundssikkerhed

Efter terrorangrebene 11. september 2001 ændrede sikkerhedsbilledet sig fundamentalt, og det danske svar blev præget af et ønske om central kontrol og hurtig operativ indsats.

Denne udvikling blev cementeret med den store strukturreform, der trådte i kraft 1. januar 2007. Her blev landets 54 lokale politikredse lagt sammen til de nuværende 12 politikredse.

Formålet var prisværdigt nok at skabe større og mere professionelle enheder, der kunne håndtere kompleks kriminalitet og terrorberedskab. Men i processen mistede vi noget essentielt: det regionale civile koordinationsniveau og den lokale kendskabsgrad forsvandt reelt.

At genfinde det nordiske beredskabs-dna betyder at anerkende, at sand robusthed skabes nedefra.

Niels Johan Juhl-Nielsen
Senior rådgiver

Under denne nye struktur blev politiet indsat som den ubestridte overordnede myndighed i krisestyringen. Dette skifte skabte en kultur, hvor "politi-logikken" – fokus på afspærring, orden og øjeblikkelig indsats – kom til at overskygge den bredere samfundssikkerhed.

Understøttet af lukkede, proprietære teknologisystemer og en top-down ledelsesstil blev det brede civile beredskab, herunder de kommunale redningsberedskaber, gradvist nedprioriteret og betragtet som støttefunktioner snarere end ligeværdige partnere.

Resultatet blev et beredskab, der var stærkt til at håndtere isolerede hændelser, men som mistede evnen til at håndtere langvarige, komplekse kriser, der kræver dyb lokal forankring og civil mobilisering.

Advarslerne vi overhørte

Kritikken af denne centraliserede model er ikke af ny dato. Allerede i 2004, mens reformen var i støbeskeen, advarede Kommunernes Landsforening (KL) samt Københavns og Frederiksbergs Kommuner om konsekvenserne.

Som en del af National Sårbarhedsudredning blev begrebet "samfundssikkerhed" introduceret som en nødvendig modpol til en topstyret forvaltningsmodel.

Man påpegede dengang, at kommunernes "risikobaserede dimensionering" i realiteten fungerede som en spareøvelse, der svækkede den faktiske tryghed i lokalområderne. Denne kritik er siden blevet valideret af både Rigsrevisionen og Folketingets Forsvarsudvalg.

Analyserne har gentagne gange peget på, at det danske beredskab var blevet for "hovedtungt" og manglede den nødvendige redundans.

Alligevel er kursen først nu ved at blive lagt om. Vi ser endelig en erkendelse af, at vi må skele til vores nordiske naboer.

I Norge og Sverige har man i langt højere grad bevaret et fokus på "rene" risiko- og sårbarhedsanalyser som fundament for beredskabet fremfor blot at lade budgetter og administrative streger på et landkort diktere sikkerhedsniveauet.

Samfundssikkerhed i det 21. århundrede handler om langt mere end traditionel krisestyring. Det handler dybest set om vores samfunds overlevelsesevne.

Niels Johan Juhl-Nielsen
Senior rådgiver

Traditionel krisestyring er ikke nok

Samfundssikkerhed i det 21. århundrede handler om langt mere end traditionel krisestyring. Det handler dybest set om vores samfunds overlevelsesevne.

Nordisk Ministerråds nylige rapport understreger alvoren af et potentielt kollaps i den atlantiske havstrøm.

Et sådant kollaps ville medføre dramatiske temperaturfald og ekstreme vejrforhold i vores region, som vores nuværende struktur slet ikke er gearet til at håndtere.

Når videnskaben leverer så markant en analyse, må det nødvendigvis transformere vores tilgang til beredskab. Vi kan ikke længere nøjes med at dimensionere vores sikkerhed efter fortidens hændelser og en stiv 2007-struktur.

Vi skal have modet til at integrere forskerviden om klimaforandringer direkte i den operative planlægning. Det kræver et opgør med den "silo-tænkning", der blev forstærket af politireformen.

Fra passiv beskyttelse til aktiv samfundssikkerhed

Det nye ministerium skal fungere som katalysator for et nyt "Totalberedskab", hvor statslige instanser spiller sammen med de helt nære, civile strukturer.

At genfinde det nordiske beredskabs-dna betyder at anerkende, at sand robusthed skabes nedefra.

Det handler om at genopbygge de lokale bånd og mobilisere civilsamfundets mindste enheder. Her spiller alt fra lokale antenneforeninger til gårdlaugene i hovedstaden en overset, men kritisk rolle.

Gårdlaugene repræsenterer præcis den form for uformelt, men organiseret fællesskab, der kan sikre nabohjælp, lokal fordeling af ressourcer og menneskelig omsorg, når de centrale systemer svigter.

Ved at inkludere disse mikro-fællesskaber i beredskabstænkningen flytter vi fokus fra passiv beskyttelse til aktiv samfundssikkerhed.

Kun ved at kombinere den nyeste videnskabelige indsigt med en decentral og folkelig forankring – fra Christiansborg til det enkelte gårdlaug – kan vi sikre, at Danmark bevarer sin sammenhængskraft i en tid med eksistentielle kriser.