Debat

Tidligere FN-ansat: Vetoretten i Sikkerhedsrådet har været en hæmsko for fred

Det ville være et helt fair scenarie at fjerne vetoretten, der har holdt mange fredsskabende beslutninger i FN's sikkerhedsråd i stampe, skriver Hanne Steen Christensen.

Danmarks ønske om at komme i FN's Sikkerhedsråd sætter fornyet fokus på den trættelige vetoret, som de faste medlemlande har, skriver Hanne Steen Christensen. 
Danmarks ønske om at komme i FN's Sikkerhedsråd sætter fornyet fokus på den trættelige vetoret, som de faste medlemlande har, skriver Hanne Steen Christensen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hanne Steen Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmarks ønske om at komme i FN's Sikkerhedsråd i perioden 2025 til 2026 rejser spørgsmålet om, hvad Sikkerhedsrådet er for en størrelse.

Rådet har 15 medlemmer: Fem faste med vetoret, ti temporære valgt for to år. Temporært medlemskab kræver støtte fra to tredjedele af Generalforsamlingen (129 medlemsstater). Cirka 35 procent af medlemsstaterne har endnu ikke haft sæde i Sikkerhedsrådet.

Vetoretten er blevet anvendt 293 gange fra 1946 til 2020, mest af USSR/Rusland og USA. Rusland og Kina har vetoet forsøg på at stoppe angrebene på civilbefolkningen i Syrien og forhindret nødhjælp til dem, USA har stoppet fordømmelse af Israel, mens Frankrig forhindrede Sikkerhedsrådets anbefaling af Kofi Annan som generalsekretær fire gange, før han blev valgt, efter sigende fordi han ikke var frankofil, selvom han talte udmærket fransk. Vetoretten blev en hæmsko for fred stik imod dens oprindelige hensigt.

Det var Josef Stalin, som insisterede på vetoretten som betingelse for oprettelse af FN, og præsident Franklin D. Roosevelt, som formulerede den forud for Jalta-konferencen i 1945, hvor den endelige beslutning om FN blev taget.

Hvis vetoretten ophæves, kunne en fremtidig model for Sikkerhedsrådet udelade en konstant søgning efter konsensus

Hanne Steen Christensen
FN-reformanalytiker og tidligere FN-ansat

Præsidentens ord med krav om to tredjedeles flertal samt jastemmer til en beslutning fra alle de faste medlemmer i Sikkerhedsrådet kom direkte ind i FN's charter som artikel 27.3.

Bestræbelser for at ændre vetoretten har fundet sted siden begyndelsen af 1990'erne. Hidtil uden resultat. For at komme af med vetoretten skal charteret således ændres.

Forhindringerne hober sig op

To tredjedele af FN's medlemsstater skal ratificere ændringen, derunder alle de permanente fem medlemmer. Hidtil har ingen af de permanente fem villet afgive vetoretten. De kan både vetoe rådets beslutninger og blokere for ophævelse af vetoretten.

Én medlemsstat med så relativt få indbyggere som 65 millioner ud af cirka 7,6 milliarder (Storbritannien) kan alene afgøre, hvad Sikkerhedsrådet skal beslutte, og om vetoretten skal ophæves eller ændres, uanset hvad resten af verden måtte mene.

Generalforsamlingen er delt på spørgsmålet om vetoretten, blandt andet fordi et mindre antal medlemsstater har ønsket selv at opnå den. Brasilien, Indien, Japan og Tyskland for eksempel.

I diskussioner om sikkerhedsrådsreform i Generalforsamlingens 70. samling gjorde præsidenten, Mogens Lykketoft, opmærksom på en mulig strategi.

Én medlemsstat med relativt få indbyggere kan alene afgøre, hvad Sikkerhedsrådet skal beslutte

Hanne Steen Christensen
FN-reformanalytiker og tidligere FN-ansat

To tredjedele af medlemsstaterne skal forenes om en specifik ændringsmodel for sikkerhedsrådsreform, som selv da vil kunne møde modstand fra nogle af de permanente medlemmer, men som måske alligevel kan opnås, hvis to tredjedele af landene er indstillet på at gå på kompromis med de faste medlemmer – et forhandlet medlemsstatskompromis – for en model af et fremtidigt sikkerhedsråd (interview i UN News den 8. september 2016).

Den største samarbejdsgruppe i Generalforsamlingen udgøres af den alliancefri bevægelse på 120 medlemsstater – et næsten to tredjedeles flertal ud af i alt 193 medlemsstater.

Hvis de sammen med ni andre enes om en model, der kan præsenteres for de permanente fem og er indstillet på et forlig med dem, kan der måske rokkes ved vetoretten i form af en charterbestemt begrænsning.

Denne begrænsning kunne omfatte beslutninger vedrørende de forbrydelser, der hører under den Internationale Straffedomstol (primært folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser).

Det har før været på tale blandt andet i 2006, da Danmark sidst sad i Sikkerhedsrådet, og kan måske genoplives, ikke mindst fordi verdensbefolkningen ville være stemt for det.

Sikkerhedsrådet kan ende med at blive ignoreret

Vetoretten kan dog ophæves på den lange bane.

Chartret tilsiger medlemsstaterne at overdrage hovedansvaret for opretholdelse af international fred og sikkerhed til Sikkerhedsrådet samt at være enige om, at Sikkerhedsrådet under udøvelse af de pligter, som dette ansvar pålægger det, handler på deres vegne.

Det er så Generalforsamlingens ansvar at overvåge, om Sikkerhedsrådet rent faktisk handler i overensstemmelse med dens ønsker og, hvis det ikke gør, give sin mening tilkende over for Rådet. Det kan ske, når Sikkerhedsrådet indgiver sin årsrapport til Generalforsamlingen, som denne kan acceptere eller afvise.

Så længe demokratiske principper er gældende, er ophævelse af vetoretten et fair scenarie

Hanne Steen Christensen
FN-reformanalytiker og tidligere FN-ansat

Et Sikkerhedsråd, der ikke længere har legitimitet i Generalforsamlingen, risikerer at blive ignoreret af medlemsstaterne. Det kan undgås ved at opgive vetoretten.

Eller ved i første omgang at begrænse den ved et forhandlet medlemsstatskompromis og samtidig finde løsninger på konflikter, som Generalforsamlingen kan være enig i.

Fair scenarie

Indtil videre har Generalforsamlingen valgt at forholde sig positivt til Sikkerhedsrådets årsrapporter og blot rost rådet for forbedringer i kvaliteten af rapporten samt hilst dets vilje til fortsat at overveje forslag til forbedringer velkomment. Budskabet er imidlertid klart: Endnu ikke godt nok.

Hvis vetoretten ophæves, kunne en fremtidig model for Sikkerhedsrådet udelade den søgning efter konsensus og krav om enighed blandt de permanente fem, der præger arbejdsgangen i Sikkerhedsrådet, og i stedet hvile på gradueret flertalsafstemning afhængig af typen og tyngden af den beslutning, der skal tages.  

Så længe demokratiske principper er gældende, er ophævelse af vetoretten et fair scenarie i tråd med det basale menneskerettighedsprincip:

Alle er lige, som også opretholder lige rettigheder for store og små nationer. Sidstnævnte står til eftertanke i præamblen til FN's charter. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kofi Annan

Fhv. generalsekretær, FN
Kandidat i økonomi (efter studier i Ghana, USA og Schweiz)

0:000:00