Uffe Elbæk får Ting-Prisen 2015

Alternativets initiativtager og politiske leder Uffe Elbæk modtager Ting-Prisen 2015 for sin særlige evne til at kommunikere, så Christiansborg kommer tættere på borgerne.
Prisen, der er indstiftet af netavisen Altinget, blev overrakt fredag på Christiansborg, og med Ting-Prisen følger en bronzeskulptur af Steffan Herrik.
Pris-komiteen består af selvstændig kommunikationsrådgiver Søs Marie Serup, public affairs-direktør Jan Juul Christensen, Rud Pedersen samt Altingets chefredaktør, Rasmus Nielsen, og de havde på forhånd nomineret tre politikere, der udover Uffe Elbæk talte Enhedslistens Pernille Skipper og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.
"Han er det, han sælger"
I sin motivation for at vælge Uffe Elbæk sagde Søs Marie Serup blandt andet:
Pernille Skipper (EL) formår at få selv meget komplicerede emner kommunikeret klart - og vel at mærke uden at klippe en tå og hakke en hæl. Med viden og saglighed lægger 31-årige Skipper til grund, at danskerne er begavede mennesker, der forstår og interesserer sig for den politiske substans. Hun er et bevis på, at vælgerne hverken er dumme eller ligeglade. Hun nomineres, fordi hun taler op til folk.
Kristian Thulesen Dahl (DF) er nomineret for tredje år i træk. Han er en klassisk dygtig kommunikator, der med personlig patos, veltilrettelagte og veltimede budskaber brager igennem til stadigt større vælgergrupper. God kommunikation kan måles - og 46-årige Kristian Thulesen Dahls succes er ikke til at tage fejl af. Han nomineres, fordi han rammer sin målgruppe rent og effektivt.
"Jeg synes faktisk, det har været lidt svært at forsvare overfor mig selv, hvorfor modtageren af Ting-Prisen 2015 skulle gå til den, der nu får den. Og samtidigt kunne det ikke være anderledes.
Uffe Elbæk passer ikke ind i formen for en dygtig kommunikator. Der findes ingen kommunikationsmanual, der ligefrem lægger op til uendelige rækker af indskudte bisætninger, afbrydelser af sig selv og sin egen tankerække og store mængder indrømmelser af modpartens fortræffeligheder i en sammenhæng, hvor det handler om at skille sig ud fra mængden. På mange måder er Uffe Elbæk anti- kommunikatoren," sagde Søs Marie Serup og fortsatte:
"Alligevel er der noget, der virker. Uanset om det kommunikeres på Uffes sweatshirts, på sociale medier eller i Alternativets workshops. Samtidig kan vælgerne godt lide originaler, folk, der er sig selv - eller som vi i hvert fald tror på, er ægte. Vi kan også godt lide drømmere og idealister. Vi vil have holdningsmennesker fremfor kyniske taktikere. Sådan et menneske er Uffe Elbæk!
Uffe Elbæk tildeles Ting-Prisen 2015, fordi han kan engagere mennesker i et fantastisk projekt. Fordi han sprænger rammerne og udfordrer etablissementet. Fordi man kan mærke ham og tror på ham. Fordi han ER det, han sælger.”
Kommunikation à la Elbæk
Selv siger prisvinderen:
“Min grundholdning, når jeg kommunikerer, er, at: 1) det, der kommer fra hjertet, når hjertet, 2) være tydelig med min intention, 3) skabe værdi for dem, jeg kommunikerer med, 4) droppe det at "sælge" og fokusere på at skabe fælles ny viden og indsigt," siger Uffe Elbæk og fortsætter:
"Cirka sådan har jeg det med god kommunikation.”
Se sammendrag fra overdragelsen her: (10 min)
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser


















