Bliv abonnent
Annonce
Debat

Borger: Parkeringspladser er grimme. Hvorfor fylder vi dem ikke med solceller?

Et simpelt tiltag er gået aldeles under radaren i debatten om, hvor solcellerne skal placeres: p-pladser, skriver John Gade.
Et simpelt tiltag er gået aldeles under radaren i debatten om, hvor solcellerne skal placeres: p-pladser, skriver John Gade.Foto: Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
17. november 2025 kl. 02.00

J

Pensioneret overlæge, hovedbestyrelsesmedlem, Cyklistforbundet, kasserer, Rådet for Bæredygtig Trafik

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi mangler jord. Danmark er simpelthen for lille til alt det vi gerne vil: motorveje, villaer og sommerhuse, parkeringspladser, kæmpe landbrugsproduktion, solceller og vindmøller til vedvarende energi, fabrikker, skovrejsning og braklægning for at reducere CO2- og kvælstofudledning.

Især solceller og vindmøller står for skud, ingen vil have dem i baghaven. I et nyt tema rejser Altinget det gode spørgsmål om, hvor solceller og vindmøller skal stå.

Der er naturligvis mange svar, men kun et fåtal adresserer, at vi i et vist omfang er nødt til at udnytte arealet dobbelt.

Det kan ske ved at have vindmøller i nyrejst skov, det kan ske med lodrette solceller på marker (især braklagte, men ikke kun), og selvfølgelig solceller på tagene, ikke kun offentlige bygninger, men også fabrikker og private boliger.

Et simpelt tiltag er dog gået aldeles under radaren: p-pladser.

Læs også

Parkeringspladser er i forvejen grimme

Vi har rigtig mange parkeringspladser ved indkøbscentre, supermarkeder, virksomheder, hospitaler, stationer, forlystelsescentre og lufthavne, stort set alle placeret i byområder.

De er uden undtagelse i forvejen grimme. Der vil æstetisk intet ske ved at dække dem til med solceller – måske kunne det ligefrem være en fordel.

Det er velkendt fra udlandet. For eksempel er der i Frankrig et krav om solceller over parkeringsanlæg med over 80 pladser, men der er kun ganske få eksempler her i landet.

Man skal imidlertid ikke ret langt væk fra Rådhuspladsen, før der er masser af p-pladser, der nemt kan overdækkes.

John Gade
Pensioneret overlæge, hovedbestyrelsesmedlem, Cyklistforbundet, kasserer, Rådet for Bæredygtig Trafik

Der er efterhånden kommet en fortælling om byboere versus folk på landet, hvor de første bruger strømmen, og de sidste skal lægge jord eller udsigt til.

Og det er heller ikke helt forkert. Der er ikke mange solceller på Rådhuspladsen i København. Jeg kan godt forstå frustrationen hos dem, der bor ude i landet.

Man skal imidlertid ikke ret langt væk fra Rådhuspladsen, før der er masser af p-pladser, der nemt kan overdækkes.

Nørre Voldgade, Operaen, taget på Fisketorvet. Især p-pladser ved alle kontorbygningerne langs Kalvebod Brygge kan bare plastres til, der skæmmer de absolut ingenting.

Og jo længere man kommer ud i brokvartererne og ikke mindst forstæderne, bliver der bare flere. Tag Bilka, Ikea, alle byggemarkederne og de lidt mindre supermarkeder. Alene Ikea, City 2 og Nordea i Taastrup har 17 hektar.

Dertil er der en række mindre virksomheders parkeringspladser i samme område. Og så er vi kun nået til Taastrup. De tre små supermarkeder hos mig selv i Brøndby Strand har 1,7 hektar parkeringsareal.

Læs også

Ti kroner vælter ikke budgettet

Kendetegnende for alle de arealer er, at de er gratis, i hvert fald nogle timer. Men hvad med prisen, er det rentabelt?

Det er selvfølgelig dyrere at etablere solceller i byerne, der er vanskeligere gravearbejde, og solcellerne skal lægges op på noget bærende for at kunne overdække pladsen.

Men det kunne nemt blive rentabelt. Lad alle, der benytter en parkeringsplads med solceller betale ti kroner for at køre ind registreret med foto som på betalingsparkeringspladser. Det svarer stort set til en liter mælk.

Til gengæld vil den løsning bidrage med strøm til alle de elbiler, der allerede findes, og ikke mindst til alle dem, vi får i fremtiden, når nutidens fossilbilister skifter til elbil.

Små parkeringspladser med plads til 10-12 biler ved en lille brugs på landet skal være undtaget. Det skal personer med handicap og pensionister med rollator-certifikat også.

Derimod kan 70-årige pensionister som mig selv godt betale. Og hvis der er nogen, som ikke vil betale, kan de tage en cykel.

Jeg vil tro, at 98 procent af dem, som kommer i supermarkederne her, har under to kilometer. Skal nogen i Ikea for at købe en sofa, er det nok ikke ti kroner oveni, som vælter budgettet.

Læs også

Artiklen var skrevet af

J

John Gade

Pensioneret overlæge, hovedbestyrelsesmedlem, Cyklistforbundet, kasserer, Rådet for Bæredygtig Trafik

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik






Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026