Veteranfonden: Veteraner bliver ofte mødt af en misforstået omsorg fremfor reel anerkendelse

Hver morgen vågner tusindvis af danskere op uden at vide, om deres mand, kone, barn eller forælder stadig er i live. Om han eller hun er kommet alvorligt til skade på sit job. Om tilfældighederne netop denne dag har været imod deres elskede.

Sådan er livet som udsendt for det danske forsvar. For mit eget vedkommende var det et tilfælde, at jeg overlevede et angreb på vores konvoj i Bosnien i 1993, mens flere af mine kammerater aldrig vendte hjem igen. Det er et arbejde, man er stolt af og som giver helt unikke kompetencer, men det er samtidig et job med store risici og i værste fald fatale konsekvenser.

Det er vi danskere heldigvis klar over. Vi bakker i udpræget grad op om vores veteraner, uanset om vi er politisk enige eller uenige i årsagerne til, at Danmark er til stede i verdens brændpunkter.

Mit håb er, at vi i denne tid med stor opmærksomhed på Forsvaret husker at værdsætte alle vores veteraner.

Jeppe Michael Jensen
Formand, Veteranfonden og veteran fra Bosnien i 1993

Vi har i Veteranfonden lavet en befolkningsundersøgelse, som viser, at to ud af tre danskere er stolte af den indsats, vores veteraner har ydet og mener, at det er på sin plads at anerkende dette.

Både som veteran og formand for Veteranfonden glæder disse tal mig. For det er desværre langt fra alle mine kollegaer, der føler, de får den anerkendelse, som vi alle bør vise de mænd og kvinder, der har sat livet på spil for at sikre vores frihed og demokrati.

Faktisk møder jeg alt ofte veteraner, der ikke fortæller om deres udsendelse, simpelthen fordi de ikke orker den måde, som den almindelige dansker ofte møder ham/hende på.

For desværre mødes vi som veteraner ofte af en misforstået omsorg fra vores omgivelser fremfor reel anerkendelse og respekt. Der må ikke herske nogen tvivl om, at vi naturligvis skal tage hånd om dem, som har brug for hjælp, men det gør vi i min optik ikke ved at se veteranen som en stakkel.

En attraktiv karrierevej

I en tid, hvor uroen blusser op i Europas baghave, er det helt naturligt, at der er storpolitisk fokus på at omlægge det danske forsvar til de nye trusselsbilleder. Men investeringer i teknologi, nyt materiel og bedre faciliteter rundt omkring på kasernerne kan ikke gøre det alene.

Vi er som samfund nødt til at skabe et billede af det danske forsvar som en attraktiv karrierevej, der kan tiltrække flere unge mennesker ind i militæret og beredskabet.

For selvom det ikke er risikofrit, er der masser af gevinster ved at uddanne sig i Forsvaret og eventuelt lade sig udsende internationalt.

Vi ved, at veteraner har en højere tilknytning til arbejdsmarkedet end sammenlignelige personer, at meget få er på kontanthjælp, og at arbejdsgiverne i høj grad efterspørger de kvalifikationer, man tager med sig hjem.