Tidligere Nato-ambassadør: Det må ikke være os, der smækker døren i, selvom det er fristende

Vi skal tage større ansvar

Det er jo givetvis en del af taktikken – at overvælde os ved at kaste bolde i alle retninger. Og det er her – uden sammenligning i øvrigt – jeg kommer til at tænke på den øvelse, jeg jævnligt træner med min hund. Jeg vifter en godbid i alle retninger, og hun får den først, når hun fokuseret kigger mig i øjnene.

Oversat til udenrigspolitik betyder det, at vi i Europa skal fastlægge vores egne, langsigtede interesser og have laserfokus på at forfølge dem. Det er på mange måder et afgørende øjeblik for Europa.

Det er tid til at lægge den lille lommeregner og de små særinteresser væk, hvis vi ikke skal blive skinken i en kinesisk-amerikansk sandwich.

Lone Dencker Wisborg
Tidl. Nato-ambassadør

Vi skal stå mere i egen ret, som statsministeren formulerer det. Og vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken, for i Draghi-rappporten om fremtiden for europæisk konkurrenceevne finder vi både opskrift og ingredienser til den ret.

Vi skal tage større ansvar for vores egen sikkerhed, vi skal øge vores konkurrenceevne, og vi skal fortsætte den grønne omstilling.

Det bliver dyrt – rigtig dyrt. Men det er tid til at lægge den lille lommeregner og de små særinteresser væk, hvis vi ikke skal blive skinken i en kinesisk-amerikansk sandwich.

I den proces skal vi finde energien til at blive ved med at prøve at engagere USA. Om ikke af andre grunde, så fordi de er vores ultimative sikkerhedsgaranti – nu og i den forudsigelige fremtid.

Men også fordi der grundlæggende er så mange vigtige udfordringer, som vi bedre vil kunne løse sammen – Ukraine, Rusland, Kina, transatlantisk konkurrenceevne, teknologi og så videre.

Det må ikke være os, der smækker døren i – hvor fristende det indimellem kan være.

En særlig rolle i diplomatisk superår

Min største bekymring er ikke, hvad Trump vil gøre ved verden de næste fire år.

Jeg er mere bekymret over, hvad verden vil gøre ved verden, og hvad Trump vil gøre ved USA. Jeg er bekymret over, hvordan omverdenen vil tage de signaler ned, som Trump bevidst eller ubevidst får sendt. Er der nu givet grønt lys til, at man kan tilegne sig territorium, hvis det er i ens nationale sikkerhedsinteresse?

Og hvordan stiller det Ukraine og Taiwan? Og bliver der også skabt præcedens for, at en amerikansk præsident udrenser embedsmænd og justitsvæsen ved sin tiltrædelse? Og hvad gør dét ved det amerikanske demokrati?

Min største bekymring er ikke, hvad Trump vil gøre ved verden de næste fire år. Jeg er mere bekymret over, hvad verden vil gøre ved verden, og hvad Trump vil gøre ved USA.

Lone Dencker Wisborg
Tidl. Nato-ambassadør

Danmark har en helt særlig rolle i det diplomatiske superår 2025, hvor vi både er medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og har formandskabet for EU og – som Kongeriget Danmark – formandskabet i Arktisk Råd.

Vi skal bruge al vores snilde og kreativitet til at finde de veje og kompromisser, der gør, at det internationale samarbejde består trods beskydninger fra både venner og fjender. I det arbejde får vi brug for allierede, og dem er der heldigvis mange af. Statsministeren har for nylig været på rundtur til en række af dem.

Om fire år skal vi alle se os selv i spejlet. Jeg håber at se et Danmark med rank ryg, der har stået fast på vores værdier og kæmpet for vores interesser – uden vaklen og i godt selskab.

Jeg synes, vi er godt på vej.