Affaldsforening: Sats på en offentlig-privat plastsymbiose i hele landet

DEBAT: Kommunale affaldsselskaber kan med grovsortering gøre det nemmere for private aktører at genanvende plast. Men den slags offentlig-private samarbejder er ikke i tilstrækkelig grad mulige i Danmark, og det har flere ulemper, mener Dansk Affaldsforening.

Af Mikkel Brandrup
Direktør, Dansk Affaldsforening

Lad mig først slå én ting helt fast: Det er en myte, at kommunerne driver egentlige genanvendelsesanlæg eller fabrikker, der laver for eksempel plastikaffald om til ny plastik.

Kommunerne grovsorterer eller forbehandler affaldet og gør det på den måde klar til, at de private genanvendelsesvirksomheder kan bruge det til ny produktion.

Med andre ord løfter de blot den opgave, som de er pålagt – at bringe affaldet frem til, at der reelt er virksomheder og kapacitet til at tage imod det, og hvor der er størst mulig sikkerhed for, at det sker miljømæssigt fornuftigt.

At indføre udbudspligt på en så kompleks opgave er uhensigtsmæssigt. Hvis vi tager plastaffaldet som et eksempel, så viser det fint, hvorfor kommunerne har behov for at kunne grovsortere.

Når danskerne hjemme ved husstanden sorterer plastaffald, fyldes spanden hurtigt op af mange forskellige slags plastik – ofte sat sammen med andre materialer. Før en så blandet mængde kan bruges til noget som helst, kræver det en grovsortering.

Nordjysk plastsymbiose
I Holstebro og Aalborg har de kommunale affaldsselskaber Nomi4S og Renonord begge sorteringsanlæg, der kan foretage en indledende grovsortering på plastaffaldet.

Af den grund er det lykkedes at skabe en regional plastsymbiose sammen med – og ikke på bekostning af – private, danske genanvendelsesvirksomheder, der kan give borgernes plastaffald nyt liv. Det er simpelthen en succeshistorie, der burde få mere opmærksomhed.

Samarbejdet i symbiosen kan kun lykkes, fordi de to fælleskommunale selskaber har redskaberne til at sortere plastaffaldet ud i forskellige typer, så de danske aftagere kan få præcis det, som de har brug for. 

I den modsatte ende af landet, på Amager, har ARC store mængder plastaffald stående, som private genanvendelsesvirksomheder må hente fuldstændig gratis – eller sågar få gode penge for at modtage.

Hvorfor er der så ingen, der slår til? Det skyldes, at plastaffaldet hos ARC ikke har gennemgået den grovsortering, som i Nordjylland har sikret genanvendelse på dansk grund. 

Grovsortering som værn mod CO2-eksport
I dag bliver langt det meste plastaffald fra de danske husholdninger sendt til genanvendelse i Tyskland. Både fordi der allerede findes anlæg i et land med store mængder, og fordi der er mere industri end i Danmark, der kan aftage affaldet.

Tidligere sager har dog med tydelighed vist, hvorfor det er umuligt at styre plastaffaldets vej, når vi sender blandet husholdningsplast afsted til en privat genanvendelsesvirksomhed, hvorefter det bevæger sig gennem mange led.

Det er, på trods af at kommunerne gennem de seneste år har stillet stadigt højere krav til aftagerne om reel genanvendelse og dokumentation herfor.

Hvis man hælder indholdet af en affaldsbeholder til plast ud foran en tilfældig dansk husstand, så er faktum desværre, at det langt fra er det hele, der rent faktisk kan genanvendes. Her ligger løsningen i at ændre produkterne – ikke i at miste styringen med affaldet.

Når vi eksporterer ikke-genanvendeligt plastaffald, så er det de facto CO2-eksport. Det pynter i første omgang på vores eget nationale regnskab, men som grønt foregangsland holder det naturligvis ikke. 

Grovsorteringsanlæg er et værn mod CO2-eksport. De giver mulighed for at frasortere det plastaffald, som ikke kan genanvendes og håndteres på den mest miljøvenlige måde i Danmark, og finde afsætning til den bedst mulige miljøbehandling til det genanvendelige plastik, som det eksempelvis sker i Jylland.

Det er altså nøglen til at sikre, at vi ikke i fremtiden vil kunne finde dansk plastaffald de forkerte steder. 

Offentlig-privat samarbejde er lige nu ikke muligt
Anlæggene bør både kunne behandle affald fra husholdninger og fra erhvervsvirksomheder for at skabe så store mængder som muligt.

Men hverken det ene eller det andet er muligt i dag, da kommunerne ikke må røre erhvervsaffaldet eller arbejde sammen med private affaldsselskaber om fælles affaldsanlæg.

Dansk Affaldsforening og Urbaser, en af de største private affaldsaktører, anbefaler derfor offentlig-private partnerskaber som en god vej frem, hvor vi holder styr på miljø, klima og omkostninger og samtidig styrker grøn teknologi og arbejdspladser i Danmark. Modellen kendes blandt andet fra Tyskland.

Det er mit håb, at politikerne vil lukke en ambitiøs klimaplan for affaldssektoren. En plan, der anviser reelle CO2-reduktioner, styrker den cirkulære økonomi og begrænser affaldsproduktionen.

Det kræver blandt andet, at man lægger det rette snit i den værdikæde, der håndterer det genanvendelige affald, hvor kommunerne har ansvar og redskaber til og med første led efter borgernes sortering.

Et lille land bliver ikke verdensmester på skala, men på at være smarte og samarbejde. Det styrker danske virksomheders muligheder for at aftage det genanvendelige plastaffald, og det sikrer mod, at vi som land eksporterer vores ikke-genanvendelige affaldsproblemer og CO2 til udlandet.

Forrige artikel DN og Plastindustrien: Husk nu, at det er plast af høj kvalitet, vi vil opnå med producentansvar DN og Plastindustrien: Husk nu, at det er plast af høj kvalitet, vi vil opnå med producentansvar Næste artikel Ren Energi Lolland: Giv os en ny gasledning og gør Lolland bæredygtig Ren Energi Lolland: Giv os en ny gasledning og gør Lolland bæredygtig
Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald

Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald

AFFALD: De velgørende foreningers genbrugsbutikker slipper fremover for at betale afgift, når de afleverer affald på genbrugspladserne. Det er regeringen blevet enig med et flertal i Folketinget om – men EU-regler kan forhindre afgiftsfritagelsen.