Seniorøkonom: Stop med at opfinde skøre argumenter for Energiø Bornholm

Vaklende politisk støtte

Der er ikke noget at sige til, at den politiske støtte til projektet vakler, for de oprindelige løfter om rentabilitet, bedre dansk forsyningssikkerhed og eksporteventyr med brint, produceret af de store mængder overskudsstrøm fra øen, er alle faldet til jorden.

Ifølge Energistyrelsen er projektet langt fra at være rentabelt, og styrelsen forventer, at det vil kræve hele 31,5 milliarder kroner i statsstøtte. Selvom Danmark nok skal komme til at eksportere store mængder af den producerede strøm – direkte eller som grøn brint – er det ikke den slags eksporteventyr, man ønsker sig, for det er de facto skattefinansieret energi til tyskerne.

Der er ikke noget at sige til, at den politiske støtte til projektet vakler.

Frederik Læssøe Nielsen
Seniorøkonom, Kraka Economics

Tilbage står argumentet om bedre dansk forsyningssikkerhed, som på sin vis stadig holder ved at forbinde Danmark og Tyskland med et strømkabel. Men tag lige et danmarkskort frem og giv mig en god grund til, at kablet skal forbinde de to lande, hvor afstanden er størst, og ikke via for eksempel Lolland eller Sjælland, hvor afstanden er markant mindre – og en forbindelse naturligvis tilsvarende billigere.

De faldne argumenter har imidlertid ikke fået klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og den øvrige regering til at erkende projektets alt andet end eventyrlige karakter.

I stedet opfindes og fremhæves nye argumenter i forsvar for projektet. At argumentere mod energiøen har udviklet sig til at minde om en kamp mod den mytologiske drage Hydra: Hver gang den mister ét af sine hoveder, vokser to nye frem.

Blandt de mere kuriøse nye argumenter står, at Aagaard nu opfordrer kritikerne til helt at lade være med at diskutere emnet af frygt for, at det skulle komme tyskerne for øre og ødelægge vores naboskab.

Udover vores åbenbart meget skrøbelige forhold til Tyskland er fortalernes tilbageværende argumenter for projektet: europæisk forsyningssikkerhed, lavere elpriser og egnsudvikling på Bornholm.

Uansvarlig brug af skattekroner

Lad os tage førnævnte argumenter ét ad gangen.

Det første er forsyningsargumentet, der er gået fra at handle om dansk til nu europæisk forsyningssikkerhed. Det skyldes med stor sandsynlighed, at effekten på dansk forsyningssikkerhed forekommer ret begrænset, og at Danmark ikke behøver en energiø på Bornholm for at føre et kabel til Tyskland.

Det andet argument om lavere elpriser er ikke et rigtigt argument, da danskerne betaler mangefold igen for de lavere priser gennem statsstøtte til projektet. Det svarer i princippet til at betale 100 kroner for at få lov til at købe ind i et supermarked, der giver ti kroner rabat på regningen.

Det siger sig selv, at udvikling og job på Bornholm kan fås meget billigere og uden at gøre grin med landets øvrige skatteborgere.

Frederik Læssøe Nielsen
Seniorøkonom, Kraka Economics

I realiteten er de 31,5 milliarder kroner, som energiøen kræver i statsstøtte, en omfordeling fra husholdningerne til primært energiintensive virksomheder, fordi husholdningerne står for en langt større del af skattebetalingerne end af elforbruget.  

Det tredje argument er egnsudvikling på Bornholm, og her kan man spørge sig selv, om det ikke ville give mere mening at dele tusindkronesedler ud ved færgen til Rønne for at skabe aktivitet på Bornholm. Vores beregning viser nemlig, at hvert årsværk, energiøen vil skabe på Bornholm, koster seks millioner kroner.

Det siger sig selv, at udvikling og job på Bornholm kan fås meget billigere og uden at gøre grin med landets øvrige skatteborgere. Til sammenligning betegner de økonomiske vismænd en pris på 200.000 til 400.000 kroner for at fastholde job i landbruget som dyr for samfundet i deres nye efterårsrapport.

Lidt karikeret er vi altså gået fra, at projektet skulle være en guldrandet forretning for Danmark, til at vi nu skal gennemføre det for Europas og Tysklands skyld – og 5.300 årsværk på Bornholm til en pris på cirka 6.000.000 kroner stykket.

I stedet for at gøre det eneste ansvarlige, nemlig at droppe projektet, ændrer tilhængerne af energiøen blot præmissen for diskussionen, og så forsætter kampen mod Hydra, mens politikerne slipper for at træffe de rigtige, men politisk ubehagelige beslutninger.